Skal du til at søge ind på en kandidatuddannelse? Så kan denne guide måske hjælpe dig igennem processen! Det er nemlig ikke altid særlig gennemskueligt, når man skal søge videre fra sin bachelor ind på en kandidatuddannelse.
Der kan være forskellige krav, alt efter hvilken uddannelse du vil søge, og alt efter hvilket universitet du vil søge kandidaten på. I denne guide hjælper vi dig igennem ansøgningsprocessen med gode råd og tips til, hvad man skal højde for, når man søger ind på en kandidatuddannelse.
To do liste til kandidat ansøgning
Sådan skriver du en god motiveret ansøgning
Find din kandidatuddannelse her
Ansøgning og optagelse på kandidaten
Når du skal søge ind på en kandidatuddannelse, skal du have en relevant bacheloruddannelse. Det vil sige, at hvis du eksempelvis er i gang med en bachelor i økonomi, så er denne uddannelse relevant for en kandidat i økonomi.
En relevant bacheloruddannelse kan dog også være en anden bachelor end bachelor i økonomi, men med nogle økonomiske fag, som opfylder visse krav på den pågældende kandidatuddannelse.
Du kan altså ikke skifte direkte retning ved at tage en kandidat. Man kan sige, at en kandidatuddannelse er en specialisering i det emne eller fag, som du interesserer dig for og beskæftiger dig med.
Hvor mange kandidatuddannelser kan man søge?
Til forskel fra, når man skal søge ind på en bachelor eller professionsbachelor, så kan du søge alle de kandidatuddannelser, som du vil. Der er altså ingen begrænsning på antallet af kandidatuddannelser, som du vil søge ind på.
Dette skyldes, at universiteterne benytter forskellige ansøgningsportaler, og du søger derfor kandidaterne på lige fod med hinanden. Du kan altså blive optaget på flere kandidater, hvor det er dit valg, hvilken du vil starte på.
Du skal blot være opmærksom på, at hvis du søger flere kandidatuddannelser på samme universitet, så skal du prioritere dine valg. Dette gør du i ansøgningsportalen.
To do liste til kandidat ansøgning
Kandidatuddannelse ansøgningsfrist
Nogle uddannelser har kun optagelse én gang om året. Det er derfor vigtigt, at du undersøger den specifikke kandidatuddannelse på de forskellige universiteter. De fleste universiteter har ansøgningsfrister en til to gange om året:
- 1. marts, hvis du vil optages til sommerstart i september. Her får du svar senest d. 10 juni, om du er optaget eller ej.
- 15. oktober, hvis du vil optages til vinterstart i februar. Her får du svar senest d. 10. december på, om du er optaget eller ej.
De fleste kandidatuddannelser bliver åbnet for ansøgning på ansøgningsportalen omkring en måned før fristen. Det er vigtigt, at du sender alle dokumenter og information, som kræves til den specifikke kandidatuddannelse inden fristen. Information omkring hvilke specifikke dokumenter du skal sende, kan du finde på hvert universitets hjemmeside eller ved at ringe til studieadministrationen. Efter fristen lukker ansøgningsportalen, og du kan derfor ikke sende flere dokumenter.
Mange som søger ind på en kandidatuddannelse, er stadig i gang med sin bachelor, når de skal søge. Det er et krav til langt de fleste kandidatuddannelser, at man har færdiggjort sin adgangsgivende bachelor inden optagelse på kandidaten. Selvom du måske ikke har færdiggjort din bachelor, kan du stadig søge kandidaten. Du skal blot indhente dokumenter på, at du er i gang med din bachelor, samt hvornår du forventes at afslutte den. Dette kan du gøre automatisk i ansøgningsportalen. Se mere under ‘Guide til ansøgningsprocessen’.
Forslag til uddannelser
Hvad er retskrav?
Alle universiteter optager ansøgere med retskrav til kandidatuddannelserne. Men hvad betyder retskrav?
Retskrav betyder, at man har retten til optagelse på en uddannelse. Hvis du eksempelvis studerer bachelor i økonomi, har du krav på at blive optaget på kandidaten i økonomi på samme universitet, trods karakterer.
Du skal ofte ikke sende en motiveret ansøgning, hvis du har retskrav, da du ikke bedømmes ud fra noget, og du automatisk opfylder adgangskravene. Retskrav sikrer dig altså optagelse på en kandidatuddannelse på det universitet, du har taget din bachelor på.
Når du søger en kandidat med retskrav
Hvis du søger en kandidat, hvor du har retskrav, skal du være opmærksom på, at du kun kan bruge denne retskravs-billet én gang. Det vil sige, hvis du kommer ind på en kandidat, hvor du har retskrav, og du dropper ud, kan du ikke senere benytte retskravet igen.
Derudover kan du maks bruge dit retskrav inden for 3 år efter din afsluttede bachelor. Hvis du takker nej til kandidatuddannelsen, som du har retskrav til, bruger du ikke dit retskrav, og du kan derfor sagtens søge den igen senere.
Når du søger en kandidat uden retskrav
Hvis du ikke har retskrav, betyder det, at du ikke har krav på optagelse på den specifikke kandidat, og at du derfor skal bedømmes. Alt efter det specifikke universitet og den specifikke kandidat du vil ansøge, er der forskellige bedømmelseskriterier.
Nogle universiteter kigger udelukkende på dine karakterer, og skal ikke have en motiveret ansøgning. Andre vil have en motiveret ansøgning, hvor du skal beskrive, hvorfor du ønsker at studere den kandidat, du vil ansøge.
Retskrav og prioriteter
Du kan som nævnt søge ind på alle de kandidatuddannelser, som du har lyst til. Dog skal du prioritere dine valg, hvis flere søgte kandidatuddannelser er fra samme universitet. Med andre ord, skal universitetet vide, hvilke kandidatuddannelser du helst vil ind på. Fordi du kan søge så mange kandidatuddannelser, som du vil, kan du dermed blive tilbudt optagelse på alle dine valg. Dog bliver du kun tilbudt optagelse på én kandidatuddannelse, hvis du har søgt flere på samme universitet. Husk derfor at tænke over, hvordan du vælger at prioritere.
Hvis du ikke vil ind på kandidatuddannelsen, som du har retskrav til, men du gerne vil skrive den på som anden eller tredje prioritet, kan du sagtens gøre dette. Du skal dog tænke over, at hvis du ikke kommer ind på din første prioritet, så er din anden prioritet næste i køen. Hvis du heller ikke kommer ind på den, og du har retskrav til din tredje prioritet, så kommer du altså ind på din tredje prioritet. På denne måde har du en plan B for, hvis du ikke kommer ind på din første eller anden prioritet. Hvis du helst vil ind på en anden kandidatuddannelse end den, som du har retskrav til, er det vigtigt at du ikke sætter kandidatuddannelsen med retskrav som første prioritet, da du dermed vil udelukkende vil blive tilbudt optagelse på denne.
Hvis du endnu ikke ved, hvilken kandidatuddannelse du vil ind på, kan du få gode råd til valget her:
Sådan vælger du den rette kandidatuddannelse
Hvilke adgangskrav og regler er der?
Som nævnt er der helt forskellige adgangskrav og regler for hver kandidatuddannelse på hvert universitet. Dog kan der ofte være en række adgangskrav, som de fleste uddannelser og universiteter kræver:
- Personer med retskrav optages oftest først, og derefter optages personer, der ikke har retskrav. Chancen for at komme ind på en uddannelse med eller uden retskrav kan derfor være forskellig.
- Hvis du ikke har retskrav på den uddannelse, du vil søge ind på, kan der være krav til, at du har et bestemt antal ECTS-point i fag, der relaterer sig til uddannelsen.
- Ofte skal ansøgere, der ikke har retskrav til en kandidatuddannelse, uploade en motiveret ansøgning. Her skal du argumentere for, hvorfor netop du er relevant for kandidatuddannelse, eksempelvis ud fra din faglige motiverede relevans. Tjek den specifikke kandidatuddannelse for krav til den motiverede ansøgning.
- Hvis du ikke har retskrav, bliver man på nogle kandidatuddannelser bedømt ud fra ens karakterer i de fag, der er relevante for kandidatuddannelsen, eller gennemsnittet for hele bacheloruddannelsen.
- Mange kandidatuddannelser har adgangsbegrænsning. Adgangsbegrænsning betyder, at der er et begrænset antal studiepladser, og at det ikke er sikkert, at alle kvalificerede ansøgere bliver optaget.
- Ofte skal du have opfyldt sprogkrav til uddannelsen. Det betyder, at du skal have haft dansk på A-niveau fra gymnasiet. Til engelske kandidatuddannelser skal du ofte have haft engelsk på mindst B-niveau fra gymnasiet. Tjek den specifikke kandidatuddannelse for sprogkrav. Ofte kan du bare hente dit gymnasiale eksamensbevis med stempel og underskrift for at bevise dine sprogkundskaber, men nogle gange er dette ikke nok og man kan risikere at universitetet kræver at du tager en sprogtest.
Som du nok har bemærket indtil videre, er der mange ting, man skal have styr på i ansøgningsprocessen. Desværre bliver mange overraskede over, hvor krævende det kan være at skulle søge ind på kandidatuddannelser. Men fortvivl ej! Vi har lavet en to-do liste, så du hurtigt og nemt kan skabe et overblik over, hvad du kan gøre for at huske det hele:
To do liste til kandidat ansøgning
- Start i god tid, ofte er et par uger eller en måned før en god idé
- Lav en liste for dig selv over kandidatuddannelser, du vil søge. Du kan finde de forskellige kandidatuddannelser på de forskellige universiteters hjemmesider
- Tjek specifikke adgangskrav for hver kandidatuddannelse, du vil søge. Du kan tjekke de specifikke adgangskrav på hjemmesiden for uddannelsen og ved at downloade studieordningen
- Ring eller skriv til studieadministrationen for hver specifikke kandidatuddannelse, så du er 100% sikker på adgangskrav og regler for den specifikke kandidat
- Skriv ned, hvilke dokumenter der skal medsendes ved hver kandidatuddannelse
- Hvis du er i tvivl om dit valg, kan du tage til åbent hus på den specifikke kandidatuddannelse, som du overvejer at ansøge
- Du har nu et godt udgangspunkt til at starte ansøgningsprocessen
Skal du skrive en motiveret ansøgning til din foretrukne kandidatuddannelse, har vi herunder samlet tip og gode råd til at skrive en god motiveret ansøgning. Nederst på siden finder du også et eksempel på en motiveret ansøgning, der fik personen ind på sit drømmestudie.
Sådan skriver du en god motiveret ansøgning
Når du skal skrive en motiveret ansøgning til den specifikke kandidat, som du gerne vil ind på, er der nogle ting, som du skal være opmærksom på. Her er der nogle gode råd:
- Start med at undersøge, hvad den motiverede ansøgning skal indeholde for den specifikke kandidatuddannelse, da det kan variere en smule. Dette kan du finde på den specifikke hjemmeside for kandidaten, eller ved at læse studieordningen.
- Den motiverede ansøgning skal ofte være maks 2 sider, og indeholde din motivation for uddannelsen, en faglig begrundelse, relevant erhvervserfaring og din tanker om fremtiden med uddannelsen.
- Ofte skal du inddrage en faglig begrundelse for, hvorfor netop du bør optages på den pågældende kandidat. En faglig begrundelse betyder, at du argumenterer for at dine fag fra bacheloren er relevant for kandidatuddannelsen. Dette kan du eksempelvis gøre, ved at sammenligne fag fra din bachelor med fag på den specifikke kandidatuddannelse.
- Udover en faglig begrundelse lægger universiteterne vægt på din motivation for at ville ind på kandidatuddannelsen. Hvad motiverer dig i din interesse for den retning du vil med uddannelsen? Hvilke muligheder ser du fremadrettet, at kandidatuddannelsen kan give dig? Hvorfor brænder du for netop dette?
- Derudover kan det være en god ide at inddrage relevant erhvervserfaring, og et relevant studiejob kan ofte gavne din motivation for kandidatuddannelsen. Husk at det er vigtigt at skille sig ud i ansøgningen!
- Afslutningsvis er det vigtigt, at du går i gang med ansøgningsprocessen i god tid, da det kan være lidt af en jungle at komme igennem.
Studentum har også en guide til dig, som skal søge ind på din drømme bacheloruddannelse gennem kvote 2. Den motiverede ansøgning til kvote 2, minder på mange måder om den motiverede ansøgning til kandidatuddannelser. Du kan hente inspiration fra et eksempel på en kvote 2 ansøgning til en bacheloruddannelse her
Svar på din ansøgning
Når du har sendt din ansøgning, og alt er blevet sendt korrekt, er det næste skridt at vente på svar. Som nævnt får du svar senest d. 10 juni, hvis du har søgt opstart til september, og d. 10 december, hvis du har søgt opstart til februar. Her er det vigtigt, at du holder øje med din mail og dine beskeder i ansøgningsportalen. Du får ikke svar i din mail, men blot en besked om, at du har fået svar inde på ansøgningsportalen. Det er altså kun på ansøgningsportalen dans.stads.dk, du kan se dit svar.
Optagelse eller afslag på din ansøgning
Når du får svar kan det være, at du er blevet optaget på flere uddannelser, på én eller på ingen uddannelser. Hvis du ikke er tilbudt optagelse på nogen uddannelse, kan du ikke gøre mere for nu. Du kan derfor kun vente til det bliver muligt at søge igen, hvis du vil forsøge igen. Hvis du derimod er blevet tilbudt optagelse, skal du huske at svare inden for tidsfristen. Tjek altid med det specifikke universitet for svarfrist for accept af tilbuddet.
Bekræft eller afslå tilbud på optagelse
Ofte har du kun 5 dage til at svare på, om du vil acceptere eller afslå tilbud om optagelse på kandidatuddannelsen. Hvis du ikke aktivt accepterer tilbuddet, vil dette blive forstået som et afslag, og du bliver derfor ikke optaget.
Hvis du er blevet tilbudt en plads på flere kandidatuddannelser, som du har søgt, skal du acceptere den uddannelse, som du helst vil ind på, og afslå de andre. Du kan acceptere og afslå tilbud inde på ansøgningsportalen.
Sådan gør du:
- Klik på ‘bekræft’ eller ‘afslå’ i feltet ‘aktion’ inde på ansøgningsportalen ud fra den specifikke ansøgning
- Når du har klikket på enten ‘bekræft’ eller ‘afslå’ vil din ansøgningsstatus ændre sig
- Husk at tjekke, at du har fået en bekræftelse under ‘beskeder’ i ansøgningsportalen
Hvis du fortryder dit valg, og du allerede har accepteret og/eller afslået tilbud om optagelse, kan du ikke vælge om. Du kan kun kontakte universitetet for den kandidat, som du har takket ja til, og meddele dem, at du ikke alligevel vil acceptere tilbuddet. Du kan altså ikke afslå et tilbud, og så senere takke ja.
Efter gennemlæsningen af denne detaljerede guide til kandidatuddannelse ansøgningsprocessen håber vi, at du føler dig klædt på til at søge ind på din drømme kandidatuddannelse og måske flere! God ansøgningsprocess!
