Kønsfordelingen på erhvervsskolerne er stadig skæv. Med langt flere drenge end piger er det ikke bare uddannelserne, der er uligevægtige i deres kønsfordeling, men også fordelingen på arbejdspladserne efterfølgende. Det er en cirkel, der er svær at bryde ud af, for hvis pigerne ikke har nogen rollemodeller at se op til, hvordan skal de så se lyset i en håndværkeruddannelse?
Overordnet er kønsfordelingen på erhvervsskolerne, ifølge rapporten fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse fra 2017, stort set lige, men kønsfordelingen mellem fagene tegner et klart billede af “mande” og “kvinde” fag. Det kræver en ændret strategi, hvis de kønsstereotype forestillinger om, hvad man kan beskæftige sig med som mand eller kvinde skal ændres, og Danmark vil bryde op med et image, som et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder.
Piger og drenge fra folkeskolen har samme forudsætninger for at blive lige gode til et håndværksmæssigt fag, og derfor har vi hos studentum.dk spurgt tre eksperter, om hvordan vi får flere piger ind på erhvervsskolerne - og ikke mindst ind på nogle af de fag, som typisk er mandsdomineret.
Herunder finder du svar fra underdirektør i Dansk Byggeri; Louise Pihl, direktør og stifter af Foreningen Divers; Nina Groes, og administrerende direktør ved Tænketanken DEA; Stina Vrang Elias.
Hvis vi skal have flere piger til at vælge en håndværksuddannelse inden for bygge og anlæg, så skal vi starte med at ændre vores mind set og begynde at tænke på pigerne, som kommende lærlinge i byggeriet på linje med drenge. Det er vi godt i gang med i Dansk Byggeri, men vi kan ikke klare det alene. Vi kan arbejde med vores informationsmateriale om uddannelserne, så det appellerer bredere end i dag, og vi kan sprede de gode erfaringer virksomhederne har med kvinder som en del af sjakket. Men vi har brug for hjælp.
Erhvervsskolerne skal arbejde med måden, de møder piger på. De skal tænke, her er en kommende elev, hende skal vi gøre interesseret. Min påstand er at alt for mange erhvervsskoler i dag tænker, der er en pige, hun skal alligevel på gymnasiet, så hende behøver vi ikke spilde tid på. Det er også vigtigt at virksomheder og folkeskoler bliver endnu bedre til at bruge mulighederne i åben skole. Elever og lærere fra folkeskolen skal ud og have undervisningsforløb i virksomhederne. Både drenge og piger har brug for at få gode oplevelser og erfaringer fra virkeligheden, som kan styrke deres uddannelsesvalg og forhåbentlig gøre dem nysgerrige over for erhvervsuddannelserne. Tænk hvis flere piger allerede i folkeskolen kunne få lov at opdage, at de sagtens kan bygge og endda er super gode til det.
Jeg tror på, at måden vi kan få flere piger til at søge erhvervsskolernes bygge-, anlægs og installationsfag er ved at styrke unge kvinders tro på, at de sagtens kan begå sig i fagene på højde med alle andre. Unge kvinder skal have nogle positive rollemodeller, der kan vise dem, at kvinder hører til i fagene lige såvel som mænd, og som kan demonstrere, de mange muligheder fagene rummer for kvinder.
Samtidig så skal vi arbejde på at skabe en mere inkluderende kultur på landets erhvervsskoler, så de unge kvinder, der faktisk vælger håndværkerfagene oplever at blive set, hørt og anerkendt. Alt for mange unge kvinder oplever, at de bliver overset eller talt ned til eller står uden for fællesskabet på erhvervsskolerne, og derfor vælger de skolerne fra og søger nye veje. Særligt på erhvervsskolernes intro-dage og brobygningsforløb skal der gøres et stort stykke arbejde. Vi ved, at op til 50 % af de elever, der besøger erhvervsskolerne er unge kvinder og alligevel så udgør kvinder et meget lille optag på håndværker og teknikfagene. Ved at målrette deres intro-dage mere aktivt mod unge kvinder, så tror jeg, at erhvervsskolerne kan nå et pænt stykke ad vejen.
Omkring 60 procent af pigerne vælger stx. For drengene er det samme tal 36 procent. Ser vi på hvor mange som vælger en erhvervsuddannelse, så er det 29 procent af drengene, mens det kun er 14 procent af pigerne. Der er også flest drenge, nemlig 12 procent, som vælger htx, altså en teknisk gymnasial vej. Det samme tal for pigerne er blot 5 procent.
Der er altså ret markante forskelle på, hvilke uddannelsesveje drenge og piger vælger, og det er en tendens, vi har set over mange år efterhånden. Der er brug for at alle – uanset køn – vælger uddannelse langt mere frit. Danmark har et meget kønsopdelt uddannelsessystem – og arbejdsmarked. Det betyder reelt, at der er piger som kunne blive fremragende VVS’ere eller tømrere, som ikke bliver det. Ligesom der er drenge, som ville blive dygtige SOSU’ere, som ikke bliver det. Ikke pga manglende flair eller interesse, men fordi det ikke er normalt for en pige – eller dreng – at gå den vej. Det bliver samfundet ikke bedre eller rigere af – tværtimod. I stedet ser vi unge, som ikke finder deres rette hylde. Det er rigtig ærgerligt og kæmpe spild af talent. Så der er brug for, at vi gør op med stereotyperne. Det gælder de unge selv, men det gælder i høj grad også os forældre, som spiller en vigtig rolle som rådgivere af de unge.