Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Derfor skal du tage et praktikophold i it-branchen

Vil du gerne gøre karriere inden for IT-branchen? Så er et praktikophold, hvor du lige får lov til at snuse til feltet, en rigtig god investering. 

Derfor skal du tage et praktikophold i it-branchen

Vil du gerne gøre karriere inden for IT-branchen? Så er et praktikophold, hvor du lige får lov til at snuse til feltet altså en rigtig god investering.

Det kan Maria Brunsgård Andreassen skrive under på. Hun rejste til Berlin for at være i praktik hos Right People Group i 6 måneder. En periode, der skulle vise sig at være den mest lærerige i hendes liv.


Læs med herunder, hvor Maria fortæller om, hvorfor det at tage et praktikophold inden for IT faktisk er en rigtig god investering i din fremtid. 

Mit praktikophold hos Right People Group

Jeg var i praktik som Digital Communications Intern hos Right People Group i foråret 2019. Jeg studerede på Medie og Journalisthøjskolen i København, og tænkte derfor, at en praktikperiode hos et freelance konsulenthus, der fokuserer på IT, ville være rigtig godt. 

Det at flytte til Berlin for en periode og blive en del af det international team hos Right People Group endte da også med at blive ét af mit livs mest lærerige oplevelser. 

Mens jeg gik og pakkede mine ting sammen hjemme i København, fløj der selvfølgelig en masse tanker rundt i hovedet på mig:

Var IT måske både lidt for teknisk og kedeligt for mig? Var jeg overhovedet fagligt nok klædt på til at udfylde rollen eller ville jeg virke dum? Ville jeg falde til i Berlin og få nogle venner, når jeg nu ikke taler tysk?

Det at træde ind i IT-industrien virkede skræmmende på rigtig mange måder. Heldigvis skulle det vise sig, at jeg fik den allerbedste supervisor hos Right People Group, som fik mig til at føle mig alt andet en dum. Faktisk udviklede jeg mine kompetencer og lærte hele tiden nye ting i løbet af mine 6 måneder i firmaet. 

Men hvorfor egentlig IT?

Det var ikke mange af mine venner, der forstod, hvorfor jeg netop valgte IT-branchen, når jeg fortalte dem om mit kommende praktikophold.

Mange af dem skulle i praktik hos enten designere, inden for politik eller i store, internationale organisationer og anså IT som noget, der både er alt for teknisk og matematisk. Det kan det bestemt også være. 

Men i løbet af mit praktikophold lærte jeg, at IT også er ekstremt kreativt, progressivt og i konstant udvikling. Ikke nok med, at IT-branchen er den hurtigstvoksende industri, branchen er også helt vildt målorienteret, og du føler dig konstant motiveret til at forbedre dig og gøre dit bedste for at matche organisationens målsætninger. 

Samtidig får du et helt nyt sæt af kompetencer som IT-praktikant; det både inden for det digitale og det tekniske. Det er altså kompetencer, som gør dig ekstremt eftertragtet på tværs af arbejdsmarkedet.

Alle brancher og virksomheder i alle størrelser er på jagt efter kandidater, der har gode IT-kundskaber og teknisk kunnen.

Så hvad lærte jeg så hos Right People Group?

I løbet af mit praktikophold fik jeg lov til at: 

  • Producere og vedligeholde indhold til de sociale mediekanaler
  • Idégenerere temaer for infografikker
  • Producere og vedligeholde indhold til websitet

Udover dette lærte jeg, hvordan man skaber synlighed omkring et brand og sikrer lead-generering ved hjælp af SEO.

Når menneskerne bliver det vigtigste

Udover det faktum, at jeg virkelig lærte meget, så var menneskerne det bedste ved mit ophold. Det er et stort skridt at rejse ud i verden for et praktikophold, men hos Right People Group møder du mennesker fra hele Europa.

Fordi alle er helt ny i Berlin bliver fredagsbarer og seriøse morgenmøder hurtigt en del af hverdagen. Det internationale arbejdsmiljø bidrager selvfølgelig også til, at du får et rigtig godt netværk, der kan gavne dig i din fremtidige karriere. Som praktikant i et internationalt firma møder du mennesker, der måske enten bliver venner eller fremtidige kolleger. 

Jeg lærte rigtig meget i løbet af min tid hos Right People Group. Min allervigtigste læring var helt klart, at så længe du er omgivet af de rigtige mennesker, så er der ingen grænser for, hvor meget du kan lære af nye ting. 

Så ja, det kan godt være, at IT er en stor mundfuld. Det er et nyt sprog, men det er også det sprog, som fremtiden bygger på. Personligt er jeg overbevist om, at det at jeg nu taler IT vil komme til at gavne mig rigtig meget i min fremtidige karriere. 


Annoncer