På uddannelsen til bygningsingeniør lærer du at planlægge, projekterer, tegne og beregne bygge- og anlægsarbejde. Hvis du gerne vil arbejde som bygningsingeniør, så kræver det at du tager en uddannelse som enten diplom- eller civilingeniør med speciale i bygning.
Med en uddannelse til bygningsingeniør lærer du om, hvordan byggearbejde planlægges og beregnes, hvordan der udarbejdes tilbud og hvordan arbejdet udføres og styres.
Vil du vide mere om, hvordan det er at være ingeniørstuderende?
Fakta
Navn: Diplomingeniør - bygning
Varighed: 3½ år (Professionsbacheloruddannelse)
Adgangskrav: Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi: SU
Løn efter endt uddannelse - se her hvad tjener du som bygningsingeniør
Bliv optaget på diplomingeniør - bygning:
Uddannelsen som diplomingeniør er en professionsbachelor og tager 3½ år - fra starten af vælger du retning, om det skal være it, bygning eller noget tredje. Du kan også vælge at tage en kandidat efter din bachelor, det er dog ikke nødvendigt for at arbejde som bygningsingeniør.
For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.
Du skal have en af følgende:
- En gymnasial eksamen
- Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Derudover er der en række specifikke fag, du skal have bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.
Bygningsingeniør adgangskrav
Matematik A
Engelsk B
Enten fysik B eller geovidenskab A
Enten kemi C eller bioteknologi A
Supplering
Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Se dine muligheder her:
👉 Fysik B
👉 Kemi C
Yderligere adgangskrav
På nogle af de uddannelsessteder, der udbyder uddannelsen til diplomingeniør i bygning, er der desuden lokale adgangskrav, som du kan finde herunder.
Er dit gennemsnit ikke højt nok til at søge ind via kvote 1, så læs denne artikel, der hjælper dig med at søge ind via kvote 2. Eller se hvilke muligheder du har for at tage uddannelsen i udlandet.
Lokale adgangskrav på Syddansk Universitet
- Hvis du søger om optagelse i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen være på mindst 5,0 eller 5,0 i gennemsnit i matematik A
- Hvis du søger om optagelse i kvote 2, skal du deltage i en optagelsesprøve. Læs mere om optagelsesprøven på Syddansk Universitet her.
Lokale adgangskrav på Aalborg Universitet
- Karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen i matematik A skal være på mindst 4,0.
* Kilde: Uddannelsesguiden (ug.dk)