Video
Om uddannelsen
Lær at lede et byggeprojekt
Vil du være bindeleddet mellem tanke og handling i det succesfulde byggeprojekt? En uddannelse til bygningskonstruktør giver dig værktøjerne og metoderne til at lede et vellykket byggeprojekt.
Hvor arkitekter har fokus på formgivning, overflader, farver, lys og indretning, og ingeniører har fokus på styrkeberegning og dimensionering, er bygningskonstruktøren dén, der står for koordinering og opførelse af byggeriet og som derfor sørger for helheden i projektet.
Dit udbytte af bygningskonstruktøruddannelsen
Som bygningskonstruktør arbejder du med planlægning, projektering eller ledelse på tegnestuer og byggepladser.
Du får blandt andet færdigheder, der gør dig i stand til at kunne:
- Føre tilsyn med bygningens opførelse
- Koordinere arbejdet på byggepladsen
- Analysere bygningsdeles funktionskrav
- Planlægge materiale- og tidsforbrug
- Afklare de juridiske og økonomiske aspekter ved byggeriet
Uddannelsens indhold og opbygning
Uddannelsen varer 3½ år og er fordelt på 7 semestre. Hvert semester er på 30 ECTS-point, og den samlede uddannelse er på 210 ECTS-point.
På uddannelsen lærer du at løse tekniske, administrative og dokumentationsmæssige opgaver på et teoretisk og praktisk grundlag.
Du vil blive introduceret for emner som:
- Kommunikation
- Arbejdsmetode, organisation og samarbejde
- Informationsteknologi
- Talforståelse
- Anvendt matematik/fysik og fremmedsprog
- Virksomhedsdrift
- Retsforhold og jura
Ansøgning og adgangskrav
Adgang via gymnasiale uddannelser
Specifikke adgangskrav: Matematik C.
Skal jeg søge i kvote 1 eller 2?
Med en gymnasial uddannelse kan du søge i kvote 1. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1, og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer.
Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.
Adgang med andre erhvervsuddannelser
Alle fuldførte erhvervsuddannelser med en normeret varighed på 3 år eller mere.
Specifikke adgangskrav: Engelsk C og matematik C.
Sammen gør vi studerende, erhvervsliv og samarbejdspartnere parat til udvikling af fremtidens arbejdsmarked. Du kan vælge mellem tre typer af videregående uddannelser. Erhvervsakademiuddannelser 2-2½ år. Professionsbacheloruddannelser 3½-4 år. Professionsbacheloroverbygning til erhvervsakademiuddannelser 1½ år. Vi udbyder flere af vores uddannelser i...