Skal du vælge en kontoruddannelse eller administrationsbachelor?
En karriere inden for kontor, administration og forvaltning er for dig, der kan holde hovedet koldt og mange bolde i luften. Du skal have et veludviklet administrativt gen, flair for tal og kunne lide at samarbejde med mange forskellige personer fra topdirektøren til servicepersonalet.
Lyder det som noget for dig? Så er en kontoruddannelse eller en administrationsbachelor det oplagte valg for dig. En uddannelse til advokatsekretær eller juridisk assistent. Hvilken en uddannelse inden for kontor og forvaltning, der passer dig afhænger af, om du vil have SU eller løn under uddannelse, om du vil tage teorien hjemmefra som fjernstudie eller på skole og meget mere. Læs med og få et overblik over de forskellige valgmuligheder.
Kontoruddannelse - en uddannelse med løn og mange muligheder
Kontoruddannelsen er en erhvervsuddannelse. Det betyder, at du får en uddannelse, der veksler mellem skoleperioder og praktik. Det er desuden en uddannelse med løn fra den dag, du indgår en uddannelsesaftale. Indtil da er der mulighed for at få SU.
Du kan tage din kontoruddannelse på handelsskoler og business colleges i hele landet. Alt efter hvilken skole, du vælger, kan du vælge en generel uddannelse til kontorassistent eller et af de mange spændende specialer:
- Administration
- Advokatsekretær
- Lægesekretær
- Offentlig administration
- Revision
- Rejseliv
- Spedition og Shipping
- Økonomi
Nogle af de populære specialer på kontoruddannelsen er uddannelsen til lægesekretær, der er målrettet sekretærarbejde på klinikker, hospitaler og lignende institutioner inden for sundhedsområdet.
Tag en fleksibel uddannelse til advokatsekretær
Drømmer du om at arbejde på advokatkontor eller i en virksomheds juridiske afdeling? Så er advokatsekretær den rette vej for dig. Vil du hurtigt i gang, eller har du brug for en fleksibel uddannelse, er den private advokatsekretær uddannelse ved Jurainstituttet et oplagt valg. Her er der ikke bare løbende optag, så du kan starte, når det passer dig. Der er også mulighed for at blive advokatsekretær via fjernundervisning.
Allerede efter 9. klasse kan du søge om optagelse på basisuddannelsen. For at blive optaget på Plus-uddannelsen skal du have en studentereksamen, HHX, HTX, HF eller HG. Både Basis og Plus kan gennemføres på mindre et år.
Læs mere om dine muligheder med en advokatsekretær uddannelse her
Mange indgange til din kontoruddannelse
Kontoruddannelsen er en erhvervsuddannelse, der består af et grundforløb og et hovedforløb, hvor du vælger speciale. Herefter kommer du to år i praktik, før du er færdigudlært som sekretær. Den samlede varighed afhænger af din alder og uddannelsesbaggrund. Kommer du fx direkte fra 9. eller 10. klasse, vil du starte på et grundforløb af et års varighed, og din samlede kontoruddannelse vil tage 4 år.
Der findes tre overordnede indgange til kontoruddannelsen:
- EUX Business: 20 eller 40 ugers grundforløb efterfulgt af et års studiekompetencegivende EUX forløb, hvor du tager fag på gymnasialt niveau. Efter sammenlagt to år, kan du fortsætte på en videregående uddannelse eller fortsætte på dit speciale på kontoruddannelsen.
- EUD Student: Skoleforløb på kun 10 uger efterfulgt af to års praktik. For dig med studentereksamen, HTX eller HF. Har du en HHX kan du tage grundforløbet på 5 uger, før du begynder på din speciale.
- EUV/EUX Voksen: Skræddersyet forløb for voksne over 25 år baseret på en individuel kompetencevurdering. Du har desuden mulighed for at få voksenelevløn under din sekretær uddannelse.
Der er gode muligheder for fjernundervisning på hele eller dele af grundforløbet på de fleste handelsskoler og business colleges. Her kan du læse mere om EUD / EUX Business.
Administrationsbachelor - et populært alternativt til kontoruddannelsen
Drømmer du om at arbejde med offentlig administration på et mere specialiseret niveau inden for områder som HR, økonomi, uddannelses- og erhvervsvejledning, beskæftigelsesindsats, velfærd eller skat? Så er en administrationsbachelor måske noget for dig. Du får en professionsbachelor i offentlig administration på 3½ år, der veksler mellem teori og praksis.
Du får SU under hele uddannelsen og adgang til en række spændende karrieremuligheder i kommuner, regioner og i staten. Som færdiguddannet har du desuden mulighed for at læse videre på diplom-, master- og kandidatuddannelser inden for det juridiske eller samfundsvidenskabelige område.
Hvordan bliver jeg administrationsbachelor?
Du kan blive administrationsbachelor flere steder i landet og som elearning med fremmøde ved udvalgte professionshøjskoler. For at blive optaget skal du have en gymnasial uddannelse. Har du allerede en kontoruddannelse med speciale, kan du også søge om optagelse på uddannelsen til administrationsbachelor via kvote 2. Du skal blot supplere med Engelsk C og Matematik C eller Erhvervsøkonomi C.
Læs mere om administrationsbachelor som fjernundervisning eller på skole
Er du klar til en spændende karriere inden for kontor, forvaltning og administration? Gå på opdagelse i dine muligheder i uddannelsesoversigten her på siden. Her kan du både sammenligne op til tre forskellige uddannelser og klikke dig videre og læse mere om de enkelte uddannelser inden for kontor og administration.