Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Ergoterapeut
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

Drømmer du om en karriere som ergoterapeut?

En ergoterapeut uddannelse er for dig, der ønsker at arbejde med mennesker og gøre en forskel i deres hverdag. Som ergoterapeut vil du få mulighed for at hjælpe mennesker med fysiske eller psykiske udfordringer til at blive mere selvstændige, så de kan leve et liv med øget frihed og livskvalitet.

Uddannelsen kombinerer teori med praksis og klæder dig på til at arbejde i mange forskellige miljøer – fra hospitaler og sundhedscentre til private hjem og skoler. Mulighederne er mange med en ergoterapeut uddannelse.

Hvad er en ergoterapeut?

En ergoterapeut er en sundhedsprofessionel, der hjælper mennesker med at genvinde eller bevare deres evne til at udføre daglige aktiviteter. Dette kan omfatte alt fra at genoptræne bevægelser efter en skade til at tilpasse omgivelser, så personer med fysiske eller psykiske udfordringer kan leve mere selvstændigt. Ergoterapeuter arbejder med mennesker i alle aldre og med forskellige behov, både fysisk og mentalt.

Hvad laver en ergoterapeut?

Ergoterapeuter har en bred vifte af opgaver, der varierer afhængigt af deres arbejdsplads og klienternes behov. Typiske opgaver kan inkludere:

  • At udvikle og gennemføre individuelle behandlingsplaner for personer med nedsat funktionsevne.
  • At undervise og vejlede patienter i, hvordan de kan bruge hjælpemidler som proteser, kørestole eller andre redskaber for at forbedre deres dagligdag.
  • At tilpasse og ændre patienternes omgivelser, såsom hjem eller arbejdsplads, for at øge deres livskvalitet og gøre dem mere uafhængige.
  • At samarbejde med andre sundhedsprofessionelle som fysioterapeuter, sygeplejersker og læger for at sikre, at patienterne får den bedste mulige pleje.

En ergoterapeut kan finde ansættelse på hospitaler, rehabiliteringscentre, plejehjem, skoler eller i kommunal hjemmepleje. Jobbet kræver evnen til at tænke kreativt og holistisk samt en stærk evne til at kommunikere med både patienter og kolleger.

Ergoterapeut uddannelse – Hvordan bliver man ergoterapeut?

For at blive ergoterapeut i Danmark skal du gennemføre en ergoterapeut uddannelse, som er en professionsbachelor. Uddannelsen varer normalt 3,5 år og kombinerer teoretisk undervisning med praktisk erfaring gennem kliniske praktikforløb. Gennem uddannelsen lærer du om anatomi, psykologi, sygdomslære, rehabilitering og meget mere.

Adgangskrav til ergoterapeut uddannelsen

Adgangskravene til ergoterapeut uddannelsen inkluderer en gymnasial uddannelse som STX, HF, HHX eller HTX. Specifikke krav kan variere, men der er typisk krav til fag som eksempelvis engelsk på B-niveau og biologi eller matematik på C-niveau. De specifikke krav kan som sagt variere, og vil typisk afhænge af din uddannelsesbaggrund.

Udover de formelle adgangskrav er det vigtigt, at du som kommende ergoterapeut har gode kommunikationsevner, empati og lyst til at arbejde med mennesker i forskellige livssituationer.

Uddannelsen giver adgang til titlen professionsbachelor i ergoterapi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Occupational Therapy.

Job som ergoterapeut – Hvad kan du arbejde med?

Efter du har afsluttet din ergoterapeut uddannelse, åbner der sig mange forskellige jobmuligheder. Som ergoterapeut kan du arbejde på hospitaler, i kommunal hjemmepleje, specialskoler, plejehjem, rehabiliteringscentre eller i private virksomheder, der udvikler hjælpemidler til personer med nedsat funktionsevne.

Du kan også vælge at specialisere dig inden for forskellige områder. Her er en række eksempler på områder, du kan specialisere dig indenfor som ergoterapeut:

  • Børn (fx børn med fysiske handicap eller sansemotoriske udfordringer)
  • Gerontologi (ældre mennesker)
  • Neurorehabilitering (voksne med hjerneskade)
  • Håndterapi (mennesker med skade eller handicap i hænderne)
  • Psykiatri (mennesker med psykiske sygdomme og psykisk sårbare)
  • Hjælpemiddelformidling (kørestole og lignende)
  • Arbejdsliv 

Fremtidsmuligheder som ergoterapeut

En ergoterapeut uddannelse åbner også op for videreuddannelse og specialisering inden for eksempelvis ledelse, undervisning eller forskning. Der er mulighed for at tage kurser og efteruddannelse i både Danmark og udlandet, så du hele tiden kan udvikle dine kompetencer og blive endnu bedre til at hjælpe dem, du arbejder med.

Derudover har du også gode muligheder for at søge ind på en række kandidatuddannelser. Det gælder blandt andet:

  • Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse
  • Kandidatuddannelsen i ergoterapi
  • Kandidatuddannelsen i socialt arbejde

Er ergoterapeut uddannelsen noget for dig?

Hvis du har lyst til at arbejde med mennesker og gøre en reel forskel i deres liv, så kan en ergoterapeut uddannelse være det helt rigtige valg for dig. Med et bredt arbejdsområde og mange fremtidsmuligheder vil du som ergoterapeut kunne bruge dine færdigheder til at hjælpe mennesker til et bedre og mere selvstændigt liv.

Lyder en ergoterapeut uddannelse som noget for dig? Læs om dine muligheder og find din kommende uddannelse her.