Video
Om uddannelsen
Bliv produktionsteknolog
Få viden inden for produktion, produktudvikling, indkøb og salg. Med en uddannelse som produktionsteknolog kommer du til at udvikle spændende prototyper og arbejde med den nyeste teknologi. Lyder det som noget for dig?
At arbejde med nytænkning kræver en solid praktisk og teoretisk viden. Derfor får du både en bred viden om praksis og teori inden for produktion, produktudvikling og salg/indkøb, som er nødvendig i projekter, under virksomhedsophold og i dit kommende arbejde.
Produktionsteknologer spiller en væsentlig rolle, når der skal udvikles og konstrueres maskiner til fremstilling af nye produkter, og når produkter skal udvikles eller produceres billigere. Danske virksomheder udvikler hele tiden deres produkter for at klare sig i den globale konkurrence, og når det lykkes, står der tit dygtige produktionsteknologer bag - succes kræver nemlig nytænkning.
Dit udbytte af produktionsteknologuddannelsen
Efter endt uddannelse kommer du til at arbejde meget med innovation og udvikling, og du vil udvikle dine evner til at arbejde selvstændigt men også i teams med folk, der har meget forskellige baggrunde. Både det faglige og det personlige styrkes igennem projektarbejde og løbende samarbejde med erhvervslivet.
Uddannelsens indhold og opbygning
Hele studiet er bygget op omkring projekter, som har relation til virkelige produkter og konkrete problemstillinger fra virksomheder.
I projekterne arbejder du med den sidste nye viden om den teknologiske udvikling. Og samtidig lærer du, hvordan virksomhederne håndterer konstruktion, produktudvikling og produktion i dagligdagen. Det gør uddannelsen realistisk og nutidig, fordi du arbejder med de samme problemstillinger, du møder i dit kommende job.
Projekterne er tværfaglige. Du kommer til at bruge din tekniske viden om f.eks. opmåling, tegning, dokumentation, materialer, styrkeberegninger mm., og i nogle projekter inddrager du også økonomi, miljø, logistik og outsourcing. Du får endda mulighed for at deltage i projekter med studerende fra andre uddannelser, så du lærer at arbejde med anderledes faglige input.
Vi lægger vægt på at undervise tværfagligt, fordi det styrker den innovative tankegang. Udvikling og effektivisering i virksomheder opstår nemlig oftest, når man gennemtænker alle led i produktionen, helt fra den gode idé og indtil det nye produkt ligger hos brugeren. Det kræver overblik over mere end det rent produktionstekniske – så det lærer du på uddannelsen.
Ansøgning og adgangskrav
Adgang med gymnasiale uddannelser (kvote 1 eller kvote 2)
Specifikke adgangskrav: Matematik C.
Skal jeg søge i kvote 1 eller 2?
Med en gymnasial uddannelse kan du søge i kvote 1. I kvote 1 vurderes du kun på dit samlede gennemsnit. Du kan også søge i kvote 2, hvis du tænker dit gennemsnit ikke rækker til en plads i kvote 1 og du derfor vil vurderes på andre kvalifikationer.
Har du ikke en gymnasial uddannelse, skal du altid søge i kvote 2.
På denne uddannelse optager vi 35% via kvote 1 og 65% via kvote 2.
Adgang med andre erhvervsuddannelser (kun kvote 2)
Alle fuldførte erhvervsuddannelser med en normeret varighed på 3 år eller mere.
Specifikke adgangskrav: Engelsk C og Matematik C.
Adgang med adgangseksamen til ingeniøruddannelserne (kun kvote 2)
Ingen specifikke adgangskrav.
Adgang med udenlandsk uddannelse (kun kvote 2)
Du kan optages, hvis din udenlandske uddannelse svarer til en dansk adgangsgivende uddannelse.
Eksamen og diplom
Uddannelsen afsluttes med et afslutningsprojekt.
Sammen gør vi studerende, erhvervsliv og samarbejdspartnere parat til udvikling af fremtidens arbejdsmarked. Du kan vælge mellem tre typer af videregående uddannelser. Erhvervsakademiuddannelser 2-2½ år. Professionsbacheloruddannelser 3½-4 år. Professionsbacheloroverbygning til erhvervsakademiuddannelser 1½ år. Vi udbyder flere af vores uddannelser i...