Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉
Professionsbachelor

Ernæring og sundhed

UC SYD, i Haderslev
Længde
3,5 år
Heltid/deltid
Heltid
Næste startdato
september 2025 Se detaljer
Uddannelsesform
Holdundervisning
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesstøtte
SU-godkendt
Længde
3,5 år
Heltid/deltid
Heltid
Næste startdato
september 2025 Se detaljer
Uddannelsesform
Holdundervisning
Uddannelsens hjemmeside
Uddannelsesstøtte
SU-godkendt

Fremragende Studievejledning

Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Video

Startdato

1 tilgængelig startdato

september 2025

  • Holdundervisning
  • Haderslev

Hvorfor vælge UC SYD?

Du er tæt på din underviser og dine medstuderende

Du får gode jobmuligheder

Du gør en forskel for andre mennesker

Om uddannelsen

ernæring

Læs ernæring og sundhed

Bliv ekspert i det sunde liv.

På uddannelsen arbejder du både med ledelse og produktion af mad og måltider rettet mod den enkelte og til mange. Der arbejdes med smag, måltidets sammensætning og kroppens behov. De officielle anbefalinger gør os klogere på sund mad og livsstil, men det kan for mange være svært at nå i mål. Her kan et godt produceret måltid, kostvejledning og hjælp til ændringer både for den enkelte og i hele samfundet gøre en forskel.

Vi har et bredt syn på sundhed og en nær relation til praksis

Grundlaget for uddannelsen i ernæring og sundhed er det brede og positive sundhedsbegreb. Vi arbejder ud fra de officielle og evidensbaserede anbefalinger, men inddrager også altid konteksten. Vi kigger på hele samfundet og på mennesket som helhed. Dét giver os de bedste forudsætninger for at fremme sundheden.

Du vil på uddannelsen opleve et stort samspil med praksisfeltet. Dine praktikforløb spiller en væsentlig rolle i din studietid, og det gør afstanden mellem teoretisk læring og praktisk erfaring kort. Allerede på uddannelsen kommer du til at arbejde sammen med andre professioner. Dermed er du godt klædt på til det vigtige tværprofessionelle samarbejde, du vil møde på uddannelsen og ude i virkeligheden.

Uddannelsens opbygning

Det tager tre et halvt år at blive professionsbachelor i ernæring og sundhed. Uddannelsen er et fuldtidsstudium. Det betyder, at du skal forvente at bruge cirka 40 timer om ugen på at studere.

Arbejdsmængden på studiet vil løbende variere afhængig af undervisning, opgaveskrivning, studiegruppearbejde og praktik. Vi vægter dialogbaseret undervisning højt, men hvert semester består af forskellige undervisningsformer, projektforløb, tværprofessionelle forløb med andre uddannelser, arrangementer på og udenfor campus, konferencer m.m., og derfor vil du opleve et varieret studieforløb.

Dine praktikforløb

Du skal i praktik tre gange i løbet af dit studie, og du kommer i alt til at være minimum seks måneder i praktik. Alle praktikopholdene er placeret på dit studieretningsforløb, og sammen med praktikkoordinatoren har du derfor mulighed for at finde det praktiksted, der matcher din særlige interesse. Vi forbereder dig på praktikken, og du inddrager efterfølgende dine praktiske erfaringer i den teoretiske undervisning.

Internationale muligheder
På uddannelsen i ernæring og sundhed kan du på femte og sjette semester tage et praktikophold i udlandet. Du har mulighed for at vælge mellem alle verdens lande.

Du afslutter din uddannelse med et bachelorprojekt. Her fordyber du dig i lige den professionsrelevante problemstilling, du brænder allermest for at blive klogere på.

Ansøgning og adgangskrav

Ernæring og sundhed optager 50 procent i kvote 1 og 50 procent i kvote 2.

Videreuddannelse

Uddannelsen i ernæring og sundhed spænder bredt indenfor det sundhedsfaglige felt. Derfor er dine jobmuligheder efter endt uddannelse både mange og forskelligartede. Dit valg af studieretning vil selvfølgelig kvalificere dig til særlige jobområder, men du vil også opleve et overlap på tværs af studieretninger og toninger.

Hvis du har valgt studieretningen, fødevarer og ledelse, har du særligt kompetencer til at arbejde med udvikling af ernæringsrigtige og forbrugervenlige produkter. Du kan også være ansvarlig for driften af mad og måltider til mange mennesker. Det kan eks. enten være i institutioner, kantiner eller cateringvirksomheder. Du kan sikre kvaliteten af de fødevarer, vi køber, og kontrollere, at de lever op til lovgivningen. Dette er blot et udpluk af jobmulighederne indenfor fødevarefeltet.

Med studieretningen og toningen, sundhedsfremme og forebyggelse, kan du særligt arbejde som sundheds- eller kostkonsulent med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Her kan du vejlede borgere og ansatte i sundhedssektoren om sund kost og god motion, og du kan hjælpe dem med at ændre deres livsstil, når de eks. gerne vil tabe sig eller stoppe med at ryge.

Økonomi

Der vil på hvert semester være udgifter til litteratur, og i forbindelse med dine praktikforløb skal du også beregne udgifter til transport.

Husk at søge SU, hvis du er SU-berettiget

Som studerende på en professionsbacheloruddannelse eller erhvervsakademiuddannelse har du mulighed for at søge Statens Uddannelsesstøtte (SU) til dit uddannelsesforløb. Du kan tidligst søge SU en måned før den måned, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra september, kan du tidligst søge fra den 1. august.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Ernæring og sundhed
Kom i kontakt med skolen
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
UC SYD
Lembckesvej 7A
6100 Haderslev

UC SYD - for de studerende, samfundet og fremtiden

UC SYD er den største uddannelsesinstitution i Sydjylland. En vigtig vidensinstitution, et samlingspunkt for landsdelen. Vi har 14 professionsbacheloruddannelser, enkelte erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser. Vi udbyder en lang række videreuddannelser og bedriver udvikling og forskning inden for pædagogik, sundhed, og...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret