Video
Om uddannelsen
Bliv diplomingeniør i bioteknologi
Læs til diplomingeniør i bioteknologi i tæt samspil med små og store verdensledende bioteknologiske virksomheder i Biotekbyen Kalundborg.
På uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi lærer du om de bioteknologiske processer, der foregår ved produktionen af medicin, fødevarer og på miljøområdet.
Du får forståelse for ingeniørprofessionen og de metoder, der anvendes i den industrielle produktion på det bioteknologiske område.
Du lærer også om den teknologi, der bruges, og får en grundig ingeniørfaglig og teknisk viden om drift og produktion i forbindelse med anlæg, der bygger på bioprocesser.
Uddannelsen kan læses på dansk eller på engelsk. Litteratur, uanset sprogprofil, er primært engelsksproget.
Uddannelsens opbygning
På uddannelsen vil du lære om det bioteknologiske område, fx hvordan celler anvendes som små fabrikker i produktion af medicin og fødevarer, eller ved rensning af spildevand eller i bioprocesanlæg, der omdanner affald til energi.
Du får kendskab til teorierne inden for bioteknologien og arbejder med discipliner som fx:
- Almen, organisk og analytisk kemi
- Biokemi, molekylærbiologi og enzymteknologi
- Mikrobiologi og fermentering
- Matematik og statistik
- Teknisk kemi og kemiske enhedsoperationer.
I næsten alle kurser vil der været inkluderet laboratorie- og/eller projektarbejde, og undervisningen suppleres med selvstudie i pensum, hvor undervisningsmaterialerne primært er på engelsk.
Praktikperioden
Under praktikken vil du opnå praktiske ingeniørerfaringer med bioteknologiske metoder, værktøjer, procedurer og arbejdsgange i forbindelse med et konkret projekt.
Formålet med ingeniørpraktikken er desuden at du skal:
- reflektere over den indlærte teori i forhold til hvordan ingeniørmæssige opgaver løses i praksis
- erhverve gode arbejdsvaner samt udvikle samarbejdsevner og sans for helheder gennem direkte engagement i ingeniørmæssige opgaver og
- motiveres til at indtage en ingeniørmæssig holdning ved kurser og projektarbejde i den efterfølgende del af studiet
Virksomheden har ansvaret for den daglige vejledning. Vejledningen suppleres og koordineres med vejlederen fra Professionshøjskolen Absalon.
Bioteknologiske virksomheder er med hele vejen
Uddannelsen bygger på et tæt samarbejde med lokale biotekvirksomheder, og du vil under hele uddannelsen arbejde med autentiske problemstillinger fra virksomhedernes produktionsmiljø, komme på virksomhedsbesøg og ikke mindst møde biotekvirksomhederne under dit praktikophold.
I det sidste halvandet år af uddannelsen er der praktik, valgfag og bachelorforløb med mulighed for skræddersyede forløb sammen med virksomheder i og omkring Kalundborg.
Fordyb dig gennem valgfag
Valgfag er din mulighed for at fordybe dig ekstra i dine særlige interesser, og det kan fx være inden for emner som:
- Mathematics 2
- Reactor Technology
- Biorefinery Technology
- Molecular biology 2
- Medicinal Chemistry
- Production and business management
- Project management
Internationale muligheder
Din uddannelse hos Absalon kan let tilføres et internationalt præg. Du kan tage et studieophold ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, en praktik i udlandet eller deltage i et engelsksproget internationalt modul på Absalon.
Hvorfor tilbringe en tid af dit studie i udlandet?
- Fordi det giver inspiration – både personligt og fagligt! Din horisont bliver udvidet, og dine faglige og sproglige kompetencer udvikles.
- Fordi det er en enestående mulighed for at udfordre dig selv og udvikle dine interkulturelle kompetencer.
- Fordi du kan give dit CV en unik international profil.
Startdato
Ansøgning og adgangskrav
For at søge ind på uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi skal du opfylde følgende specifikke adgangskrav, som gælder for både kvote 1- og kvote 2-ansøgere. De skal være bestået inden studiestart:
- Matematik på A-niveau
- Fysik på B-niveau eller Geovidenskab på A-niveau
- Kemi på B-niveau eller Bioteknologi på A-niveau
- Engelsk på B-niveau
Eksamen og diplom
Uddannelsen Diplomingeniør i bioteknologi afsluttes på syvende semester med et bachelorprojekt.
SU
Du kan opnå SU til alle Professionshøjskolen Absalons ordinære uddannelser, hvis du opfylder kravene.
Hvis du er fyldt 18 år og er under uddannelse, kan du søge økonomisk støtte fra staten. Det kan både være som SU-stipendium og som SU-lån.
Stipendiet er et tilskud og skal normalt ikke betales tilbage. Lånene skal betales tilbage, når du er færdig med uddannelsen.
Videreuddannelse
Som diplomingeniør i bioteknologi får du en bred vifte af karrieremuligheder både i Danmark og i resten af verden.
Du får kompetencer inden for udvikling og produktion, hvor bioteknologiske processer indgår. Industriområderne omfatter bl.a. medicin, fødevarer, miljø og energi.
Du kan få job som drifts- og produktionsingeniør, som arbejder med proceskontrol på grundlag af kemiske, fysiske og biologiske analyser. Styring, regulering og optimering af produktionsanlæg kan også blive et af dine ansvarsområder.
Du har desuden mulighed for at arbejde som proces-, forsøgs- og udviklingsingeniør og arbejde med udvikling af nye anlæg inden for biologisk produktion og spildevandsprocesser.
Professionshøjskolen Absalon
Professionshøjskolen Absalon udbyder 14 videregående uddannelser og består af 9.000 fuldtidsstuderende, 3.500 i efter- og videreuddannelse og 800 medarbejdere. Absalons uddannelsessteder er placeret i Region Sjælland på i alt syv forskellige lokationer: Holbæk Kalundborg Slagelse Næstved Roskilde Vordingborg Nykøbing Falster ...