Fremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge Erhvervsakademi Sydvest?
31.300kr* Gennemsnitlig løn som nyuddannet
4,3/5* - Fagligt miljø
4,3/5* - Socialt miljø
*Baseret på tal fra Uddannelseszoom 2021
Om uddannelsen
International Handel og Markedsføring
Uddannelsen international handel & markedsføring er en overbygningsuddannelse, der bygger ovenpå uddannelsen Markedsføringsøkonom og Service- & Oplevelsesøkonom. Uddannelsen giver dig et grundlag for at forstå og drive international handel.
Du bliver undervist i salg, handel og international markedsføring samt jura, økonomi og ledelse i forbindelse med international handel og samarbejde.
Efterfølgende vil du kunne søge jobs inden for marketing, salg og eksport. Alt efter specialisering og interesse vil du få arbejde som leder, koordinator eller projektleder.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen i international handel & markedsføring varer 1,5 år, fordelt på 3 semestre.
På 1. semester er temaet sales planning:
- Kunden som udgangspunkt
- Industri og konkurrenter
- Innovation
- Semesterprojekt
- Metode og videnskabsteori
På 2. semester er temaet forretningsudvikling i et internationalt perspektiv:
- Udvikling af salgsgrundlaget
- Det gennemførende salg
- Implementering og opfølgning
- Semesterprojekt
På 3. semester skal du i praktik og skrive hovedopgave.
Praktik
På dit 3. semester skal du i praktik. Du bestemmer selv om praktikken skal være i en virksomhed i Danmark eller i udlandet.
Udlandsophold
På Erhvervsakademi SydVest har du mulighed for at komme til udlandet som en del af din uddannelse. Du kan både vælge at tage et semester i udlandet eller tage din praktik i udlandet.
Ansøgning og adgangskrav
Du opfylder de formelle krav og kan blive optaget direkte på international handel & markedsføring, hvis du har en uddannelse sommarkedsføringsøkonom.
Andre merkantile erhvervsakademiuddannelser vil blive vurderet med udgangspunkt i markedsføringsøkonomuddannelsen, hvilket betyder, at kravene til karakterer skærpes for disse uddannelsers vedkommende.
Hvis vi skulle modtage ansøgninger fra flere kvalificerede ansøgere, end vi har studiepladser til, vil vi udvælge de bedst kvalificerede ud fra en samlet vurdering af følgende kriterier:
- Gennemsnit på den adgangsgivende uddannelse
- Karakter opnået på den afsluttende eksamen på den adgangsgivende uddannelse
- Studierelevant erhvervserfaring
Hvis du har en anden uddannelsesbaggrund end markedsføringsøkonom, skal du vedlægge et CV med uddannelseserfaring, relevante kurser og erhvervserfaring samt medsende dokumentation. Du kan se dine adgangsmuligheder nedenfor. Kravene afhænger af din uddannelsesbaggrund:
- Finansøkonom– For at få adgang som finansøkonom skal suppleringen indeholde kursus i logistik
- Serviceøkonom– For at få adgang som serviceøkonom skal suppleringen indeholde valgfaget logistik
Ved anden uddannelsesbaggrund bedes du kontakte akademiet for en individuel vurdering.
Få information
Kom tættere på erhvervslivet med Erhvervsakademi SydVest
Erhvervsakademi Sydvest er regionens største erhvervsakademi med uddannelser i Esbjerg, Sønderborg, Tønder og online. Vi tilbyder flere forskellige uddannelser i et tæt samarbejde med erhvervslivet. Videregående uddannelser (også online) 2-årige videregående uddannelser Top-up bacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser Efteruddannelse på vores Smart Academy...