Om uddannelsen
Spil fodbold og studer på et college i USA med et scholarship
At spille college-fodbold i USA, efter gymnasiet, er en optimal måde at fortsætte med at udvikle sig som spiller, mens man tager en universitetsuddannelse hvis man ikke er på en fuldtidsprofessionel fodboldkontrakt. Der er ingen andre steder i verden, hvor du kan kombinere universitetsstudier med fodbold og få scholarships til at dække sine udgifter. Derudover får du en fantastisk oplevelse som studerende fodboldspiller i USA!
Fodbold scholarship
Et scholarship er penge, der uddeles skolens atleter for at reducere omkostningerne ved uddannelse og leveomkostninger som fodboldspiller. Et scholarship varierer fra 1-100 % af skolens samlede omkostninger og kan dække studieafgifter, husleje, mad, bøger, forsikring og fodboldudgifter. Et fuldt scholarship dækker alle disse omkostninger. Der er forskellige typer scholarships: fodboldscholarship, akademisk scholarship og internationale scholarship. Det er trænerteamet, der afgør hvilke spillere de vil investere deres scholarshippenge i, og det er muligt at få en kombination af de forskellige type scholarship. For at få et sådan scholarship, kræver det at man kan gøre en forskel for holdet på banen. Det er derfor ofte et krav at man har spillet i et elite miljø som især u19 spiller og er vant til at træne flere gange ugentligt.
Kvindefodbold på college
Der er stor interesse for college-fodbold for kvinder i USA, og der er flere fodboldscholarships til kvindelige spillere end til mænd. De største af skolerne og holdene spiller jævnligt foran over 2.000 tilskuere og producerer ofte professionelle spillere og landsholdsspillere verden over. I NWSL pro league i USA finder du mange eksempler på tidligere collegespillere, der er draftet og har taget skridtet videre iden professionelle verden. Hvert år hjælper vi kvindelige spillere, fra forskellige niveauer i Danmark med at udnytte mulighederne i USA. Et fodboldscholarship er ikke kun for spillere på internationalt niveau, og du behøver ikke at have professionelle fodboldambitioner for at få mest muligt ud af denne oplevelse.
Herrefodbold på college
De bedste herrehold på college har et gennemsnit på knap 3.000 tilskuere til deres kampe. Der er omkring 1.400 colleges med et fodboldhold, og der er tæt på 40.000 collegespillere på herresiden på alle niveauer. For de mest ambitiøse er det bestemt muligt at tage et skridt op fra college-fodbold, hvis man er god nok. De allerbedste spillere vi hjælper, har spillet for ungdomslandshold og professionelle klubbers akademier og a-hold. Siden 2016 har CSUSA haft spillere med i MLS-draften hvert eneste år fra enten Norge, Danmark og Sverige.
Kombiner studier og sport
Vi hjælper både drenge og piger med vidt forskellige fodboldbaggrunde. Alle, der har spillet på et nogenlunde højt niveau, er i stand til at spille college-fodbold og få et scholarship i en række og liga der passer til deres niveau. Den vigtige del er at finde en skole med et fodboldhold, der passer til det niveau, du har. Når du spiller fodbold i USA, er du også elev i skolen. Hverdagen består af en kombination af træning/kampe og uddannelse på universitetet. Efter du har fået din bachelor har du en værdifuld uddannelse der er gældende i hele verden og en fantastisk variation af oplevelser! Livsstilen for en college fodboldspiller er fantastisk, men kræver struktur og motivation til både at spille og studere på højt niveau hver eneste dag. Du træner dagligt i moderne faciliteter, med fitnesstrænere, fysioterapeuter og ernæringseksperter, rejser med fly og hotel til kampe, og spiller mod andre dygtige spillere i hele landet. Derudover går du til timer og studerer ligesom de almindelige studerende på campus.
Det bliver mere og mere populært for spillere fra det amerikanske college-system at komme tilbage til Europa og spille professionelt. Kendte navne som Mia Hamm, Hope Solo, Abby Wambach, Clint Dempsey, Santiago Solari og Djurgårdens Hjalmar Ekdal har alle spillet college-fodbold. Der er utallige eksempler på spillere, der har haft stor succes i de professionelle ligaer og landsholdet efter hjemkomsten fra USA.
Startdato
Video
Få information
Evalueringer
Gennemsnit 5
Rigtig tilfreds!!!
Vores rejse begyndte fra vores sovesale i 2007. Vi er nået langt siden da. Vi har bygget et enormt netværk af succesrige studerende atleter og skabt veje ud over college. Men det starter med at finde det rigtige skole- og...
CSUSA har helt klart hjulpet personligt mig selv til at gøre klar til mit fodbold stipendium. Der er intet dårligt at sige omkring dem overhovedet.