Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Spørgsmål og svar

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

 

Søg

Seneste spørgsmål

Kriminal Psykologi
Hej

Ang. Kriminal psykologi. Er der en uddannelse i DK hvor man kan læse det?

På forhånd tak.

v.h. Lasse
Svar:

Kriminal Psykologi eksisterer ikke som en selvstændig uddannelse. Området berøres dog på det traditionelle psykologistudie.

kontoruddannelse som fjernundervisning
Jeg har en uddannelse som salgsassistent og har arbejdet i butik i 10 år. Men nu vil jeg gerne prøve noget nyt og have en kontoruddannelse. Men efter utrolige mange afslag som kontorelev, ville jeg høre om jeg på nogen måde kan få en sådan uddannelse via fjernundervisning?? Jeg bor i Odder i Jylland. Glæder mig til at modtage et svar.. VH Maj-Britt
Svar:

En elevplads er  desværre en integreret og ufravigelig del af kontoruddannelsen. Derfor er det  som udgangspunkt ikke muligt at gennemføre en kontoruddannelse som fjernundervisning.

Det er dog muligt at blive advokatsekretær igennem advokatsekretærernes uddannelsescenter via fjernundervisning - en uddannelse som har flere elementer fælles med kontoruddannelsen. Måske det var en mulighed?

Dyrlæge som fjernundervisning
Hejsa.
Jeg er næsten færdig som skibsofficer, men har samtidig opdaget, efter et praktik ophold, at dyrlæge tiltaler mig endnu mere, end det at sejle gør. Er det muligt at tage dele af dyrlæge uddannelsen som fjern studie, mens jeg sejler og så spare ferie op og tage de andre dele af uddannelsen i ferieperioderne?

Mvh
Thomas
Svar:

Det er kun på det biovidenskabelige fakultet i København det er muligt at læse veterinærmedicin; og desværre udbydes uddannelsen ikke som fjernundervisning.

Hvordan kommer jeg i gang som Sosu Hjælper?
Hej ? hvordan jeg kommer på uddannelsen som Social hjælper. Jeg er ny-Dansk - og ikke helt sikker på hvordan. På forhånd tak
Svar:

Du skal kontakte din nærmeste social og sundhedssskole og få klarlagt hvad dine muligheder er med din baggrund

Engelskundervisning
Hej. Jeg er en pige på 19 år der går i 3 g og har haft engelsk på A. Men med årene er jeg blevet dårligere og dårligere og da jeg bliver student til sommer og føler jeg har nogle mangler så ville jeg starte forfra med engelsk og lære alt det jeg gik glip af i folkeskolen og gymnasietuden. Jeg vil gerne læse til psykolog og det foregår med engelsk litteratur.
Hvad er mine muligheder og hvor langt tid tager det?
Svar:

Idet du allerede har engelsk på A-niveau har du desværre ikke så gode muligheder for at følge faget igen fra bunden. (på vuc vil der f.eks. være en betydelig brugerbetaling, idet du allerede har engelsk på a-niveau).

Derfor vil jeg vurdere at det du vil få mest ud af er et ophold på en sprogskole i et engelsktalende land.  Sprogskole-ophold kan tage alt fra et par uger til måneder afhængig af bl.a. dit niveau.

mureruddannelse
hej jeg er en voksen 27 år .jeg ny dansk ,hvordan jeg kommer i uddannelse som murer?
Svar:

Du kan enten søge optagelse på en erhvervsskole via hjemmesiden optagelse.dk. Alternativt vil det være en god idé at kontakte en erhvervsskole i dit område, og hører om opstart og lignende. (flere skoler har optag flere gange årligt)

dyrlæge i udlandet
Hej, jeg vil høre hvad optagelses og adgangskrav er på dyrlægeuddannelsen i Polen og ungarn?
... desuden vil jeg gerne høre om det r muligt at tage dyrlægeuddannelsen uden for EU fx Australien- Isabel
Svar:

Det er normalt det enkelte universitet som determinerer adgangskravene. Oftest er en gymnasial eksamen med et bestået gennemsnit nok; I andre tilfælde kræves en bestået karakter i fag som biologi og kemi. Derudover er der oftest et ansøgningsgebyr som skal betales. Visse skoler har ligeledes optagelsessamtaler.

Stort set alle ungarske og polske universiteter som udbyder dyrlægeuddannelsen på engelsk, har et internationalt kontor, som er behjælpelige med at konkretisere de respektive universiteters specifikke adgangskrav. Derfor vil det første skridt være at kontakte de universiteter du kunne tænke dig at studere på.

Det er som udgangspunkt også muligt at tage dyrlægeuddannelsen i Australien. Det vil dog koste dig en del mere at tage uddannelsen i Australien, ligesom der administrativt kræves mere af dig, end indenfor et EU land.

Under alle omstændigheder skal du være beredt på at skulle punge mere ud for en uddannelse i veterinær medicin i udlandet end tilfældet er i Danmark.

Jura på RUC
Jeg vil spørge om hvad adgangskravene og adgangskvotienten til Jura på Roskilde Universitet er?
Svar:

Det er desværre ikke muligt at studere jura på RUC.

Fysioterapeut/ergoterapeut omkring horsens/Vejle
kan man uddanne sig som fysioterapeut eller ergoterapeut omkring Horsens/Vejle området?
Svar:

De nærmeste steder du kan uddanne dig til fysioterapeut/ergoterapeut er Aarhus, Esbjerg og Haderslev (bare fysioterapeut).

Der er dog flere professionshøjskoler som udbyder uddannelserne som delvist netbaserede.

lokomotivfører hos DSB
hej. jeg vil gerne tage lokomotivfører uddannelsen hos dsb, men for at få adgang skal man have en matematisk studentereksamen. jeg har taget en hhx uddannelse og den kan man ikke bruge i den forbindelse.
hvordan får jeg taget den uddannelse jeg skal bruge for at søge ind?
Svar:

DSB or Arriva har noget anderledes optagelseskrav til lokomotivføreruddannelsen end andre uddannelsessteder. Istedet for at binde adgangskrav til gymnasiale fag er det knyttet til gymnasiale uddannelser istedet.

Jeg vil råde dig til at kontakte DSB, og tage en dialog med dem om hvilke fag du skal supplere din HHX eksamen med for at være kvalificeret til at søge ind.

Viser 601-610 af 722 spørgsmål
1
...
60
61
62
...
73

Annoncer