Spørgsmål og svar
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!
Søg
Emne
Antal spørgsmål
Seneste spørgsmål
Jeg er interesseret i at studere "computer science" i USA (noget a la datalogi") Hvor er det muligt at gøre det henne?
Og hvordan er reglerne mht. SU, stipendier og finansiering helt generelt?
Mvh.
Frederik
Hej Frederik
Tak for dine spørgsmål. Jeg vil anbefale, at du tager fat i KILROY education, der samarbejder med flere universiteter i USA, der udbyder computer science og andre IT uddannelser. Her får du også vejledning, der er skræddersyet til dine ønsker og behov om alt fra SU-regler og legatsøgning til bolig, flybilletter og visum. De vil derfor helt sikkert kunne hjælpe dig videre. Du kan læse mere og kontakte KILROY her.
Held og lykke med det!
Mvh. Sofie, Studentum
Hej Anne Marie
Tak for dit spørgsmål. Som lærer har du mulighed for at læse videre med en kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi, der giver dig en række specialiseringsmuligheder inden for det børnepsykologiske område. Du kan fx varetage særlige funktioner inden for PPR-området, arbejde som pædagogisk konsulent eller pædagogisk og psykologisk assistance inden for specialundervisningsområdet.
Uddannelsen tager to år, og du får titlen Cand.Pæd. Som professionsbachelor kan der dog være krav om suppleringsuddannelse forinden. Jeg vil derfor anbefale, at du tager fat i DPU - Aarhus Universitet, der udbyder uddannelsen i Aarhus og København.
Et alternativ kan være at læse psykologi på Københavns Universitet eller Aarhus Universitet. Du kan også læse en kombination af pædagogik og psykologi på RUC (Roskilde Universitets Center). Her vil det dog som udgangspunkt være begrænset, hvor meget merit du kan få for din læreruddannelse.
Held og lykke med det!
Mvh. Sofie, Studentum
Jeg skal läse dansk a, samfundsfag b, og engelsk b på HF enkeltfag,(fjerundervisning.
Jeg er usikker på hvordan man regner timer til SU, når jeg op på de 23 timer.
mvh.
Signe
Hej Signe
Tak for din henvendelse. Som udgangspunkt skal man følge 3 til 4 enkeltfag via fjernundervisning for at nå op på de 23 timer, der er påkrævet for at få SU. Timetallet kan dog variere lidt fra fag til fag alt efter niveau og lignende. Jeg vil derfor foreslå, at du tager fat i studievejledningen på den skole, hvor du planlægger at følge enkeltfagene.
Du kan finde en liste over skoler, der tilbyder enkeltfag via fjernundervisning her på siden. Du kan også komme direkte i kontakt med en medarbejder på den enkelte skole, der kan hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål via formularen på siden.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Fuldtidsuddannelse / Vidergående
Hej
Tak for din henvendelse. Som udgangspunkt er det muligt at få SU til en uddannelse i udlandet. Derudover vil du i nogle tilfælde kunne søge et udlandsstipendium til at dække studieafgifter o.lign. delvist. Der er dog en del forhold og betingelser, som både du og uddannelsesstedet hver især skal opfylde, og der er en del papirarbejde i forbindelse med ansøgningsprocessen. Det er derfor altid en god idé at starte tidligt. Dog kan du tidligst søge tre måneder før uddannelsesstart. Dette kan du læse mere om på SU-styrelsens hjemmeside.
Jeg håber dette var svar nok. Du kan også finde meget mere inspiration til planlægning af dit studieophold i udlandet i vores Udlandsguide her på Studentum.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Jeg vil rigtig gerne ind og læse til sygeplejeske(internetbaseret) til efteråret 2014. Desværre har jeg ikke mere Su- tilbage, da jeg har opbrugt dette på uddannleser mange år tilbage. Kan jeg tage noget af sygeplejeske uddannlesen som volsenuddannelse eller dele af den og så få det merit? Evt ved at læse til social og sundhedshjælper først? Jeg ved ikke om jeg ellers har nogle andre muligheder mht at søge økonomisk støtte til uddannelsen eller om jeg er nødsaget til at arbejde fuld tid ved siden af?
Tak for svar.
Mvh
Camilla
Hej Camilla
Tak for din henvendelse. Der findes forskellige muligheder for at få merit på sygeplejerskeuddannelsen. Bl.a. kan du få merit for op til et halvt år, hvis du er uddannet SOSU-assistent og et helt år, hvis du har nogle bestemte enkeltfag. Du kan læse mere om mulighederne for merit til sygeplejerske uddannelsen på Professionshøjskolen UCCs hjemmeside.
Nu hvor du har lidt over et år, til du vil i gang med uddannelsen, vil jeg foreslå, at du kontakter UCC eller den skole, hvor du gerne vil søge ind, og får en snak med en studievejleder der om, hvordan du bedst forbereder dig, så du kan opnå mest muligt merit. Du kan kontakte UCC via formularen nederst på siden om uddannelsen til sygeplejerske via fjernundervisning.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum
Hej Malene
Tak for din henvendelse. Der findes flere veje til et job, hvor du arbejder med menneskerettigheder og/eller miljø. Du kan f.eks. tage vores uddannelsestest, der kan give dig nogle gode idéer til, hvilken uddannelse du skal vælge. Derudover kan du se nærmere på vores uddannelser indenfor miljø og natur eller samfundsvidenskab. Finder du en uddannelse, der ser spændende ud, kan du komme i kontakt med en studievejler på skolen ved at udfylde formularen nederst på siden.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Jeg bor på nuværende tidspunkt i Spanien og er meget interesseret i at tage hf-enkeltfag på fjernundervisning , er jeg berettiget til SU og er det overhovedet muligt for mig?
M.v.h
Mette Falk-Nielsen
Hej Mette
Tak for din henvendelse. Som udgangspunkt kan det godt lade sig gøre at tage HF-enkeltfag som fjernundervisning, mens du bor i udlandet. Du skal dog være opmærksom på, at eksamen ofte foregår på selve skolen. Derudover skal du have minimum 23 timer om ugen for at være SU-berettiget, og der kan være andre krav, du skal leve op til.
Jeg vil derfor foreslå, at du tager fat i studievejledningen ved det HF - eller VUC center, hvor du gerne vil følge enkeltfagene via fjernundervisning. De kan hjælpe dig med alt fra sammensætning af fag over SU-regler til det praktiske omkring eksamen mv. Du finder en oversigt over skoler med HF-enkeltfag via fjernundervisning her.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
jeg har en HHX som jeg blev færdig med i sommer, fortiden er jeg igang med uddannelsen Serviceøkonom, jeg ville hører om der muligvis var en vej jeg kunne gå med denne uddannelse for at blive ejendomsmægler eller om jeg skal igang med noget andet..
Hilsen Mikkel Christensen
Hej Mikkel
Tak for din henvendelse. Der er flere veje til en karriere, som ejendomsmægler, der alle har det til fælles, at du veksler mellem uddannelse og arbejde hos en ejendomsmægler. Du kan bl.a. vælge uddannelsen til finansøkonom eller fortsætte på din nuværende uddannelse til serviceøkonom og så supplere med en akademiuddannelse i finansiel rådgivning. Dette er imidlertid blot en mulighed.
Dansk Ejendomsmæglerforening har en rigtig fin oversigt over de forskellige måder at blive ejendomsmægler på. Du kan evt. også tage fat i studievejledningen på den skole, hvor du går nu, eller en af skolerne der udbyder finansøkonom-uddannelsen eller akademiuddannelsen i finansiel rådgivning og få en snak om, hvilken vej, der er bedst for dig.
Held og lykke med det,
Mvh. Sofie, Studentum
Jeg vil gerne vide, hvilke udenlanske kandidater i journalistik der kan sidestilles med en dansk? Og om det overhovedet er overkommeligt at læse i udlandet uden at have studiegæld i 30 år efterfølgende?
Tak!
Mvh Julie
Hej Julie
Tak for dit spørgsmål. Der er gode muligheder for at tage en overbygning i journalistik i udlandet. Jeg vil råde dig til at tage kontakt til KILROY Education, der har gode forbindelser til anerkendte universiteter i bl.a. Australien, USA, Canada og New Zealand, hvor du kan tage en master i journalistik. De har også erfarne studievejledere, der selv har studeret i udlandet og derfor kan hjælpe dig med at lægge budget, søge legater etc., så du får et fuldt overblik over det økonomiske aspekt ved at studere i udlandet.
Held og lykke med det,
Mvh. Sofie, Studentum
Hej
Valg af uddannelse kan være en stor og meget uoverskuelig beslutning, der kommer til at præge dit liv mange år frem. En mulighed kan være at tage et højskoleophold. Her kan du prøve forskellige fag af og på den måde pejle dig ind på, hvad du gerne vil uddanne dig inden for. Et andet plus ved at tage på højskole er, at det kan give dig de afgørende point, hvis du på et senere tidspunkt skal søge ind på en uddannelse via kvote to.
Har du allerede en idé om, hvad du gerne vil uddanne dig inden for, hvor i landet det skal være eller lignende, kan du også bruge vores søgetjeneste til at finde en relevant uddannelse for dig. Her kan du f.eks. vælge mellem forskellige interesseområder, uddannelsestyper eller steder. Finder du en uddannelse, der ser interessant ud, kan du blot udfylde formularen nederst på siden. Så er der en studievejleder fra skolen, der vil kontakte dig hurtigst muligt, og som kan besvare dine spørgsmål.
Held og lykke med uddannelsessøgningen,
Mvh. Sofie, Studentum