Spørgsmål og svar
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!
Søg
Emne
Antal spørgsmål
Seneste spørgsmål
Vi er 4 elever fra Ringkøbing Gymnasium, som gerne vil have en praktikplads hos politiskolen i uge 43 fra onsdag-fredag.
Og da vi har været inde på www.studiepraktik.nu og har undersøgt, at de ikke har tilbudet til os. Vil vi spørge jer om I vil kunne hjælpe os med dette problem.
Hilsen 4 gymnasie elever fra Ringkøbing Gymnasium.
Hej
Vi har desværre ikke mulighed for at hjælpe med en praktikplads på Politiskolen. Jeg vil derfor foreslå, at prøver at ringe til Rigspolitiets Rekruttering på 45 15 26 10 og hører mere om jeres muligheder.
Held og lykke.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Jeg har lige ændret studieretning, og er derfor nødsaget til at tage tysk fortsætter B, som fjernundervisning, da det ikke kan tilpasses mine andre fag.
Jeg er helt med på hvad det kræves at tage det på fjernundervisningen. Mit spørgsmål er, om det kommer til at berøre min SU.
Jeg har samf.fag B 10 t. ugl og psyk.fag B 8 t. ugl. Men jeg kan ikke læse mig til, hvad et fjernundervisnings fag tæller i timer. Jeg mangler jo så 5 t. for at nå de 13 t.
På forhånd tak
Vh. Helle
Hej Helle
Hvor mange timer om ugen Tysk Fortsætter B via fjernundervisning tæller for i forhold til SU afhænger af, hvor lang tid du følger faget over. Som udgangspunkt er faget timesat til 5,25 timer om ugen over et år eller 10,50 timer om ugen et halvt år. Det ser derfor ud til, at du vil have nok timer til fortsat at modtage SU.
Da der er en del regler for SU til HF-enkeltfag via fjernundervisning, vil jeg dog anbefale, at du taler med SU-kontoret der, hvor du skal følge faget og tager dine andre fag, så du er helt sikker på, hvordan du er stillet.
Held og lykke.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Hej
For at komme til at flyve en Airbus A380 skal du først have en pilot uddannelse til transportflyvning. Selve uddannelsen kan tages på heltid eller på deltid, men du skal leve op til en række krav som fx gode sprogkundskaber på dansk og engelsk, et godt helbred og være over 18 år. Derudover skal du de fleste steder igennem en række prøver samt stille bankgaranti for de mellem 500.000 og 600.000 kr., som pilot uddannelsen koster.
Du kan læse mere om pilotuddannelsen (ATP) ved Billund Air Center, der er et af de få steder i landet, hvor du kan erhverve et Air Transport License og dermed få mulighed for at flyve en Airbus A380.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Jeg vil gerne starte på min videregående uddannelse næste år, derfor har jeg søgt på jeres brugervenlige hjemmeside og synes at en BA i Fashion Marketing and Communication, lyder meget spænende.
Jeg vil nu forhøre mig jer om hvad I vil anbefale af supplerende fx. kurser og enkeltfag, som I vil mene kan øge mine chancerne for at blive optaget på dette studie?
Jeg glæder mig til at høre fra jer!
MVH
Isabelle D-S
Hej Isabelle
Tak for din henvendelse. Der er mange måder, du kan forberede dig på en BA i Fashion Marketing and Communication ved IED. Først og fremmest skal du naturligvis have det formelle på plads og have en gymnasiel eksamen. Derudover vil det også være dine kompetencer og motivation, der er vigtig for at få en af de eftertragtede pladser på uddannelsen.
Jeg vil derfor anbefale dig, at du kontakter skolen for at høre mere om optagelsesprocessen, og hvad de lægger vægt på, eventuel portofolio, optagelsesprøve og lignende mm. På den måde kan du spore dig ind på, hvordan du bedst bruger din tid. En mulighed kan være at tage et højskoleophold, hvor du kan fordybe dig og virkelig udvikle dine faglige kompetencer. Du kan fx vælge at fokusere på design på højskole eller på kommunikation og PR.
Finder du ikke det rette højskoleophold for dig her på siden, kan du også kontakte Højskolerne, der har det fulde overblik over højskolekurser i Danmark.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Hej Laura
Der er ikke nogle HF- og VUC-centre, der udbyder en samlet 2-årig HF online. Der er imidlertid flere steder, hvor du selv kan sammensætte HF-enkeltfag via fjernundervisning til en samlet pakke, der svarer til en 2-årig HF.
Først og fremmest vil jeg anbefale, at du ser nærmere på VUC flex og VUC NU, der begge samler HF enkeltfag som fjernundervisning fra flere forskellige HF- og VUC-centre. Bor du i nærheden af København kan HF Efterslægten også være en mulighed.
Ved alle steder gælder det, at:
- Du kan tage to - tre enkeltfag af gangen
- Du skal have det, der svarer til 10. klasses afgangseksamen i folkeskolen
- Du møder op på skolen til eksamen samt eventuelle laboratorietimer (fag som kemi, fysik etc.)
- Du kan få SU, hvis du følger din studieplan og har det, der svarer til mindst 23 timer om ugen
De fleste steder, bliver du optaget efter en samtale med en studievejleder, hvor I sammensætter din studieplan i fællesskab.
Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Hej Elias
Som tømrer udfører du arbejdsopgaver og konstruktioner efter egne plantegninger, og du lærer at vedligeholde værktøj og maskiner. Selve uddannelsen til tømrer tager 4 år og kan tages på erhvervsskoler over hele landet som en del af Træfagenes Byggeuddannelse.
Du skal have afsluttet folkeskolen for at blive optaget på tømreruddannelsen, og har du allerede en anden relevant uddannelse eller erfaring, er der mulighed for merit, der forkorter uddannelsestiden. Du får SU under grundforløbet og derefter elevløn, når du starter på hovedforløbet. Er du over 25 år, og har du mindst to års erfaring i branchen, kan du blive optaget som voksenelev og dermed få en højere sats.
Jeg håber, at dette bringer dig videre. Du kan også læse mere om andre håndværksuddannelser her. Held og lykke.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Hej
Tak for din henvendelse. Der findes flere uddannelser inden for makeup, skønhed og hudpleje, som du kan vælge imellem. Foruden uddannelsen til kosmetolog kan du fx vælge en uddannelse som:
Derudover kan du overveje at se nærmere på en frisør uddannelse.
Jeg håber, at det kan bringe dig lidt videre. Held og lykke med det.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Hej
Uddannelsen til pædagogisk assistent har holdstart to gange om året i januar/februar og august/september. Ansøgningsfristen varierer imidlertid fra skole til skole samt, om du søger om optagelse på den ordinære PAU uddannelse eller PAU-GVU, der er for dig, som er over 25 år og har mindst to års relevant erhvervserfaring.
Når du har taget uddannelsen, kan du arbejde som pædagogmedhjælper i for eksempel:
- Dagplejer
- Daginstitutioner
- Skoler
- Bo- og dagtilbud for borgere
Du kan også læse videre og tage pædagoguddannelsen.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Hej Niclas
Der er så vidt jeg ved ikke nogle steder, hvor det er muligt at tage tredje år af din HHX som en samlet pakke via fjerundervisning. På Niels Brock kan du imidlertid læse HHX enkeltfag som fjernundervisning. Her vil det måske være muligt at sammensætte et forløb, der svarer til 3.G HHX. Jeg vil derfor foreslå, at du kontakter studievejledningen hos dem og hører mere om dine konkrete muligheder.
Ved Niels Brock er der også flere andre online uddannelser inden for det merkantile område (kontor og handel), der er tilrettelagt som hel eller delvis fjernundervisning. Måske en af disse kunne være en mulighed for dig. Sidst men ikke mindst kan du også overveje at sammensætte en HF af enkeltfag via fjernundervisning.
Jeg håber, at dette bringer dig lidt videre. Du skal dog være opmærksom på, at du som minimum skal have det, der svarer til 23 lektioner om ugen for at være berettiget til SU, når du følger enkeltfag via fjernundervisning.
Mvh. Sofie, Studentum.dk
Hvis man bruger briller er der så mulighed for at være indenfor PET? Hvis ikke er det så muligt at være indenfor noget, som minder meget om det?
Hvis ikke, hvad kan man så gøre?
Vh Ea
Hej Ea
De fleste ansatte ved PET er uddannede politibetjente først. Her gælder det, at dit syn uden korrektion ikke må være dårligere end 6/12 (0,5) på det bedste øje og 6/24 (0,25) på det dårligste øje. Alternativt skal du have benyttet bløde kontaktlinser i mindst 3 måneder før tidspunktet for ansøgningen, og du kan korrigere til normalt syn. Korrektionen må dog ikke være -7 og +5 eller mere.
Opfylder du ikke disse krav, kan du overveje en laseroperation. Du skal dog være opmærksom på, at også her må korrektionen ikke være større end -7 eller +5.
Jeg håber, at dette var svar nok på dit spørgsmål.
Mvh. Sofie, Studentum.dk