Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Spørgsmål og svar

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

 

Søg

Seneste spørgsmål

Hvilke adgangskrav er der til socialrådgiveruddannelsen for udlændinge?
Kan studenter fra udenlandske gymnasier søge om optagelse på socialrådgiveruddannelsen.
Svar:

Hej

Tak for din henvendelse. For at søge om optagelse på socialrådgiveruddannelsen, skal du opfylde et af følgende krav:

  • Studentereksamen, HF, HHX, HTX, EUX eller GIF (et særligt HF forløb for fremmedsprogede)
  • Pædagogisk assistent eller SOSU assistent med dansk C, engelsk D og naturfag C eller samfundsfag C
  • 4 HF enkeltfag: dansk A, engelsk B, samfundsfag B og psykologi C - disse kan evt. tages som en særlig HF fagpakke

Opfylder du ikke nogle af disse, har du mulighed for at søge om optagelse via en individuel kompetencevurdering, hvor skolen tager højde for dine tidligere uddannelse og erfarings relevans i forhold til studiet. Har du dansk som andetsprog, skal du desuden have danskkundskaber svarende til Studieprøven.

Jeg håber, at dette bringer dig videre. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Har man Engelsk C når man har Engelsk på A niveau?
Hej Studentum!

Jeg har taget en HHX og haft Engelsk på A. Jeg vil blot høre, om man automatisk har bestået Engelsk på C niveau, når man kun har været oppe til eksamen på A og B niveau. Grunden til at jeg spørger er, at jeg vil søge ind som elev hos Alka, og der er engelsk på C niveau påkrævet.

På forhånd tak!
Mikkel Christensen
Svar:

Hej Mikkel

Som udgangspunkt er adgangskrav til uddannelser og elevpladser et minimumskrav. Derudover er Engelsk på A niveau højere end C niveau. Derfor vil jeg mene, at det blot er en fordel for dig at søge elevplads ved Alka med engelsk på et højere niveau end det påkrævede.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Jeg er pt. i Australien - og er interesseret i Fjernundervisning
Jeg er pt. i Australien og hjemme igen omkring juli 2014, men jeg vil gerne vide mere om fjernundervisning fra udlandet.

På forhånd tak.
Svar:

Hej

Der kan være stor forskel på, om du tager et enkeltfag som fjernstudie eller en uddannelse via e-learning. På HF enkeltfag via fjernundervisning foregår al undervisning typisk online via en virtuel læringsplatform (dog med undtagelse af fag som fysik og kemi, der kræver laboratorietimer med fremmøde), mens eksamen typisk både indeholder et mundtligt og et skriftligt element og foregår på skolen. Vælger du i stedet at tage en videregående uddannelse som fx pædagog, sygeplejerske eller fysioterapeut via fjernundervisning, vil der være seminarer på skolen en til to gange om måneden. Derudover skal du i praktik på samme måde som studerende på de ordinære uddannelser. 

Generelt kan man sige, at fjernundervisning stiller store krav til selvdisciplin, selvstændighed og evnen til at strukturere sin tid. Derudover skal du være fuldtidsstuderende og overholde afleveringsfrister samt gå op til eksamen for at modtage SU under uddannelsen. Du kan læse mere om fjernundervisning som studieform her

Jeg håber, at dette besvarer dine spørgsmål. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Spørgsmål: Er advokatsekretær uddannelsen en kontoruddannelse?
Anses Advokatsekretær uddannelsen på Advokatsekretærernes Uddannelsescenter som en reel kontoruddannelse på linje med handelskolens, eller er det blot et diplom?

Venligst Kristine
Svar:

Hej Kristine

Tak for din henvendelse. Uddannelsen til advokatsekretær ved Advokatsekretærernes Uddannelsescenter og ved Danske Advokater er begge steder en privat erhvervsrettet uddannelse, der er målrettet branchen, og som du afslutter med et diplom.

Der findes imidlertid også et speciale som advokatsekretær på kontoruddannelsen. Har du allerede taget den private advokatsekretær uddannelse, vil du i nogle tilfælde kunne få merit og dermed tage en fuld kontoruddannelse på kortere tid. Lyder det som en mulighed for dig, vil jeg anbefale, at du tager fat i en handelsskole nær dig for mere information og konkret vejledning.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvordan bliver man indretningsarkitekt?
Hvad for en uddannelse skal man tage, hvis man vil være indretningsarkitekt?
Svar:

Hej Camilla

Der er flere uddannelser, der kan føre til en karriere som indretningsarkitekt. I Danmark kan du bl.a. tage en indretningsarkitekt uddannelse via fjernundervisning over en periode på to til fire år som deltidsstuderende. Derudover kan du vælge specialet i Møbel- og rumdesign på Danmarks Designskole. Her kan du både tage en bachelor og en kandidat, og uddannelserne er SU-berettigede.

Vil du i stedet til udlandet og tage din uddannelse, er der flere steder, hvor du bl.a. kan tage en bachelor eller master i indretningsdesign i Spanien eller Italien. Her foregår uddannelserne typisk på universiteter, og du har mange steder mulighed for at tage din SU med dig. Vælger du at læse en overbygning som fx en master, kan du også søge om et særligt udlandsstipendium fra SU-styrelsen, der dækker dele af undervisningsafgiften.

Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvilke uddannelser i grafisk design er der i Danmark?
Hej. Mit navn er Irena Dis Tórshamar og kommer fra Island. Jeg har en dansk og islandsk statsborgerskab. Jeg ønsker at komme til Danmark og lære grafísk design. Jeg har 90 kollegium kreditter i Island. Jeg er interesseret i alt relateret til kunst og er interesseret i at lære grafísk design.Jeg er god til at tegne og male og have det sjovt at skabe nye. Jeg nyder at arbejde på computere. ønsker Irena Dis
Svar:

Hej Irena

Tak for din henvendelse. Der findes flere uddannelser i grafisk design og webdesign i Danmark. Afhængigt af hvilket uddannelsessted og hvilken skole, du vælger kan være mulighed for, at du kan få meritoverført noget af din tidligere uddannelse, så du kan tage uddannelsen på kortere tid. Det afhænger dog af, hvilke fag du har taget tidligere og det enkelte uddannelsessted.

Er du primært fokuseret på webdesign og grafik på nettet, kunne bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-universitetet være en mulighed. Vil du i stedet have en bredere profil, hvor du også arbejder med grafisk design til print vil jeg foreslå, at du ser nærmere på professionsbacheloren i grafisk design ved Medie- og Journalisthøjskolen i Emdrup ved København. Sidst men ikke mindst kan du uddanne dig i grafisk design ved designskolerne i København og Kolding.

Ønsker du at søge ind på en af designskolerne eller på Medie- og Journalisthøjskolen skal du søge ind via kvote 2 senest 15. marts og være opmærksom på, at du skal op til en optagelsesprøve for at komme ind på uddannelserne. Der er generelt meget stor konkurrence om få pladser. Derfor vælger mange at tage på højskole i en periode, inden de søger ind. Det kan være en god måde at opbygge netværk og en portofolio. Du kan læse mere om kunst og design på højskole her. Lyder det som en mulighed for dig, vil jeg foreslå, at du kontakter Højskolerne, der er et fælles sekretariat for alle folkehøjskoler i Danmark. De vil kunne hjælpe dig med at finde den rette designhøjskole for netop dig. 

Jeg håber, at dette bringer dig lidt nærmere dit mål. Held og lykke med det.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvordan bliver jeg pilot?
Hvilken ungdomsuddannelse vil være mest oplagt at tage, hvis jeg vil være pilot?
Svar:

Det kræver som udgangspunkt ikke en ungdomsuddannelse at blive optaget på pilotuddannelsen. Du skal dog have gode skolekundskaber i dansk, engelsk og matematik og være fyldt 18 år. Derudover skal du have et godt helbred og normalt syn. Det er dog i de fleste tilfælde ikke noget hindring, at du bruger briller eller kontaktlinser. Du skal derfor også gennemføre en helbredsundersøgelse og bestå de medicinske prøver til trafikflyvercertifikat. Sidst men ikke mindst skal du op til en optagelsesprøve og en personlig samtale ved den flyveskole, hvor du vil tage uddannelsen til pilot.

Du kan læse mere om jobbet som pilot og finde flyveskoler, der uddanner piloter her. På siden kan du også læse mere om priser og muligheden for at få SU under uddannelse.

Held og lykke!

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvilke uddannelser kan man få SVU til?
Hej

Hvordanfår jeg overblik over hvilke uddannelser der giver ret til SVU? Jeg har interesse for pædagogik, ledelse, psykologi, grafisk design, kunst, formidling og undervisning. Jeg har kun eksamen fra folkeskole, men jeg har været virksom som underviser siden 1990.

Mvh. Maria
Svar:

Hej Maria

Som udgangspunkt kan du få SVU til at efter- eller videreuddanne dig, hvis du er i beskæftigelse. Her går støtten, der aktuelt er på 3.204 kr. per uge for fuldtidsstuderende, til at kompensere for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du uddanner dig i arbejdstiden. Støtten kan også gå direkte til din arbejdsgiver, hvis du får løn, mens du tager uddannelsen.

Du kan få SVU til videregående uddannelser, der udbydes under lov om Åben Uddannelse. Det betyder, at du fx ikke kan få SVU til uddannelser, hvor du er berettiget til SU. Ud fra dine interesser og dine erfaringer, kan en pædagogisk diplomuddannelse være en mulighed. Det kunne fx være en PD i:

Derudover er der en lang række pædagogiske diplomuddannelser med fokus på forskellige discipliner inden for undervisning. Fælles for dem alle er, at de kan tilrettelægges, så du tager uddannelsen på et år som fuldtidsstuderende. Vælger du denne løsning, kan du få SVU til uddannelsen, hvis du er i beskæftigelse og tager orlov fra dit job for at fuldføre uddannelsen. Alle uddannelserne kan desuden gennemføres på deltid over en periode på op til seks år, hvor du kan uddanne dig uden for arbejdstid.

Foruden de pædagogiske diplomuddannelser og andre lignende efteruddannelsestilbud, der udbydes som Åben Uddannelse, kan du også få SVU til at tage enkeltfag eller en hel uddannelse på gymnasielt niveau som fx HF uddannelsen.

Jeg håber, at dette bringer dig lidt videre. Held og lykke.

Mvh. Sofie, Studentum.dk 

Hvor kan man tage på højskolei udlandet?
Jeg har en ide om at tage på højskole i udlandet og har fundet hojskolendk dk, men kan ikke finde nogle anbefalinger m,m. af den. Kender I den og er den en godkendt højskole?
Svar:

Hej

Tak for dit spørgsmål. Vi har desværre ikke noget kendskab til netop denne udbyder. Det behøver dog ikke at betyde, at det ikke er en godkendt udbyder. Derfor vil jeg anbefale, at du eventuelt tager til nogle introduktions- eller åbent hus arrangementer hos dem eller kontakter nogle af de samarbejdspartnere som fx KILROY, der er angivet på hjemmesiden. Jeg kan også anbefale, at du ser nærmere på Dansk Studie Center, der også kombinerer rejser i Asien, Australien, USA og Sydamerika med et højskoleophold med fokus på aldersgruppen 18 til 30 år.

Jeg håber, at dette bringer dig lidt videre. Held og lykke med at finde den rette højskole i udlandet!

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Hvordan bliver man tandlæge?
Hej.. jeg læser til bioanalytiker nu, og har gået der et år. men vil gerne læse til tandlæge. Mit gennemsnit er ikke højt nok, så jeg vil spørge, om det er muligt at læse til tandpleje først og derefter komme ind på tandlæge uddannelse? På forhånd tak.. Mvh. Khyber wazire.
Svar:

Hej Khyber Wazire

For at komme ind på tandlægeuddannelsen skal du have en gymnasiel eksamen fra fx gymnasiet, HF, HHX eller HTX. Derudover skal du have følgende fag på bestemte niveauer:

  • Dansk og matematik på A-niveau
  • Engelsk og fysik på B-niveau
  • Kemi B eller Bioteknologi A

Alle fag skal være bestået, og på både Aarhus Universitet og Københavns Universitet var adgangskvotienten 10,0 ved optaget her i 2013.

Jeg vil foreslå, at du kontakter studievejledningen på de to universiteter og forhører dig om muligheder for at supplere dine nuværende karakterer eller for at søge ind via kvote 2. Du kan også overveje at læse til tandlæge i udlandet.

Jeg håber, at dette bringer dig lidt videre. Held og lykke.

Mvh. Sofie, Studentum.dk

Viser 101-110 af 722 spørgsmål
1
...
10
11
12
...
73

Annoncer