Søg uddannelse 👉

FAQ - Videregående uddannelser

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

 

Søg

Seneste spørgsmål i: FAQ - Videregående uddannelser

Uddannet lærer - Vil gerne læse til psykolog
Jeg er uddannet folkeskolelærer (1995), og vil gerne læse psykologi, således, at jeg kan have "mine egne kunder" i egen konsultation på privatadressen. Jeg forventer at tage uddannelsesorlov, og kan derfor hellige mig studiet helt. Kan jeg bruge den 2 årige kandidatuddannels eller "hvilken retning indenfor psykologistudiet" kan give mig de kompentencer, som jeg har brug for? Jeg har desuden uddannelse indenfor akt-regi.
Svar:

Psykologi er en beskyttet titel i Danmark, som du kun må bruge hvis du er cand. psych. (den 2 årige kandidatuddannelse). Er det psykolog du vil arbejde som skal du have den 2-årige kandidatuddannelse.

Problemet i dit tilfælde er at skal have en bachelorgrad i psykologi fra København, Århus eller Ålborg Universitet for at få adgang til kandidatuddannelsen i psykologi.

Alternativt skal du have en bachelorgrad, der i niveau, omfang og indhold svarer til en dansk bachelorgrad i psykologi. Desværre giver uddannelsen til lærer ikke direkte adgang til kandidatuddannelsen i psykologi.

Derfor vil jeg råde dig til, at kontakte studievejledningen på det universitet du vil søge optagelse på og høre om hvilke muligheder du har med din baggrund

Forbedring af gennemsnit
Kan man forbedre sit gennemsnit, hvis man deltager i frivilligt arbejde i udlandet?
Svar:

Desværre kan et gymnasielt gennemsnit ikke forbedres efter studentereksamen. Det kan dog give 'points' til kvote 2 at arbejde frivilligt i udlandet, men gennemsnittet forbliver det samme.

Ejendomsmægler efter gymnasiet
Hej
Jeg kunne godt tænke mig at blive ejendomsmægler. Jeg er i gang med gymnasiet som jeg er færdig med til sommer og derefter ville jeg gerne påbegynde en uddannesle som ejendomsmæger.. Hvad skal jeg gøre når jeg er færdig med gymnasiet?
Svar:

Der er flere muligheder idet der ikke bare er en måde at blive ejendomsmægler på. Der er istedet nogle elementer som er fælles for alle de relevante uddannelser.

Når du kommer direkte fra gymnasiet vil jeg foreslå at du vælger enten uddannelsen til finansøkonom eller uddannelsen som finansbachelor. Uddannelsen til finansbachelor giver et dybere teorektisk fundament, men tager også længere tid.

Under uddannelsen vil det være en idé at få praktisk erfaring fra ejendomshandel, da erhvervserfaring er et krav for at kunne blive registreret mægler.

Endelig vil du efter uddannelsen skulle have speciale-fag fra akademiuddannelsen, som ligeledes er obligatorisk.

Det første skridt vil dog være at påbegynde enten uddannelsen til finansbachelor eller finansøkonom.

Ejendomsmægleruddannelse
Hej

Jeg vil også gerne spørge om ejendomsmægler uddannelsen.
Lige nu tager jeg en bachelor uddannelse som lærer, og tænkte at starte på ejendomsmægler uddannelsen bagefter. Hvor lang tid vil ejendoms uddannelsen så tage?

Vh aa
Svar:

Desværre giver en professionsbachelor ikke merit til at kunne nøjes med tillægsuddannelsen for akademikere.

Derfor vil du skulle regne med 3 år på deltid. (deltid da du skal have relevant erhvervserfaring for at kunne blive ejendomsmægler)

videreuddannelse til børnepsykolog
jeg er pædagog og vil gerne læse vidrer til børne psykolog...tæller min pædagog uddannelse med
Svar:

Det kommer det an på hvornår du blev færdiguddannet som pædagog. Her er det væsentligt om det var før eller efter pædagoguddannelsen blev lavet om til en professionsbachelor. Dvs. har du en professionsbachelor kan du søge optagelse på DPUs kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi.

Ønsker du du at læse psykologi fra 'starten', er det muligt der kan gives merit for visse fag. Det vil dog være noget som skal ansøges om efter optagelse.

Enkelfag - Hvor har jeg mulighed for at læse?
Hejsa

Jeg starter d. 1/2-11 på mit studie, men udover at arbejde ville jeg gerne have lidt faglig udfordring. Hvis jeg gerne vil læse kemi B eller fysik B, er der så overhovedet mulighed for det? Jeg har tjekket, og det eneste sted det er muligt er på GSK, og da jeg er optaget kan jeg ikke komme ind der?

Mvh Søren Rødgaard Andersen
Svar:

Det er muligt at søge optagelse på de respektive VUC's enkeltfag i kemi og fysik på B niveau. Der er dog tale om både brugerbetaling (varierer fra region til region men ca 600kr pr fag), og et-årige forløb.

Her kan du se en liste med alle enkeltfag

GSK er målrettet imod dem som skal supplere deres gymnasiale uddannelse for at kvalificere sig til optagelse på en videregående uddannelse. Da du allerede er optaget,  falder du desværre ikke indenfor denne kategori.

Jeg søger HF-enkeltfag med henblik på socialrådgiveruddannelsen
Jeg søger hjælp studievejledning til Hf enkeltfag med henblik på socialrådgiver. Men kan ikke finde nr eller noget på studievejleder i Viborg
Svar:

Du kan kontakte studievejledningen i ved skive-viborg VUC på 8661 1700 og bestille tid. Du kan også udfylde en forespørgsel her, og få viborg VUC til at kontakte dig med den information du behøver.

Derudover kan du evt. overveje Randers HF og VUC, som udbyder en speciel socialrådgiver fagpakke. DU kan bestille information om den her

Studiestart på Medicin Aarhus
Studiestarts datum Laegeutdannelse Aarhus våren 2011?
Svar:

Studiestart til Medicin 2010 er den 26. August.

Universitetsuddannelse
Hej Studentum

Jeg har flere spørgsmål:
1. hvis man søger en universitetsuddannelse, hvilken betydning har det hvis man har 1 eller flere diplomuddannelser på f.eks. musikkonservatorium. Skal man oplyse at man har gennemført de uddannelser hvis ikke det er studierelevant for universitetsuddannelsen?
2. Tidligere fik man ikke karakterer i fra Studieskolerne. Nu kræver man et bestemt karakterniveau, hvad skal man gøre når man har bestået efter gamle regler?
3. er det studierelevant for en ansøgning på sundhedsvidenskabeligt institut (medicin) at man har arbejdet som tolk (bl.a. medicinsk tolkning på hospitaler, hos læger og psykologer) og pædagogisk arbejde med fysisk og psykisk handicappede?
4. skal man have haft latin før hvis man vil læse medicin? Hvis ja, hvilket niveau?

På forhånd tak
Adam
Svar:

Hej Adam,

Her er svarene på dine spørgsmål

1. Det er ikke et krav at oplyse om diplomuddannelser.  Det er dog ikke en dårlig idé at gøre det, idet diplomuddannelserne kan være meritterende.

2. Har du bestået efter de gamle regler er det dem som gælder

3. ja, det er helt klart studierelevant for en ansøgning til det sundhedsvidenskabelige fakultet

4. Latin er ikke et krav for at læse medicin.

Mvh.

Studentum

Ejendomsmægler
hej
jeg tænkte på hvad man skal ha taget af skole ophold for at blive ejendomsmægler. om det er noget handelsskole eller hvad?
hilsen linda
Svar:

Hej Linda,

Det er flere måder at blive ejendomsmægler på. Det som alle ejendomsmæglere skal have ejendomsmæglerfagene på akademiuddannelsen. Du kan læse mere om at blive ejendomsmægler her

https://www.studentum.dk/Saadan_bliver_du_ejendomsm_gler__d3915.html

Viser 291-300 af 308 spørgsmål
1
...
28
29
30
31

Annoncer