Søg uddannelse 👉

FAQ - Videregående uddannelser

Studentum.dk
Velkommen til Studentum.dk’s forum for spørgsmål og svar om uddannelse. Her kan du læse de spørgsmål, som vi får fra vores besøgere samt de svar, som vores besøgere har fået fra os. Læs andres spørgsmål og svar eller stil dit eget spørgsmål!

 

Søg

Seneste spørgsmål i: FAQ - Videregående uddannelser

Computer Science på engelsk
På for hand tak.

Jeg har en BA i fysik, men ser at det ikke var den rette BA, er det muligt at ta en ny BA i computer science?

Og hvis det er muligt, der i så et uddannelses sted i Danmark hvor det forgår på engelsk?

Med venlig hilsen
lene eriksen
Svar:

Det er muligt at påbegynde en BA i computer science (datalogi) selvom du allerede har en bachelor. Du skal dog være opmærksom på at du kun kan få SU i maksimum 6 år.

På RUC og Syddansk Universitet udbydes uddannelsen på engelsk.

Efteruddannelse som salgsassistent
Jeg er blevet færdig som salgsassistent indenfor VVS og kunne tænke mig at komme videre. Hvilke muligheder er der? Jeg kunne tænke mig noget inden det maritime eller turisme
Svar:

Nu er jeg ikke helt sikker på hvad du mener med at komme videre - om det er indenfor samme fag eller noget helt nyt.

Hvis du gerne vil arbejde med turisme er serviceøkonomuddannelsen en glimrende mulighed, mens der indenfor det maritime findes meget forskellige uddannelser fra skibskok til skibsfører.

videreuddannelse
hvad vil være oplagt for en anæstesiuddannet sygeplejerske,som har lyst til at videreuddanne sig med et job på deltid,ex.vis 32 timer. Jeg tænker på psykologi og kommunikation.
venlig hilsenfra mariann jeppesen
Svar:

Det er altid svært at sige præcis hvad vil være oplagt. Det vil formentlig være enten en diplomuddannelse eller akademiuddannelser; som begge er deltidsuddanelser og klassificeret som videregående voksenuddannelse. Der er mange muligheder indenfor begge typer uddannelse. Du kan f.eks. se på det udbud UCC har af diplomuddannelser eller NETAUs akademiuddannelser som inspiration.

Alternativt har vi en søsterside, som er mere fokuseret på kompetenceudvikling og efteruddannelse, som hedder finduddannelse.dk

SU til sygeplejerskestudiet
Hej. Jeg er 33 år og ønsker brændende at komme ind og læse sygeplejerske. Desværre har jeg opbrugt alt min su på tidligere uddannelser. Da vi ikke kun kan leve med min mands indtægt og har to børn er det meget afgørende for om jeg kan læse til sygeplejerske , hvorvidt jeg kan søge noget økonimisk støtte hertil? Hvilke andre muligheder har jeg i givet fald?
På forhånd tak.
Svar:

Hej,

Der er desværre ikke så mange muligheder for at få økonomisk støtte til sygeplejerskeuddannelsen, hvis du ikke kan få SU. Du kan eventuelt få SVU under tompladsordningen, men under den ordning kan du ikke gennemføre en hel uddannelse  og der vil være brugerbetaling for de fag du følger. Derudover er der mulighed for at følge enkeltfag (med brugerbetaling), og arbejde ved siden af.

Tidligere blev muligheden for at få SVU til sygeplejerskestudiet diskutteret, men eftersom der ikke er mangel på sygeplejerske længere er den diskussion ikke længere relevant i regeringen.

SU i USA
Hej.
Jeg har et spørgsmål ang. SU i udlandet. Jeg har tidligere læst på Københavns Universitet fra 1997-2000 og igen ½ år i 2004. Jeg mangler 37, 5 ETC for at være færdig med min bachelor. Til august vil jeg gerne flytte 1 år til USA, med min kæreste og derfor færdiggøre min bachelor på Minnesota University... Jeg har stadig 19 klip tilbage, men det sidste ½ år da jeg læste, måtte jeg tage slutlån, fordi jeg ikke kunne få mere SU til den uddannelse.Hvis jeg vælger at læse i USA, er det så muligt at tage SU'en med?
Mvh.
Carina
Svar:

Hej Carina,

Hvis du ikke kan få SU i danmak, vil du heller ikke kunne få det i USA; da der er tale om den samme uddannelse. (jeg antager at du søger merit for de fag du har på minnesota university til din Danske bachelor). Der ydes SU i op til 12 måneder længere end den normerede studietid. Starter du på en ny uddannelse har du mulighed for at få SU, men aldrig mere end end sammenlagt 70 klip (inklusiv de klip du har anvendt).

Jeg skal igang med min OSO opgave i tiende klass
Jeg skal igang med min OSO opgave i tiende klasse. Jeg skal skrive om at være skolelærer på enten folke-, privat- eller efterskole, men jeg aner ikke hvilke uddannelser man skal tage før, man kan komme på ind på et seminar? Jeg håber på, der er nogen der kan hjælpe mig! Kærlig hilsen Amalie.
Svar:

Hej Amalie,

For at søge ind på en uddannelse til lærer skal man have en gymnasial uddannelse. Det vil sige at man skal have gået på gymnasiet (STX), handelsskolen (HHX), HTX eller HF. Derudover skal ansøgere kunne dokumentere at de har tilstrækkeligt med kundskaber indenfor deres emne (linjefag).

Skuespiller uden gynmasial uddannelse
kan jeg ikke bliver skuespiller uden en gymnasial uddannelse?
Svar:

Du kan sagtens blive skuespiller uden at have en gymnasial uddannelse. OPtagelse til teaterskolerne er baseret på optagelsesprøver

Uddannelse til skolelærer
Jeg har en uddannelse som beklædningsdesigner og modelkonstruktør og har arbejdet med faget de sidste 6-7 år.
Jeg har nu en drøm om at uddanne mig som skolelærer, men kan det lade sig gøre rent økonomisk, da jeg har brugt al min SU.
Jeg er 35 år og er alene med 1 barn.
Svar:

Den bedste mulighed for at blive skolelærer er at gennemføre meritlæreruddannelsen på en professionshøjskole. Meritlæreruddannelsen er målrettet imod personer med en anden uddannelsesbaggrund som gerne vil undervis i folkeskolen.

Der er ganske vist deltagerbetaling, men til gengæld er uddannelsen på deltid hvilket gør det muligt at arbejde ved siden af.

Jeg vil anbefale dig at kontakte din nærmeste professionshøjskole og forhøre om dine muligheder i forhold til din uddannelsesmæssige baggrund og erfaring. Uddannelsen tilrettelægges på baggrund af en kompetencevurdering

filmvidenskab
filmkunskab - mener at dette har været en universitetsuddannelse, men kan intet finde - kan I hjælpe?
Svar:

Det er formentlig filmvidenskab du tænker på.

Filmvidenskab er en kandidatuddannelse på Københavns universitet. På bachelorniveau hedder uddannelsen film- og medievidenskab.

Håber det hjælper

Hvis man vil være ingeniør
Hvilken ungdomsuddannelse er god, hvis man ønsker at blive ingeniør ? På forhånd tak.

mvh
Pia
Svar:

Hvis du ønsker at blive ingeniør vil jeg anbefale enten HTX eller gymnasiet med naturvidenskabelig / matematisk studieretning.

Der findes en del forskellige ingeniøruddannelser, og de fleste kræver gymnasiale kompetencer i matematik, fysik, og kemi

Viser 271-280 af 308 spørgsmål
1
...
28
29
30
31

Annoncer