Løn og fremtidsudsigt for Tale-hørepædagog

Tale-hørepædagoger har pædagogisk-psykologisk viden om tale- og sprogproblemer (logopædi) samt medicinsk-teknisk viden eller en medicinsk-teknisk viden om hørelsen (audiologi).

Afhængig af uddannelse og ansættelsessted kan stillingsbetegnelsen være audiologopæd, logopæd, tale-hørekonsulent, tale-hørepædag eller talepædagog.

Tale-hørepædagoger beskæftiger sig med sproglige vanskeligheder, hørevanskeligheder, talavanskeligheder og læsevanskeligheder. De undersøger og bestemmer vanskelighedernes kendetegn, deres årsager og afhjælpning.

Disse vanskeligheder kan optræde både i børneårene og senere hos voksne især som følge af hjerneskade. Tale-hørepædagoger behandler talevanskeligheder blandt børn, fx ved ganespalte eller stammen, læsevanskeligheder hos både børn og voksne, hørevanskeligheder og genoptræning af sprogfunktionerne efter hjerneskade.

En vigtig del af arbejdet er rådgivning og vejledning af de pårørende samt institutionspersonale og lærere. I arbejdet med børns sprog- og talevanskeligheder kan tale-hørepædagogen foretage test og observationer i daginstitution, på skolen eller i hjemmet. Nogle kommuner samler børn med behov for sproglig træning i grupper med behandling og undervisning.

Nogle tale-hørepædagoger (fortrinsvis audiologopæder) foretager en individuel teknisk tilpasning af høreapparater, ligesom de vejleder og instruerer i brugen af høreapparater og andre tekniske hjælpemidler.

Kliniske audiologopæder er ansat på sygehusenes audiologiske afdelinger, hvor de foretager den afsluttende instruktion og undervisning af patienten. Andre steder udføres denne opgave af kommunalt ansatte tale-hørepædagoger.

Et vigtigt område er udredning og behandling af hørevanskeligheder hos nyfødte. Medfødt høretab skal i behandling med høreapparat så tidligt som muligt og gerne inden 6 måneders alderen for at opnå optimal sprog- og taleudvikling samt social tilpasning.

Her arbejder tale-hørepædagogen sammen med audiologiassistenter, børne-hørekonsulent, læger, sygeplejerske, ingeniør/audiotekniker og ørepropteknikere. Denne type opgaver kræver lang erfaring.

Arbejdet handler både om den praktiske håndtering af udstyret og genoptræning af den nye hørelse og derved udviklingen af talesprog. Træningen varierer efter, hvor hurtigt barnet lærer at udnytte den kunstige hørelse og begynder at udvikle talesprog, ligesom den involverer intensiv vejledning af barnets forældre.

I enkelte tilfælde deltager en audiologopæd også i arbejdet med døv-blindebørn. Det foregår i samarbejde med øjenlæge, medicinsk audiolog og en række andre specialister.

Arbejdet som tale-hørepædagog kræver stor faglig indsigt både inden for lingvistik, høreapparaters teknik, medicin samt pædagogisk psykologi. Desuden er en god formidlingsevne påkrævet.

Nogle talepædagoger (logopæder) underviser ikke-handicappede personer, hvis profession stiller særlige krav til udtale og stemmebrug, fx sangere og radiomedarbejdere.

Tale-hørepædagoger bliver typisk ansat på kommunikationscentre, talehøreinstitutter, på centre for specialundervisning, voksenuddanenlsescentre (VUC) samt på hospitaler.

Ansættelse sker også ofte i det kommunale PPR-regi (Psykologisk Pædagogisk Rådgivning).

Endvidere er der ansat tale-hørepædagoger i det private erhvervsliv, på videnscentre for kommunikationshandicaps og på revalideringscentre.