Vil du studere i en by, som både kan give dig boliggaranti, Danmarks mest internationale Campus og et stort netværk for unge? Ønsker du, at din fremtidige studieby skal være tæt på den tyske grænse, som åbner op til resten af Europa? Så er Sønderborg måske den helt rigtige studieby for dig!
På studentum.dk’s liste over Danmarks bedste studiebyer, lander Sønderborg på en 9. plads. Sønderborg klarer sig bedst på parameteret ’billig bolig’, og tilbyder endda boliggaranti for alle nytilkomne studerende i Sønderborg. ’Faglighed’ og ’karriere’ er ligeledes nogle af de kriterier, som Sønderborg scorer bedst på, og dette vægter også højt, når det kommer til unges valg af kommende studieby. Læs med i denne artikel - og bliv klogere på, hvad Sønderborg som by kan tilbyde dig som studerende!
Fakta om Sønderborg:
Antal indbyggere: 74.220
Antal barer og caféer: 43
Gennemsnitlig husleje: 60 kr./kvm
Antal studiejobs årligt: 92
Sønderborg: Billige boliger og boliggaranti
Hvis din vigtigste prioritet er at finde studiebyen med billige boliger, så er Sønderborg den rigtige studieby for dig! Studentum.dk’s studieundersøgelse viser, at Sønderborg er den 2. billigste by for studerende, og det betyder, at lejepriser pr. kvadratmeter for studerende er den 2. laveste blandt andre populære studiebyer, kun overgået med 1 kr pr kvm af Skive.
Studieundersøgelsen viser, at mange af de studerende gør sig overvejelser omkring, hvordan økonomien skal hænge sammen, nu hvor SU’en – for de fleste, er deres eneste indkomst. Med Sønderborg som valg af din kommende studieby, er dette en bekymring mindre for dig, da lejepriser pr. kvadratmeter i Sønderborg er næsten 3 gange lavere end i Hovedstaden København. De billige lejepriser i Sønderborg bliver misundt af mange andre studerende, som studerer i København eller Århus, hvor SU’en ikke altid rækker til at dække huslejen.
I Sønderborg får du ikke blot muligheden for en billig husleje, men også tilbuddet om boliggaranti. Det betyder, at alle nytilkomne studerende i Sønderborg er garanteret en bolig enten i form af en lejebolig eller et kollegieværelse. Du skal som ny studerende derfor ikke være bekymret for din boligsituation, men kan i stedet dykke ned i studierne eller udforske byen fra start.
Sønderborg: Høj faglighed, god kvalitet og stærkt socialt miljø!
Er du en af de mange, som vægter, høj kvalitet af undervisning og et solidt socialt fællesskab, højt på listen, når du skal vælge studie? Så er Sønderborg et godt bud på en studieby, som tilbyder dig dette. Studentum.dk’s undersøgelse viser, at Sønderborg lander på en 3. plads i parameteret faglighed, som er vurderet ud fra, hvilke studiebyer der har det bedste faglige omdømme ud fra kvalitet, faglighed og socialt miljø.
Byens størrelse spiller også ind på det sociale fællesskab, da det er med til at sikre, at de studerende ofte kender hinanden på tværs af studieretninger og uddannelsesinstitutioner. Dette gør, at studiemiljøet i Sønderborg er livligt og sprudlende, hvor man som studerende let møder andre unge og skaber et stort netværk sammen.
Det sociale miljø i Sønderborg rækker sig også ud over campus og skolens områder, da byen arrangerer mange forskellige tiltag og arrangementer for nytilkomne studerende i Sønderborg. Byen er tidligere blevet kåret som årets ungdomskommune, grundet disse tiltag og events for unge mennesker, som er med til at sikre, at de studerende får et spændende og stærkt socialt miljø.
Grænsen åbner op for nye karrieremuligheder
Sønderborg er placeret tæt op af den tyske grænse, som åbner op ud til resten af Europa, og dette gør Sønderborg hjemsted for mere end 120 forskellige nationaliteter. Sønderborgs særlige placering som knudepunkt i grænselandet giver byen en særlig evne til at samarbejde på tværs af kulturer og grænser.
Dette åbner op for et hav af karrieremuligheder for de studerende og færdiguddannede, som ikke findes magen til i andre populære studiebyer. Den studerende kan bosætte sig i Sønderborg og samtidigt arbejde på den anden side af grænsen, hvor de kan arbejde i internationale virksomheder, og dermed udvide deres netværk. Dette giver mulighed for at udvikle dine sprogkundskaber, da tysk og engelsk bliver en del af dit hverdagssprog, hvor du kan samarbejde på tværs af kultur.
Studentum.dk’s studieundersøgelse viser, at parameteret ’gode karrieremuligheder’ er det, som betyder mest for de studerende, når de vælger studieby og studie. Det er for mange studerende vigtigt at få deres første fuldtidsjob i deres studieby, og dette er der god mulighed for i Sønderborg. Sønderborgsområdet rummer nemlig i dag et dynamisk erhvervsmiljø inden for højteknologi, levnedsmiddel og tekstilindustri, og du finder samtidigt nogle af Danmarks største virksomheder som Danfoss, Ecco og Fleggaard. Uddannelsesinstitutioner i Sønderborg er særligt kendt for at have et godt samarbejde med virksomhederne, som giver de studerende gode praktikmuligheder og karriereveje.
Dette viser sig især, da der er jobgaranti for ingeniørstuderende i Sønderborg, hvor uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne i Sønderborg er gået sammen om at skabe et unik tilbud. Dette tilbud kaldes ’første-job-garanti-ordning’, hvor ingeniørstuderende er sikret deres første job efter endt uddannelse.
Er du derfor en af de personerne, som ønsker at blive i din studieby efter endt uddannelse, og vægter karrieremuligheder højt på listen, så er Sønderborg måske den helt rigtige by for dig!
Se hvordan Sønderborg klarede sig i undersøgelsen
Se alle dine uddannelsesmuligheder i Sønderborg