På udkig efter en studieby fyldt med muligheder for både et sjovt studieliv men også for et spændende fritidsliv? Så er Kolding måske den rette studieby for dig!
På Studentum.dk har vi lavet en undersøgelse over Danmarks bedste studiebyer for 2021, og i år lander Kolding på en flot 8. plads! I samme undersøgelse fra 2020 fik Kolding en 9. plads, hvilket betyder, at Kolding har sneget sig en plads op på listen. En af grundene til det, er at byen blandt andet har høj tryghed og mange studiejobs, hvilket er noget mange unge studerende vægter højt ved en god studieby.
Fakta om Kolding:
Antal indbyggere: 92.893
Antal barer og caféer: 96
Gennemsnitlig husleje: 79 kr. / m2
Antal studiejobs årligt: 137
Kolding – kultur, køb og kage
Kolding er en by kendt for sin historie og kultur. Man kan blandt andet gå på oplevelse i Koldinghus, også kaldt Jyllands sidste kongeborg. Koldinghus er et museum, hvor du kan opleve, hvad borgen har været brugt til gennem tiden. Et andet kulturelt sted er Christianfeld, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Christianfeld består af en lille by med gule murstenshuse, butikker cafeer og meget mere. Du kan nemt tage en tur med studievennerne, drikke en kop kaffe og spise kage!
Udover den fine kultur og historie i Kolding, kan du også finde masser af natur tæt på, hvor kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan. En af de mange muligheder er Harteværket i Kolding, som er en lille grøn oase, hvor man nemt kan tage på kanotur eller bare tilbringe tid med studievennerne med en picnic.
Hvis du ikke er til natur eller kultur, kan du altid tage på shopping i Kolding. Kolding huser Jyllands største shoppingcenter, hvor du både kan finde alt du behøver i hverdagen, men også specialbutikker med det, du ikke lige vidste at du manglede! Udover shoppingcenter, kan du også ose ned af de gamle gågader, og opleve den hyggelige stemning, som byen byder på. Byen består også af mange barer og cafeer, hvilket er en af grundene til, at Kolding er på 8. pladsen over Danmarks bedste studiebyer 2021.
Der er altså rig mulighed for at få en på opleveren med dine studievenner, både i dagstimerne og i nattelivet.
Karriere og studiejobs i Kolding
På parameteret ’Karriere’ scorer Kolding også højt. Kolding er en by, der årligt har mange jobs på markedet. Hvis du vælger at studere i Kolding, er der derfor god mulighed for at starte din karriere direkte efter endt studie. Kolding er en del af Trekantsområdet, som består af Kolding, Vejle og Fredericia. Dette betyder, at Kolding er en del af et stort industrielt vækstområde og trafikknudepunkt, som gør byen attraktiv for mennesker, der arbejder i mange forskellige brancher. Samarbejdet mellem kommunerne Kolding, Vejle og Fredericia gør mulighederne endnu bedre.
Ikke nok med de gode muligheder for at kickstarte sin karriere i Kolding, så scorer Kolding også højt på parameteret ’Studiejobs’. Det gør den netop, fordi der i Kolding udbyder mange studiejobs i forhold til andre studiebyer i Danmark. Du kan derfor sikre en stabil økonomi, men også forberede dig til din efterfølgende karriere, ved at få et studiejob ved siden af dit studie.
Kolding vs København
Hvad kan Kolding, som København ikke kan? Mange unge studerende er forblændet af København som studieby, og ser måske ikke alle fordele ved at studere i Kolding. Selvom Kolding ikke ligger nummer 1 på listen over bedste studiebyer i Danmark 2021, så kan byen byde på mange ting.
En vigtig faktor for, hvorfor Kolding placere sig på en flot 8. plads på listen er, at der er stor tryghed i byen. Har ligger Kolding på en flot 7. plads, hvor København ligger helt i bunden. Der er altså god grund til at feste i Koldings natteliv, og frit bevæge sig i byens hyggelige oaser.
En anden vigtig faktor for studiebyens gode placering på listen er, at der er gode muligheder for sport- og fritidsaktiviteter. Kolding lægger sig på en 10. plads på antal sport- og fritidsaktiviteter. Der er eksempelvis Mountainbike undervisning og cykling,
GoMonkey en svævebane med udfordringer i trætoppene, teaterforestillinger i Kolding teatret, Racesyd en racerbane for voksne og meget meget mere. Hvis du elsker at få en på opleveren, så er Kolding værd at studere i.
Se hvordan Kolding klarede sig i undersøgelsen
Se alle dine uddannelsesmuligheder i Kolding