Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Skive: Danmarks 6. Bedste Studieby 2020

Er du i gang med at finde ud af, hvor du skal læse din uddannelse? Er det vigtigt for dig, at du kan føle dig tryg, finde en billig bolig og bo tæt på smuk natur i din kommende studieby? Så er Skive måske den rette studieby for dig! 

Er du i gang med at finde ud af, hvor du skal læse din uddannelse? Er det vigtigt for dig, at du kan føle dig tryg, finde en billig bolig og bo tæt på smuk natur i din kommende studieby? Så er Skive måske den rette studieby for dig! 

På studentum.dk’s liste over Danmarks bedste studiebyer, lander Skive på 6. pladsen. Skive udmærker sig blandt andet på parametre som 'Sports-og fritidsaktiviteter', 'Tryghed' og 'Billig bolig', som netop er nogle af de kriterier, unge prioriterer højt, når de ser efter deres kommende studieby. Det kan måske virke overraskende, hvordan Skive kan udkonkurrere større danske byer som fx Odense eller Esbjerg, når det kommer det bedste studiemiljø, men over de seneste år har Skive faktisk haft stor succes med at tiltrække flere studerende - særligt it-uddannelserne er populære i byen. Læs med her og bliv klogere på, hvorfor du bør overveje at læse din uddannelse i Skive. 

Fakta om Skive:

Antal indbyggere: Ca. 46.200

Antal frivillige foreninger: 944

Antal barer og caféer: 114

Gennemsnitlig husleje: 68 kr./kvm

Antal studiejobs årligt: 89

Én af Danmarks tryggeste studiebyer

I et land som Danmark, er vi heldige, at der generelt er en høj sikkerhed i byerne. Alligevel kan unge godt bekymre sig om, når de skal hjem fra byen om natten eller frygte at få deres cykler stjålet. Studentum.dk’s studieundersøgelse viser, at en tredjedel af deltagerne har svaret, at tryghed betyder meget, når det kommer til valget af kommende studieby. Sammenlignet med andre danske studiebyer ligger Skive under gennemsnittet, når det kommer til blandt andet voldsforbrydelser og cykeltyverier.

Det betyder, at du i Skive kan føle dig sikker, når du bevæger dig rundt i nattelivet i weekenderne, eller når du parkerer din cykel midt i byen. Din cykel betyder formentlig meget for dig, da du sikkert som de fleste andre unge bruger den dagligt, og det er dit foretrukne transportmiddel. Det kan derfor være både dyrt og besværligt at få stjålet sin cykel, så hvis du vil vide dig ekstra sikker, kan det være en god ide at anskaffe dig en god cykelforsikring, hvis uheldet nu alligevel skulle være ude. 

Bo på campus med dine venner

I de store danske studiebyer er det hverken let eller billigt at finde en studiebolig, men som studerende i Skive har du både mulighed for at bo billigt og centralt. Samtidig er der boliggaranti, og du er dermed sikret, at du som tilflytter til byen ikke skal stå uden tag over hovedet ved studiestart. Det faktum, at du kan bo billigt, og at du samtidig ikke skal bekymre dig om at finde et sted at bo, er noget af det, der tiltrækker studerende til Skive. I andre større studiebyer kan boligudgifterne være så høje, at du som studerende er nødt til at finde et studiejob til at supplere dine indtægter, så du har råd til mad og til at gå byen med dine venner. Så hvis du gerne vil have økonomisk frihed, mens du læser, kan det være oplagt at se efter studiebyer som fx Skive, hvor du kan leve godt på din SU. 

Mange studieboliger i Skive er placeret omkring uddannelsesinstitutionerne, som fx Skive College og VIA University College Skive. Det skaber et livligt og hyggeligt studiemiljø på og omkring campus, fordi der er så mange studerende, der bor og opholder sig. Det betyder, at dine medstuderende pludselig bliver dine naboer, som du også kan mødes med om aftenerne og i weekenderne. Derudover er der et sidste plus - den tætte beliggenhed til skolen gør nemlig også, at du som studerende ikke har langt til undervisningen om morgenen, eller når der er fredagsbar og andre sociale aktiviteter. 

Fra vandsport til mountainbike i skoven

Skive er den perfekte studieby for dig, der vil have byliv uden at gå på kompromis med masser af forskellige sports- og fritidsaktiviteter. Studentum.dk’s undersøgelse viser nemlig, at Skive har det tredjestørste budget pr. indbygger sammenlignet med andre danske studiebyer, når det kommer sports- og fritidsaktiviteter, og det giver dig som studerende et væld af muligheder i byen. 

Skive er omgivet af grønne underskønne naturområder, og du har Limfjorden, der grænser op til byen. Det gør, at alle former for vandsport er en oplagt fritidsaktivitet, hvad end du til sejlads, kajak, roning eller bare godt kan lide at hoppe i vandet på en varm sommerdag. Er du mere til cykling eller løb, er Krabbesholm Skov et populært område for både mountainbiking eller terrænløb - start evt. en mountainbike- eller løbeklub med dine venner eller find nogle fra studiet, du kan tage ud med i weekenderne. 

Den lokale håndbold- og fodboldklub er også er et sted, hvor mange unge mødes og spiller sammen, og hvis du nu lige er flyttet til byen for at studere, er hallen et helt oplagt sted at møde nye unge udenfor studiet. Generelt finder du mange unge i Skive, fordi der både er en kaserne og en højskole i byen. Det skaber et fedt socialt miljø med en masse forskellige unge, og det gør Skive til en helt ideel studieby. 

Dine uddannelsesmuligheder i Skive

Vil du vide mere om dine studiemuligheder i Skive? Vi har skabt overblik til dig over byens uddannelsesinstitutioner her:

Se hvordan Skive klarede sig i undersøgelsen

Studieby

Se alle dine uddannelsesmuligheder i Skive


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen


Annoncer