Forventer du, at din kommende studieby har gode karrieremuligheder, et højt fagligt niveau, et socialt miljø i top og gode muligheder for at komme rundt? Så kan du med fordel vælge, at det er Aarhus, der skal danne rammen for din studietid - årets studieby 2022!
Hos studentum.dk kårer vi Danmarks bedste studieby, og for andet år i træk lander Aarhus på en klar førsteplads. Generelt scorer Aarhus højt på alle de otte opsatte parametre i undersøgelsen, men byen udmærker sig særligt på parametre som blandt andet ‘Faglighed’, ‘Karriere’ og ‘Transport’, hvilket bidrager til, at Aarhus kommer højt op på den samlede liste. Det skyldes, at det netop er nogle af disse kriterier, unge vægter højt, når de står overfor valget om kommende studieby. Den jyske charme og åbenhed bidrager selvfølgelig også til at tiltrække de unge studerende til smilets by. Læs med her, og bliv klogere på, hvorfor du bør overveje Aarhus som din kommende studieby.
Fakta om Aarhus:
Antal indbyggere: 355.458
Antal barer og caféer: 422
Gennemsnitlig husleje: 123 kr. / m2
Antal studiejobs årligt: 3005
Dine uddannelsesmuligheder i Aarhus
I Aarhus finder du et stort udvalg af uddannelsesinstitutioner, som alle har det tilfælles, at de scorer højt på faglighed, kvalitet og studiemiljø. Aarhus placerer sig i top på listen over studiebyer med høj faglig kvalitet. Samtidig er AU f.eks. også flot repræsenteret på en række internationalt anerkendte verdensranglister, som måler universiteter i forhold til hinanden.
Vil du vide mere om dine studiemuligheder i Aarhus? Vi har skabt overblik til dig over byens uddannelsesinstitutioner her:
Studér i Smilets By
Hvis du tænker, at Aarhus kunne være et godt bud, når du sidder og kigger på, hvilken studieby der skal dannerne rammen for din studietid, får du her mulighed for at studere i Smilets by. Hvis du kender lidt til Aarhus i forvejen, ved du måske også, at byen er kendt for andet end at være Smilets by. Blandt andet de charmerende stræder, pulserende byliv og generelt et hav af muligheder, uanset om vi snakker kultur, sport og fritid eller om vi snakker muligheder for byliv og transport.
Udover at rangere højt på ‘Karriere’ og ‘Transport’ i undersøgelsen, finder du også Århus højt placeret under kriterier som ‘Byliv’ og ‘Studiejob’. Her gør byen sig fortjent til en 2. plads, hvilket giver udtryk for dine mange muligheder i byen. Her kan du nemlig nemt supplere din SU med et studiejob og bruge fritiden på en masse aktiviteter. Uanset om din tid ved siden af studiet skal bruges på at dyrke en bestemt sport, tage ud i det pulserende byliv med vennerne, opleve kultur og historie eller noget helt fjerde, så har Aarhus en masse at byde på.
Skulle du gå hen og forelske dig i Aarhus - hvilket der med garanti er fare for (nu er du advaret) - og ønsker at blive i byen når du har afsluttet din uddannelse, er der også her gode forudsætninger. På ‘Faglighed’ scorer Aarhus sig nemlig en sikker 8. plads, og i parameteren 'Karriere' sikrer de sig en solid 2. plads. Der burde derfor være gode muligheder for at slå dig ned i byen, med udsigter til en god fremtid hvad angår både karriere og de kompetencer du erhverver dig gennem din uddannelse.
Vil du læse mere om Aarhus som studieby? I vores studieby guide omkring Aarhus kan du læse meget mere om studiemiljøet i Aarhus, dine udsigter til at få fingrene i en billig bolig, hvad du kan opleve i byen og meget mere.
Se hvordan Aarhus klarede sig i undersøgelsen