Bliv studerende i Danmarks femtestørste by, der samtidig er kendt som metropol for grøn energi, og hvor du finder intet mindre end to universiteter, et erhvervsakademi, professionshøjskole og musikkonservatorium - bare for at nævne nogle af dine muligheder i Danmarks 5. bedste studieby i 2022: Esbjerg.
Esbjerg er ikke bare den femtestørste by i Danmark, det er også årets femte bedste studieby i Danmark i 2022! Det vil sige, at Esbjerg siden 2021 er gået fra en 7. plads til en 5. plads, hvilket må siges at være en fantastisk præstation. Dette kan især skyldes Esbjergs fokus på byen som studieby, men selvfølgelig også deres placeringer i vores undersøgelse, hvor byen lander i top 10 på hele 6 ud af undersøgelsens 8 parametre.
Fakta om Esbjerg:
Antal indbyggere: 115.470
Antal barer og caféer: 130
Gennemsnitlig husleje: 82 kr. / m2
Antal studiejobs årligt: 563
Dine uddannelsesmuligheder i Esbjerg
I Esbjerg har du gode muligheder for at finde en uddannelse, der passer til dig. Du finder nemlig mere end 60 forskellige videregående uddannelser i byen, så der burde bestemt også være mulighed for at studere noget, der passer til dine interesser. Dine muligheder kunne for eksempel være:
- Aalborg Universitet i Esbjerg
- Erhvervsakademi Sydvest
- Fredericia Maskinmesterskole
- Syddansk Musikkonservatorium
- Syddansk Universitet
- University College Syddanmark (UC Syd)
Det kan selvfølgelig være overvældende, men uanset hvilken uddannelse du vælger, er vi sikre på, at du får en fantastisk studietid, hvis du vælger Esbjerg som din kommende studieby. Her er nemlig tale om en fed og nærværende studieby, med mere end 5.500 studerende. I Esbjerg finder du desuden et impulsivt studiemiljø, fællesskaber og fritidsaktiviteter samt attraktive og ikke mindst billige boliger, hvor Esbjerg sikrede sig en 7. plads i parameteren ‘Billig bolig’.
Læs mere om Esbjerg som studieby her.
Frisk luft, fritidsjob og fællesskab
I Esbjerg har du rig mulighed for at holde dig beskæftiget ved siden af dit studie.
Med 563 studiejobs årligt lander Esbjerg her på en sjetteplads i vores undersøgelse, så der burde være gode muligheder for at finde et studiejob, der kan supplere din SU, samtidig med at det kan tilføje lidt erfaring til dit CV. I årets undersøgelse siger de unge, at dét at kunne finde studiejob er det 6. vigtigste parameter de vælger studieby på, så med Esbjerg på sjettepladsen her, er der gode muligheder.
Trænger du til lidt frisk luft er der rig mulighed for det i Esbjerg. Her er du nemlig aldrig langt fra naturen, og uanset om du trænger til at være aktiv eller til at gå en stille og rolig tur, så er der mulighed for det. Hvis du derimod trænger til at der skal ske noget, så har Esbjerg også her meget at byde på. Her scorede Esbjerg en 6. plads i parameteren ‘Byliv’ i vores undersøgelse, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved byens mange caféer, barer, restauranter og diskoteker.
Derudover finder du selvfølgelig også et stort udvalg af butikker i byen, hvis du trænger til byliv i den forstand en lørdag formiddag. Vil du bruge tiden når lektierne er lavet på kultur, sport eller fritid har Esbjerg virkelig gode muligheder. Kulturlivet er spredt over hele byen, og det bliver helt sikkert heller ikke svært at finde en sportsgren, der har din interesse.
Se hvordan Esbjerg klarede sig i undersøgelsen
Læs mere om Esbjerg som studieby