Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Bliv klogere på studiebyernes omdømme

Vil du gerne studere i en studieby med et godt omdømme? Her kan du se listen over de byer, der er blevet nævnt mest i medierne. 

Årets Studieby - Byens omdømme

Har du tænkt over, hvilke danske byer der har det bedste omdømme? Har du selv gjort dig nogle tanker om, hvilke byer du bedst kender til, og er der nogle byer, som du måske har nogle ubevidste fordomme om? Her kan du se listen over de danske studiebyer, der har fået mest medieomtale, og hvad medierne skriver om byerne. 

På studentum.dk har vi foretaget en landsdækkende undersøgelse blandt unge i Danmark for at blive klogere på, hvad der er vigtigt, når det kommer til dit valg af kommende studieby. 

Undersøgelsen viste, at 'Byens omdømme' vægtes højt i forhold til de unges kriterier for en kommende studieby. Det fortæller således, at unge er opmærksomme på byens ry - både i medierne, men formentlig også blandt venner og familie. For at undersøge danske studiebyers omdømme, har vi målt i hvor høj grad byen omtales i de landsdækkende medier. Her er det nok ikke overraskende, at landets største byer topper listen. København havner på en 1. Plads, mens Aarhus, Odense og Aalborg følger derefter i nævnte rækkefølge.

Byerne rangeret efter omdømme:

1. København

2. Aarhus

3. Odense

4. Aalborg

5. Esbjerg

6. Kolding

7. Roskilde

8. Vejle

9. Horsens

10. Randers

København: Vil være verdens bedste studieby 

Over det seneste år har København blandt andet været omtalt i medierne for det politiske arbejde mod at gøre Hovedstaden til en bedre studieby. I vores undersøgelse har vi kåret København til Danmarks Bedste Studieby 2020, men København har en vision om ikke blot at være Danmarks, men verdens bedste studieby.

Derfor  iværksatte København tilbage i 2019 en række initiativer med henblik på at gøre København til en bedre studieby for de studerende. Intiativerne byggede på at invitere unge ind på Rådhuset, hvor de havde mulighed for at komme med deres input og ideer til, hvordan København kan nå dens vision.

Spørgsmål som “Hvordan skaber vi flere attraktive boligområder for unge studerende?”, “Hvordan skaber vi et godt studiemiljø i byen?” og “Hvordan styrker vi overgangen til arbejdslivet, så flere både danske og internationale studerende kommer hurtigere i job i København?” er nogle af de spørgsmål, som blev diskuteret, og som de nye initiativer skal løse. Her blev det blandt andet vedtaget, at der skal opføres flere studieboliger, som kan sikre gode boliger og fællesskaber for de studerende. Den nye studiepolitik skal implementeres over den næste årrække med ambitionen om at gøre København til verdens bedste studieby. 

Esbjerg: Vil styrke erhvervslivet for at tiltrække nye studerende

Esbjerg kommer ind på en 5. plads på listen over Danmarks mest omtalte studiebyer. Esbjerg har fået en del omtale i medierne  med hensyn til byens politiske arbejde om at tiltrække flere studerende til Esbjerg. Esbjerg igangsatte år tilbage kampagnen “Education Esbjerg” med en vision om at have 10.000 studerende i 2020 for at imødekomme behovet om kvalificeret arbejdskraft til de statslige styrelser og det fremtidige erhvervsliv i Esbjerg. 

Som det fremgår af en rapport fra Esbjerg - og understøttes af vores undersøgelse om vigtige kriterier, når det kommer til valg af kommende studieby - er karrieremuligheder efter uddannelsen en af de vigtigste faktorer i forhold til, hvor studerende vælger at tage deres uddannelse. Esbjerg vil derfor over de næste år arbejde for at skabe flere arbejdspladser og tiltrække virksomheder til byen med forventningen om, at de studerende dermed også vil følge. 

Horsens: Opnår større popularitet blandt unge studerende

Horsens lander på en 9. plads, når det kommer til listen over studiebyer med mest medieomtale. Den seneste positive medieomtale af byen gør, at vi har valgt at fremhæve studiebyen her. Nye undersøgelser viser nemlig, at Horsens er blevet mere populær blandt de studerende, og at byen tiltrækker flere unge, der skal til at starte på deres videregående uddannelse. Det gælder særligt VIA-ingeniøruddannelserne, hvor nye tal fra 2020 viser, at 379 i år har søgt på gennem kvote 2 mod 333 sidste år. Det giver altså sammenlagt en fremgang på 13%. 

VIA University College har der samlet været en fremgang af 1. prioritetsansøgninger gennem kvote 2. Fremgangen ses tydeligt på uddannelserne til sygeplejerske og kort- og landmålerstekniker, som har modtaget rekordmange ansøgninger i år. Generelt er der også en stigning på ansøgninger til professionsbacheloruddannelserne landet over, og det er en positiv udvikling for at afhjælpe manglen på arbejdskraft i erhverv som ingeniører, sygeplejerske, pædagoger og lærere, hvor der er brug for flere nyuddannede. 


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen


Annoncer