Navn: Kathrine Stentebjerg
Alder: 26 år
Udvekslingsby/land/universitet:
San Diego, USA, San Diego State University
Uddannelse i Danmark:
Cand. Soc, CBS
Hvornår rejste du?
Efteråret 2018
Hvorfor valgte du at tage på udveksling til San Diego?
Jeg har altid gerne ville til USA på udveksling, fordi jeg gerne vil prøve at være en del af the college experience, red cup parties, et stort campus og gode sports faciliteter. Mit valg stod mellem New York og San Diego. Jeg valgte San Diego State University, fordi deres business-del lød bedst.
Hvordan var studielivet i San Diego?
Niveauet på de forskellige fag varierer meget. I Californien er det først til mølle, når der bliver uddelt fag, så det handler om at holde tungen lige i munden. Amerikanske studerende har førsteret på mange af fagene. Et godt råd er derfor at vælge mange fag, prøve dem af i prøveperioden, se hvad der passer dig best og så vælge de fag.
På SDSU skal man vælge special session courses, der er fag, der kun bliver udbudt til udvekslingsstuderende. Det gør, at det er muligt for udvekslingsstuderende at få plads på nogle af de fag, der oftest er meget rift om.
Hvad brugte du din fritid?
Jeg trænede meget på campus. Der er både fitness og pool på campus, som man automatisk betaler igennem sin tuition. I weekenderne var jeg tit på ture og roadtrips sammen med andre udvekslingsstuderende, hvor vi udforskede Californien. Vi var bl.a. i Malibu, San Fransisco, L.A., Las Vegas og Palm Springs.
Et godt tip er, at hvis du kører til Palm Springs, så hold ind i Temecula! Det er et rigtig skønt vinområde og et godt break på turen.
Hvad var det bedste ved dit udvekslingsophold i San Diego?
Det bedste var at få en ny hverdag med konstant godt vejr og ingen bekymringer. På udveksling havde jeg meget mere tid, bl.a. fordi man ikke må have et studiejob på udveksling. Rejserne og turene var også noget af de bedste.
Hvad overraskede dig som udvekslingsstudent i San Diego?
Jeg blev lidt overrasket over alkoholskulturen, folk drikker og fester utroligt meget i San Diego, men man må på ingen måder gå med alkohol offentlig steder. Ingen alkohol på gader eller på stranden, kun på barer.
Har du gode råd til at andre, der overvejer at tage til San Diego?
- Planlæg nogle af de ture, du gerne vil nå på dit ophold, inden du tager afsted eller i begyndelsen af dit ophold. Jeg oplevede, at det var svært at nå alle de ture, jeg gerne ville på.
- Nationalparker som f.eks. Grand Canyon er klart fedest om sommeren, da der bliver rimelig koldt om vinteren, så et råd er at lægge den tur i begyndelsen af opholdet, hvis du er på udveksling i efterårssemestret.
- Meld dig ind i en af de mange Facebook-grupper, der er for folk, der skal på udveksling i San Diego. Det er en god mulighed for at få styr på sin boligsituation, da der er mange der søger roomies derinde. Jeg endte med at bo sammen med 4 andre danskere i et hus lige ved stranden via en af grupperne.
- Lej en bil. Dirt Cheap Car Rental er en biludlejning, som mange danskere brugte. De udlejer lækre biler til billige penge.