Navn: Camilla Reiflin Larsen
Alder: 24 år
Udvekslingsby/land/universitet:
Ho Chi Minh City, Vietnam, Vietnam National University HCM City
Uddannelse i Danmark:
Produktionsingeniør på SDU
Hvornår rejste du?
Efteråret 2018
Hvorfor valgte du at tage på udveksling til Ho Chi Minh City?
Lige siden, at jeg startede på universitetet lovede jeg mig selv, at jeg uanset hvad skulle på udlandsophold i løbet af mit studie. SDU samarbejder med universiteter i hele verden, så alle muligheder stod åbne.
Da tiden kom til, at jeg skulle søge, var jeg på bar bund. Jeg kunne se fordele og ulemper i alle destinationer. Jeg havde aldrig været i Asien og var nysgerrig på, hvad Asien havde at byde på, så de var oplagt, at det skulle være Asien.
Det var vigtigt for mig, at universitetet udbød bestemte kurser, da jeg skal bruge dem til min kandidat. Jeg fandt alle universiteterne, som opfyldte kravene til kurserne, og så skulle de bare prioriteres. Det var faktisk den sværeste proces, da jeg ikke længere kunne gå systematisk til værks. Ho Chi Minh i Vietnam blev førsteprioriteten, grundet interessen for at se et land i udvikling.
Inden jeg startede på universitetet brugte jeg hele august måned på at rejse fra nord til syd. Det var hele oplevelsen værd, fordi der er så meget forskel i befolkningen, hvilket giver god mening på grund af krigen og størrelsen på landet. Ho Chi Minh City er virkelig i udvikling. Den ene høje bygning efter den anden bliver bygget, og byen bliver hele tiden større og mere vestlig.
Faktisk vil jeg mene, at jo længere sydpå man kom, jo mere vestlige blev befolkningen og deres engelskkundskaber blev bedre, hvilket gjorde det lidt nemmere at kommunikere.
Hvordan var studielivet i Ho Chi Minh City?
Alle internationale studerende havde fået tilknyttet en vietnamesisk studerende, som man kunne gå til, hvis man havde problemer eller spørgsmål. Det gjorde, at jeg fik en bedre tilknytning til den vietnamesiske skolekultur og studielivet på skolen. Der var en god atmosfære, og vi blev behandlet på lige fod med de vietnamesiske studerende, hvilket gjorde det let at falde ind. Der var ikke den store forskel fra undervisningen på SDU og undervisningen på universitet i Ho Chi Minh, lige bortset fra at man gerne måtte komme for sent til de skriftlige eksaminer, så fik man bare den tid mindre at udføre eksamen i.
Hvad brugte du din fritid på?
Fritiden blev brugt i samvær med de andre internationale studerende og rejser. Efter midtvejseksaminerne havde jeg en længere ferie, hvor jeg tog til Cambodia. Kontrasten mellem Cambodia og Vietnam føltes ikke så stor, men det var alligevel dejligt at komme lidt væk fra storbyen og larmen fra trafikken.
Det er billigt at rejse rundt især med bus, dog fik jeg ikke rejst så meget som jeg kunne have tænkt mig. Tiden går så hurtigt, og jeg føler, at der er så meget, og der er både steder og restauranter, jeg ikke nåede at opleve. Ho Chi Minh er fyldt med sky bars og diskoteker, som helt sikkert skal opleves. De har sågar Vietnams svar på Jomfru Ane Gade, hvor vi ofte tog hen, når vi gik ud, fordi vi var så mange internationale studerende.
Hvad var det bedste ved dit udvekslingsophold i Ho Chi Minh City?
Jeg er blevet markant bedre til akademisk engelsk, da alt materiale og undervisning jo foregik på engelsk. Jeg har fået nogle gode venner fra hele verden, som jeg har planer om at holde kontakten med. En af mine bekymringer ved at tage af sted var, at jeg var bange for at føle mig alene, men det var ikke tilfældet overhovedet. Alle de andre er i samme båd som en selv og derfor bliver tilknytningen automatisk større.
Hvad overraskede dig som udvekslingsstudent i Ho Chi Minh City?
Efter min rejse igennem Vietnam havde jeg ingen forventninger til, hvad jeg ville møde første skoledag. Men jeg var overrasket over, hvor gode underviserne er til engelsk, og hvor højt undervisningsniveauet er. Det var ikke alle mine undervisere, som jeg forstod fuldt ud, men jeg havde troet at det var meget værre. Derudover blev jeg utroligt overrasket, da jeg mødte den vietnamesiske studerende, jeg havde fået tilknyttet. Hun var ikke særlig gammel og var næsten færdig med sin uddannelse. Endvidere blev vi bedt om at præsentere os selv i en af kurserne, og da jeg fortalte, at jeg var 23 år, fik de meget store øjne. Det blev senere fortalt, at man kan undervise på universitetet, fra man er 23 år.
Har du gode råd til at andre, der overvejer at tage til Ho Chi Minh City?
1. Jeg havde selv fundet en bolig tæt på bussen til universitetet, men jeg vil anbefale, at man tager imod tilbuddet fra universitetet om en delelejlighed med de andre internationale studerende.
2. Ho Chi Minh City er en storby ligesom alle andre storbyer, så man skal tage af sted, hvis man gerne vil slå sig ned et sted, hvor det er nemt at rejse fra. Jeg mener, at Vietnam er mere end bare Ho Chi Minh City, og jeg anbefaler, at man tager væk derfra for at opleve alle sider af Vietnam og især kontrasten fra nord til syd. Lufthavnen ligger ikke langt fra centrum og busruterne er gode, og det er billigt. På universitetet bliver kurserne udbudt på forskellige dage og tidspunkter, og du bestemmer selv, hvilket kursus du søger. Det vil sige, at man kan skemalægge sit skema, og derved selv bestemme fridage. Det tog jeg fordel i og havde forlænget weekend hver weekend, hvilket gjorde det nemmere at rejse væk fra byen, og jeg kan stærkt anbefale at gøre det samme.
3. Til sidst vil jeg sige, at man skal gøre brug af sine vietnamesiske studerende. Ingen kender byen bedre end de lokale, og de kan vise dig steder, du aldrig selv vil have fundet.
