Drømmer du tit og ofte om at kaste dig ud i noget helt nyt og gøre op med dine vante tryghedsrammer? Kunne du forestille dig at studere i en by, som er hjemsted for mange Hollywood-berømtheder, surfere, fagfolk og studerende? Hvis dette lyder som noget for dig, så skal du måske overveje at tage dit udlandsstudie i Santa Monica. I Santa Monica vil du blive en del af en afslappet og solrig stemning, hvor en masse af din fritid kan nydes på de smukke solrige strande!
Her på siden har vi indsamlet en masse nyttig information og tips til dig, som vælger at studere i Santa Monica!
Læs mere her om uddannelse i Santa Monica!
Hvordan er uddannelsessystemet i Santa Monica?
Santa Monica er en kystby i det vestlige Los Angeles County i Californien, hvorfor det omfatter det samme populære uddannelsessystem.
Californien er både en del af USA's bedste offentlige uddannelsessystem, og er derfor også den stat i USA, som tiltrækker flest internationale studerende hvert eneste år. Udover det populære uddannelsessystem, som tiltrækker mange studerende, tilbyder Californien også et hav af fantastiske seværdigheder, fænomenale naturområder og underholdning i verdensklasse!
Det er altså ikke uden grund, at uddannelsessystemet i Californien er et af USA's bedste samt største. Universiteterne i Californien optager da også over 3 millioner studerende på videregående uddannelser hvert eneste år, hvor der heriblandt bådes findes offentlige og private universiteter. I Californien deles de offentlige universiteter op i tre systemer: University of California (UC), California State University (CSU) og California Community Colleges (CCC)
Har du en tvivl om, at universiteternes faglige niveau er højt nok til dig? Så tvivl ej - University of California (UC) kan sagtens konkurrere med USA's Ivy League i øst, og der er derfor ingen grund til bekymring i forhold til det faglige niveau.
Californien er en af de stater i USA, som tiltrækker flest internationale studerende, og heriblandt er Santa Monica også en af de helt populære destinationer for internationale studerende. Santa Monica tiltrækker de internationale studerende med deres lune klima, afslappede og gode stemning - og selvfølgelig deres udsigt ud over den Californiske kyst!
Hvorfor vælge at studere i Santa Monica?
Hvis du gerne vil studere i et område, hvor der altid sker noget, og hvor der altid er fyldt med unge mennesker, så er Santa Monica den helt rigtige drømmedestination for dig! Santa Monica har den helt perfekte placering for dig, som drømmer om at studere i varme omgivelser, som er tæt placeret på stranden med udsigt over den Californiske kyst! Santa Monica er et populært sted at studere for både Amerikanske studerende, men også for internationale studerende, og dette giver et godt mangfoldigt klasserum! Herudover er Santa Monica en meget populær destination, da Los Angeles er kendt for at være byen, som har alt! Her er der nemlig både mulighed for at tage to timer nordpå, hvor du kan stå på ski, og kører du blot 20 minutter, kan du hike med de skønneste udsigter. Herudover vil du finde et mangfoldigt og pulserende byliv med barer, klubber og cafeer, som er tilegnet enhver smag! Hvis dette lyder som noget, der er taget ud fra din egen forestilling om dit udlandsophold, så er Santa Monica måske den helt rigtige destination for dig!
Hvordan er det at studere i Santa Monica?
Vil du have en ægte amerikansk studieoplevelse og få oplevelsen af "The American Dream"? Så er Santa Monica det perfekte sted at udleve denne drøm! Santa Monica vil bestemt give dig den helt ægte amerikanske studieoplevelse, hvor du hurtigt vil blive en del af et aktivt studiemiljø, som vil være et mix af internationale og amerikanske studerende. Dette aktive studiemiljø udfolder sig b.la. ved hjælp af arrangementer arrangeret af universiteterne i Santa Monica, her arrangeres der både cykelture, forskellige events og barbecues. Disse arrangementer vil hjælpe dig på vej til at få nye relationer til både de Amerikanske studerende og de internationale studerende.
Hvad kan jeg bruge tiden på i Santa Monica efter skole?
Drømmer du om at tage dit udlandsstudie i Santa Monica, men er i tvivl omkring, hvilke muligheder byen rummer efter skole? Så kig med her!
Santa Monica er en eksklusiv kystby, som er hjemstedet for surfere, studerende og kendisser, og er byen, hvor du har mulighed for at opleve en af L.A.-områdets mest kendte strande, som både rummer den historiske mole og et sprudlende natteliv! Medbring derfor et håndklæde og din solcreme, og oplev den velholdte strand, som strækker sig på 5,6 km, hvor sandet dagligt rives. På stranden finder du både volleyball-spillere, svømmere og solbadere, og dette findes året rundt, eftersom Santa Monica har en mild og lun temperatur hele året!
Udover Santa Monicas fantastiske strande kan du gå ture på Main street, hvor du både finder butikker, caféer og biografer eller spot en af dine ynglings kendisser på Montana Avenue!
Er du kulturelt anlagt, og har en tvivl omkring, hvorvidt Santa Monica har nok kulturelle seværdigheder for dit kulturhjerte? Så tvivl ej, Santa Monica tilbyder nemlig også muligheden for at opleve kunst i verdensklasse! Dette kan opleves på Bergamot Station Arts Center, hvor du vil finde Santa Monica Museum of Art, og andre små charmerende gallerier.
.
Hvad koster det at studere i Santa Monica?
Et udlandsstudie er en investering i din egen fremtid, og det vil pynte gevaldigt på cv'et, men når det så er sagt, er det vigtigt at have i mente, at et udlandsstudie langt fra er gratis. Her er Santa Monica bestemt ikke en undtagelse, og derudover er dette område i Californien ikke ligefrem billig at leve i, og bestemt ikke, hvis du skal bo et sted tæt på Campus, som typisk er placeret i de dyrere områder. Huslejen er nok en af de udgifter, som gør din pengepung lettest, da huslejen i Los Angeles typisk ligger på omkring 9000-1000 kroner om måneden. Det kan derfor være en fordel at finde en delevenlig lejlighed med andre, så i har mulighed for at dele nogle af udgifterne eller at undersøge mulighederne for at bo på campus. Der er mange forskellige udgifter i forbindelse med et udlandsophold, og det kan derfor være en god ide at ligge et budget over, hvor meget det vil koste dig at studere i udlandet, samt hvilke muligheder du har for at finansiere dit ophold.
Det er altså desværre ikke gratis at blive klogere i udlandet, men der er hjælp at hente! Du har nemlig både mulighed for at søge forskellige legater, SU, SU-lån eller udlandsstudielån.
Hvilke universiteter kan jeg læse på i Santa Monica?
Santa Monica College (SMC) er et af de sikreste områder i Los Angeles, hvor du finder en afslappet stemning, og en campus hvis beliggenhed er placeret perfekt med udsigt ud over den Californiske kyst. Universitetet er kendt for at være et af de billigste universiteter i Californien, og vil derfor være det perfekte valg for dig, som drømmer om at læse hele din bacheloruddannelse i Californien! Universitetets top 5 fagområder er Liberal Arts, Business, Computer Science, Fashion Design & Merchandising og Film Production, lyder dette som nogen interessante fagområder for dig? Så er Santa Monica College måske det helt perfekte valg for dig!