Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Studér i Italien: Alt du skal vide

Over 30000 internationale studerende vælger at studere i Italien, og det er der en grund til! Italien er et fantastisk land, der er rig på forskellige kulturer. Det er hjemsted for noget af den flotteste arkitektur i verdenen, samtidig er det støvleformede land hjemsted for nogen af verdens ældste universiteter. Der er noget for enhver smag i Italien, så om du er til sne i alperne eller sol i syden, så er Italien noget for dig! 

Over 30000 internationale studerende vælger at studere i Italien, og det er der en grund til! Italien er et fantastisk land, der er rig på forskellige kulturer. Det er hjemsted for noget af den flotteste arkitektur i verdenen, samtidig er det støvleformede land hjemsted for nogen af verdens ældste universiteter. Der er noget for enhver smag i Italien, så om du er til sne i alperne eller sol i syden, så er Italien noget for dig! 

Her på siden har vi samlet en masse nyttig information og tips til dig, der gerne vil studere i Italien. Uanset om du gerne vil afsted på en sprogrejse i et par uger, eller om du vil studere i Italien i flere år, så håber vi, at denne guide kan hjælpe dig på vej.

Find din uddannelse i Italien her!


Sprog

Italiensk

 Hovedstad

Rom

Valuta

Euro (€)

 Befolkning

60.600.000



Italiens uddannelsessystem 

Italien er hjemsted for nogen af de ældste universiteter i verdenen, og bærer præg af en mere formel undervisningform end resten af Europa. De fleste eksaminationer i Italien foregår mundtligt med professoren i det pågældende fag. Modsat mange andre lande har de studerende i Italien selv mulighed for at planlægge deres eksaminer indenfor en begrænset tidsperiode. Er man ikke tilfreds med sin oprindelige karakter, har man i Italien også mulighed for at forsøge igen. 

Uddannelsessystemets opbygning

Italiens uddannelsessystem følger Bologna-processens præmisser, hvilket betyder, at uddannelserne følger de fælles retningslinjer for videregående uddannelser i Europa, der gør mobilitet og anerkendelse af uddannelserne lettere. De fleste universiteter i Italien anvender derfor også ECTS, hvor et semester svarer til 30 ECTS-point ligesom i Danmark. 

På de italienske universiteter kan du tage følgende typer af uddannelser: 

  • Bachelorgrad (Italiensk: Corsi di Diploma Universitario) Der typisk varer 3 år.
  • Kandidatgrad (Italiensk: Corsi di Laurea) Der typisk varer 2-3 år.
  • PhD (Italiensk: Corsi di Dottorato di Ricerca) Der typisk varer 5-6 år (3 års praksis erfaring inden for feltet). 

Hvad koster det at studere i Italien? 

Prisen for et semester i Italien, varierer afhængigt af uddannelsesstedet, og særligt afhængigt af om der er tale om et offentligt eller privat universitet. 

På et offentligt universitet kan du forvente at skulle betale mellem €900-€4000, per år. På de fleste offentlige universiteter vil du kunne studere billigere som EU-borger.

På et privat universitet kan du forvente at skulle betale mellem €6000-€20000, per år. På de fleste private universiteter er prisen det samme, uagtet om du er EU-borger eller ej. 

Vi anbefaler, at du kontakter skolen selv for at finde ud af deres nøjagtige undervisningsgebyr.


Kan jeg tage min SU med til Italien?

Du kan søge om at få din SU med til udlandet i et eller flere semestre, hvis du allerede er indskrevet på et dansk uddannelsessted. Du kan også søge om at få SU med til en hel uddannelse i udlandet.

Læs mere om SU i udlandet



De italienske ansøgningsprocesser

Adgangskrav på bacheloruddannelser

For at blive optaget på en bacheloruddannelse i Italien, skal du have gennemført en ungdomsuddannelse så som STX. Du skal samtidig være kvalificeret til et bachelorprogram i dit hjemland. Derudover skal du opfylde adgangskravene på de enkelte uddannelser. Mange bacheloruddannelser i Italien undervises kun på Italiensk, og du vil derfor skulle bevise at du er sprogligt kvalificeret. 

Adgangskrav på kandidatuddannelser

For at blive optaget på en kandidatuddannelse i Italien, skal du have gennemført en relevant bachelorudannelse. Modsat bacheloruddannelserne i Italien, undervises mange af kandidatuddannelserne på engelsk. Hvis ikke din adgangsgivende uddannelse blev undervist på engelsk, skal du i de fleste tilfælde bevise, at du besidder de nødvendige engelsk kompetencer til uddannelsen. Dette kan blandt andet gøre via en TOEFL® test. 

Ansøgning

Som EU-borger vil du skulle ansøge direkte til universitet på deres hjemmeside. De fleste universiteter kræver tilsendelse af følgende: 

  • Kopi af gyldigt pas;
  • Akademiske papirer fra dine tidligere studier;
  • Universitets ansøgningsformular udfyldt;
  • Anbefaling, f.eks fra tidligere uddannelse eller arbejdsgiver;
  • Personlig ansøgning; og
  • Bevis for sproglige kvalifikationer (Engelsk eller italiensk, afhængigt af uddannelse).


Godt at vide 

Hvordan finder jeg en bolig som studerende i Italien? 

Huslejen i Italien varierer afhængigt af hvilken by du gerne vil bo i. Som studerende kan du forvente at betale i mellem €300-600 om måneden i boligudgifter. Det afhænger dog af hvilken måde du vælger at bo på. 

Igennem universitetet

For det meste kan du få hjælp i din bolig-jagt hos det internationale kontor på uddannelsesstedet. Disse kontorer kan ofte hjælpe dig med at finde en lejlighed nær campus, der er billigere end de lejligheder du vil finde på det private marked.

Værtsfamilie 

Du kan også forsøge at finde en værtsfamilie, du kan bo hos. Dette er ofte billigere end at leje privat, gennem skolen og leje med andre. Dette er en oplagt mulighed for at træne dit italienske sprog, og få et unikt indblik i den italienske kultur. Det er typisk i italienske familier, at de ofte bor op til fire generationer under samme tag, og at de er meget familiære.

Delelejlighed/kollektiv 

Det er normalt i Italien, at studerende lejer en lejlighed i fællesskab for at reducere bolig omkostningerne. Dette kan være en god måde at udvide sit netværk på. På Facebook og andre hjemmesider finder du ofte grupper og netværks for internationale studerende i den by, som du gerne vil studere i.

Har jeg brug for et visum?

Studerende fra den Europæiske Union (EU) og EFTA lande kan tage til Italien med et gyldigt pas, og kan blive i Italien under deres studier uden et visa. Overstiger ens studietid 3 måneder, er det dog vigtigt, at man bliver registreret hos den lokale politi station ved ankomst. Her får man udstødt en midlertidig opholdstilladelse, der påviser at det er tilladt at være i landet. 

Læs om livet på udveksling


Annoncer