Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Viborg som studieby

Er du i tvivl om, hvor du kunne tænke dig at læse din kommende uddannelse henne? Så kunne Viborg være et rigtig godt bud! Viborg byder nemlig på en masse oplevelser, og som bonus er du boliggaranteret i byen. Lyder Viborg spændende, så læs med i artiklen og find ud af, om Viborg er din kommende studieby! 

Viborg som studieby

Er du i tvivl om, hvor du kunne tænke dig at læse din kommende uddannelse henne? Så kunne Viborg være et rigtig godt bud! Byen har nemlig masser af ting at byde på, og som studerende er man også garanteret en bolig. Derudover er der i Viborg også gode muligheder for karriere og job efter endt uddannelse. 

Altså tjekker Viborg mange bokse af, i forhold til at være en god studieby! Kunne du dog godt tænke dig at vide lidt mere om byen, inden du tager det endelige valg, så læs med her, og bliv meget klogere på, hvad Viborg kan tilbyde dig!

5 grunde til at studere i Viborg

Her kan du studere i Viborg

Studiemiljø 

Bolig i Viborg

Byliv i Viborg

Karriere- og jobmuligheder i Viborg

Hvad du kan lave i Viborg

Viborgs sports- og fritidsaktiviteter

5 grunde til at studere i Viborg 

1. Udvalg af videregående uddannelser

I Viborg finder du et bredt udvalg af videregående uddannelser, som er med til at gøre byens studiemiljø tværfagligt. Derudover bidrager uddannelserne til fællesskabet blandt de studerende i byen.

2. Garanteret studiebolig

I Viborg får du en studiebolig garanteret, hvis du er flyttet til byen for at tage din uddannelse. Dette kan give en stor tryghed, du skal ikke bekymre dig om at pendle frem og tilbage, og du kan som ny på studiet få lov til udelukkende at fokusere på det sociale og det faglige, hvilket er utrolig vigtigt, når man flytter til en ny by og ikke kender nogen.

3. Summende ungdomsliv

Viborg tilbyder et summende ungdomsliv, hvor du har mulighed for at opbygge et godt fællesskab til dine medstuderende. Dertil har byen en masse forskellige samlingssteder, hvor du kan møde nye unger mennesker, som også bor i Viborg.

4. Mange karriere- og jobmuligheder

Viborg er kendt for deres enorme bredde og variation i brancher, som du har muligheden for at blive en del af. Der er derfor rigtig gode muligheder for at gøre karriere i byen, når du er blevet færdig med din uddannelse.

5. Charmerende byliv

Byen rummer en smuk og charmerende bymidte, som byder på shopping, caféer og restauranter, hvor du kan være sammen med dine venner i uformelle rammer. Her er det også oplagt at nyde en dejlig kold øl, når kalenderen siger weekend.



Her kan du studere i Viborg

I Viborg kan du læse en række forskellige videregående uddannelser, herunder på blandt andet Erhvervsakademi Dania og VIA University College. På Erhvervsakademi Dania kan du læse henholdsvis: 

  • Administrationsøkonom 
  • Autoteknolog
  • Dataanalyse
  • IT-teknologi 
  • Markedsføringsøkonom 

Og på VIA University College kan du læse til: 

  • Pædagog
  • Pædagogisk assistent
  • Sundhedsadministrativ koordinator 
  • Sygeplejerske 

Og mange flere! Alt efter, hvad du ønsker at uddanne dig indenfor, er der altså mange muligheder i Viborg. 

Studiemiljø

Vælger du at studere i Viborg, garanteres du et nærværende og spændende studiemiljø, med både tværfagligt og erhvervsrettet fokus. Yderligere vil du indgå i et studiemiljø, hvor der er plads til alle, socialt såvel som fagligt! 

På VIA University College har de lavet et studenterhus, som udelukkende er drevet af studerende på skolen, og hvor du kan deltage i både sociale og kulturelle arrangementer, samt møde studerende på tværs af alle uddannelser. Det er helt gratis at deltage til disse arrangementer, og blot dit studiekort giver adgang. 

Bolig i Viborg

I Viborg er du garanteret en studiebolig! Byen lover nemlig boliggaranti for unge studerende, som flytter til byen for at tage uddannelse. Typisk vil du blive tilbudt en bolig i byen til indflytning omkring studiestart. Det eneste krav du skal opfylde er, at du er blevet optaget en videregående uddannelse i Viborg kommune, og er i stand til at dokumentere dette med et studiekort. For at få garanteret en studiebolig er det nødvendigt at søge ind hos en af de almene boligselskaber i Viborg kommune og også søge ind i så mange afdelinger som muligt! 

Byliv i Viborg

Som studerende i Viborg vil du blive mødt af et summende ungdomsliv, og der vil også være rig mulighed for at blive del af fællesskabet. Viborg byder på mange samlingssteder, hvor du kan mødes med andre unge og studerende i mere uformelle rammer. Herunder kan du se et udkast af Viborgs mange samlingssteder: 

  • Studenterhuset, som er et samlingssted for studerende på alle videregående uddannelser 
  • Viborgs tværpolitiske ungdomshus, som er et sted for unge, som interesserer sig for politik og forandring 
  • Viborgs Ungdomsråd, som arbejder for at styrke ungdomslivet i Viborg 
  • GAME Streetmekka, som er et gadeidræts - og kulturhus, hvor mange unge samles

Karriere- og jobmuligheder i Viborg

Fordi der netop er et bredt udvalg af erhvervsuddannelser i Viborg, er det også et oplagt sted at starte din karriere! I Viborg kan du arbejde indenfor et hav af forskellige brancher såsom business, håndværk, teknologi og mange flere. Viborg kommune er kendt for deres store bredde og variation inden for forskellige brancher, så hvad end du ønsker at arbejde med, er der altså en arbejdsplads til dig. Derudover står en række fede virksomheder klar med et job til dig, når du er færdig med din uddannelse. 

Hvad du kan lave i Viborg

Viborg byder på et hav af ting at lave! Viborg smukke og charmerende bymidte tilbyder et hav af caféer og restauranter, hvor du kan hygge med dine medstuderende uden for skolen rammer. Får du lyst til at shoppe, kan du også tage i byens center Sct. Mathias Center, som tilbyder hele 34 butikker under samme tag. 

Kulturmæssigt har Viborg også diverse tilbud, som blandt andet en biograf og et teater. Seværdigheder går byen heller ikke ned på og du kan i byen opleve domkirken og en masse museer, hvis du føler dig kulturel. 

I Viborg kan de godt lide at dyrke kulturen samt fællesskabet gennem mere kreative metoder, og ønsker at integrere kultur i hverdagen. Du har derfor, som indbygger i Viborg mulighed for at udfolde dine kreative sider på Viborgs egen kulturskole, som tilbyder træning i blandt andet billedkunst og design, skrivekunst, scenekunst og mange flere! 

Med andre ord, så er der en masse sjove og spændende ting at lave i Viborg når du ikke skal læse!

Viborgs sports - og fritidsaktiviteter 

I Viborg kan du også blive en del af et sports - og idrætsfællesskab. Byen byder på mange foreninger som du kan blive en del af omend du gerne vil dyrke fodbold, håndbold, kampsport eller noget helt fjerde. 

Kunne du også godt tænke dig at dyrke din sport ude i Viborgs smukke natur, har byen også mange udendørs faciliteter som du kan benytte dig af, dette er faciliteter så som: 

  • Løberuter
  • Badesteder
  • Golfbaner
  • Lystfiskeri i byen søer og åer 
  • Open Fitness 

Alt andet lige har du rig mulighed for at holde dig aktiv i byen! 

Find din uddannelse i Viborg her

Frederikke Erlund Buur

Frederikke Erlund Buur

Digital kommunikationassistent (Vis mere)
Frederikke arbejder som digital kommunikationsassistent hos Studentum.dk, hvor hun til dagligt skriver content til formål med at hjælpe uddannelsessøgende finde den rette uddannelse. Sideløbende læser Frederikke en professionsbachelor i International handel og markedsføring på Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Frederikke arbejder som digital kommunikationsassistent hos Studentum.dk, hvor hun til dagligt skriver content til formål med at hjælpe uddannelsessøgende finde den rette uddannelse. Sideløbende læser Frederikke en professionsbachelor i International handel og markedsføring på Cphbusiness.

Annoncer