Står du og overvejer, hvilken studieby du skal studere i? Og ønsker du, at vide mere om nogle af Danmarks mindre studiebyer? Så bør du overveje Grenå som studieby! Djurslands største by Grenå er ikke bare en utrolig hyggelig by med gågader og strand, men rummer også et erhvervs- og karriereliv, som skaber ultimative muligheder for dig som færdiguddannet! Læs mere i denne artikel, hvor du bliver klogere på, hvad Grenå kan tilbyde dig som studerende!
Men hvad er der at se i Grenå? Og hvad sker der i Grenå? Alt dette og meget mere får du svar på i denne artikel om Grenå som studieby. Selvom Grenå er en af de mindre studiebyer, er der stadig masser af byliv og aktiviteter, som gør det fascinerende og spændende af bo og studere i Grenå. Læs videre, eller klik på en overskrift herunder for at læse om forskellige relevante parametre af studiebyen Grenå.
5 grunde til at studere i Grenå
Fodbold, mountainbike og UV dyk
5 grunde til at studere i Grenå
1. Fremtidens IT uddannelsesby: Grenå
En interessant udvikling som Grenå by har gjort sig inden for de seneste år er, at byen har fået flere studerende på IT uddannelser. Der er flere unge, som forfølger drømmen om en karriere indenfor IT, spil og apps. Der er allerede nu et større behov for kvalificerede færdiguddannede inden for IT, fordi IT branchen er i stor udvikling. Hvis du interesserer dig for computer og IT, så har du altså mange muligheder for en god karriere med en uddannelse inden for IT i Grenå.
2. Grenå er nr. 6 på listen over Danmarks billigste steder at bo
En lejebolig i Norddjurs, hvor Grenå ligger i, har den gennemsnitlige kvadratmeterpris på blot 51 kroner, hvilket gør Grenå til den 6. billigste by at bo til leje i. Derfor er det faktisk under halvdelen af, hvad det koster at bo til leje i nogle af de mest eftertragtede steder i København, hvor kvadratmeterprisen er omrking 125 kroner. Du har derfor et godt økonomisk råderum ved at studere og bo i Grenå!
3. Utrolige og opsigtsvækkende oplevelser
Omkring Grenå findes mange af Danmarks mest kendte oplevelsesparker og forlystelser. Nordens største sommerland, Djurs sommerland, rummer Danmarks største rutschebaner og over 60 forlystelser. Djurs sommerland ligger 22 minutters kørsel fra Grenå by, og er derfor nem at komme til, når man bor i Grenå. Man kan også tage lidt længere væk til Skandinavisk Dyrepark, Kattegatcentret eller Ree Park Safari. Du har altså fremragende muligheder for at opleve unikke oplevelser ved siden af dit studie i Grenå.
4. Nyd tiden ved siden af studiet på en af Danmarks bedste strande
Stranden i Grenå ligger lidt syd for Grenå havn og består af to strande. I 2021 blev stranden tildelt Blå Flag, som er en miljømærkningsordning, der garanterer, at stranden er natur- og miljøsikret. Stranden har en masse indbydende sommerhuse i klitterne, og man kan benytte sig af beachvolleyball banen. Mere syd på stranden er der spektakulær udsigt til Havknuden, og stranden er en af Danmarks bedste. Studerer du i Grenå, er du helt sikker på at få nogle fantastiske sommerminder på stranden med studievennerne!
5. Studér i et omfavnende studiemiljø på Grenå Bibliotek
På biblioteket i Grenå kan du sidde selv eller med dine studievenner og studere i perfekte studieomgivelser. På biblioteket har du mulighed for at finde inspiration til problemstillinger, og få vejledning til opgaveskrivningen. Der er nemt adgang til strømstik og Wifi og alt man behøver, når man studerer. Hvis du ikke vil sidde med andre og studere, er der mere roligt i Magasinet i bibliotekets nedre etage. Du har altså gode muligheder for at studere med en god kop kaffe eller te på Grenå Bibliotek, hvis du ønsker et optimalt sted at blive klogere i dine studie interesser!
Hvad kan jeg studere i Grenå?
I Grenå findes nogle forskellige uddannelser, som du kan se herunder:
- Datamatiker
- Multimediedesigner
- Softwareudvikling
- Efter- og videreuddannelse
- Pædagoguddannelse
- Pædagogisk assistent
- Social- og sundhedshjælper
- Faglært landmand
Find forskellige uddannelser i Grenå her.
Studiemiljø
I Grenå får du et meget tæt fællesskab med dine medstuderende. Fordi Grenå som studieby er en mindre by med få uddannelser, kan du opleve at lære mange studerende at kende. På de forskellige uddannelsessteder i Grenå er der masser af fester og arrangementer, som giver god mulighed for at man kan møde nye mennesker. På erhvervsakademi Dania, hvor du kan tage uddannelserne Datamatiker, Multimediedesigner og Softwareudvikling, kommer du i praktik, og undervisningen er meget virksomhedsnær. På denne måde får du et studiemiljø, som ruster dig til at komme ud og arbejde i en virksomhed efter studiet. På uddannelsesstederne i Grenå er der gode faciliteter, så du kan sidde og studere eller lave opgaver med din gruppe. Du kan sidde i et roligt miljø, eller i et hyggeligt sofahjørne, hvor du kan snakke og hygge med studievennerne.
Bolig i Grenå
Som studerende har man ofte ikke så mange penge til rådighed hver måned. Det er derfor vigtigt, at man som studerende har råd til en bolig, og samtidigt har råd til at drikke en øl med studievennerne eller købe studiebøger.
I Grenå har du gode muligheder for at bo billigt, og få meget for pengene. Som nævnt er Grenå på en 6. Plads over billigste boliger i Danmark. Du kan for eksempel leje en bolig for omkring 3.500 kroner på 50 kvadratmeter eller en 4 værelses lejlighed på 115 kvadratmeter for 6.500 kroner. Til sammenligning med Århus er det næsten halvt så billigt.
Find flere artikler med gode råd og tips, til dig der skal finde studiebolig her.
Byliv i Grenå
Vælger du at bo centralt i Grenå, har du alverdens butikker rundt om dig. Du kan nemt gå ned og handle ind til ugen, eller shoppe i Grenås mange butikker. Hos Havnebageren kan du hente morgenbrød til morgen, eller gå ned på en af de mange hyggelige caféer om aftenen. Der er også gang i den på barerne i Grenå, hvor du kan tage hen og fejre, at du og din studiegruppe har afleveret en opgave, eller bare hænge ud i nattelivet.
Du har alt, hvad man behøver i Grenå by. Både til de sjove aftener med vennerne, og til når du skal ose rundt i butikker.
Karriere og Studiejob
Som nævnt er Grenå på vej til at blive en IT by. Grenå har flere og flere studerende som søger ind på IT uddannelser. Udviklingen betyder, at der er større og større behov for færdiguddannede inden for IT branchen. Der er derfor gode karrieremuligheder for dig, hvis du vælger en IT uddannelse i Grenå. Derudover kan du have et studiejob mens du studerer. På denne måde, får du relevant erfaring og tjener lidt ekstra ud over SU. På Jobindex er der lidt under 100 ledige job i Grenå, mange flere ledige job tæt på Grenå, som man kan pendle til. Uanset om du vil have et deltidsjob ved siden af studiet, et studierelevant job, eller bare vil søge job efter uddannelse, så er der gode muligheder i Grenå!
Læs mere om studiejob ved siden af studiet her.
Hvad kan man lave i Grenå?
Som studerende har du helt unikke muligheder for at opleve noget i fritiden fra dit studie. Du kan eksempelvis gå ned til havnen i Grenå og opleve Kattegacentret. Kattegacentret handler om havet og dets mange dyr. Her kan du dykke med hajer, som man gør det i Australien, eller udforske nogle af de 250 vilde arter fra over hele verden.
Du kan også opleve comedy shows, teater og koncerter i kulturhuset Pavillonen i Grenå. Her bliver der ofte booket kendte sangere eller komikere, hvor du kan få en grinagtig aften, eller synge med på hit efter hit. Vil du noget mere roligt og lærerigt, kan du tage til foredrag omkring vigtige samfundsrelaterede emner.
Er du ny i Grenå, kan du eksempelvis tage på Byvandring i Grenå. Her går du rundt i byen i en gruppe med en lokal guide, som fortæller om Grenås historie og sjove anekdoter. Du kan også tage vennerne med til Øllets dag, hvor der sættes et party telt op i midten af byen, og øl fra hele verden serveres.
Tag lidt ud af byen, hvor du kan gå på opdagelse i Mols Bjerge. Mols Bjerge er et berigende naturlandskab, som er skabt under istiden. Naturen består af en stor variation af plante- og dyreliv. Du behøver altså ikke rejse længere end 30 minutter væk, før du finder anderledes og opsigtsvækkende naturoplevelser.
Der er altså masser at se og opleve i Grenå og omegn. Du har derfor gode muligheder for, at få et fantastisk studieliv og oplevelsesrigt tid i studiebyen Grenå.
Fodbold, mountainbike og UV dyk i Grenå
I Grenå findes der mange forskellige sport og fritids muligheder, samt foreninger og klubber. Herunder ser du et overblik over nogle af de foreninger, som du kan benytte dig af i Grenå:
- Grenå Cykle Klub
- Grenå Motionsløbeklub
- Gjerrild Bønnerup Idrætsforening
- Grenå IF Fodbold
- Kattegat dykkerne
I Grenå Cykle klub, kan du enten cykle med for det sociale fællesskab, eller på et mere professionelt hold, hvor cykling bliver mere krævende og udfordrende. I Grenå Motionsløbeklub kan du mødes med andre, der også vil være aktive ved siden af skole og job, og løbe sig sundere eller bare have et godt sociale fællesskab. Er du mere en fodbold type, har du også mulighed for at blive en del af fodboldholdet i Grenå.
En anden helt eksraordinær sportsgren, som mange overser er at dykke. Hos Kattegat dykkerne kan du enten tage på stranddyk, bådture eller UV dyk. Og efter en god tur, kan du hænge ud med de andre i klubhuset med en varmt kop kakao.
Grenå har mange fritids- og sportsaktiviteter, som du kan være en del af, hvis du har brug for at friskt pust fra studiet og hverdagen!