STUHR - Kvalitetsbaseret håndværk
Om STUHR og manden bag
Elmer Stuhr er manden bag frisørkæden STUHR. Han var en mand med visioner og iværksættertrang, og i begyndelsen af 70’erne revolutionerede han den danske frisørbranche ved at klippe kvindernes lange hår kort. Og endda med saks, hvor man hidtil havde ”klippet” alt hår med kniv. Elmer Stuhrs vison var klar fra starten; han ville give hver kunde en unik og enestående oplevelse, hvor kvalitet og kundeservice var i højsædet. Den vision er fortsat grundlaget for STUHR, siden den første salon åbnede på Vesterbrogade den 2. juli 1957. Kvalitetsbaseret håndværk.
Har du evnerne til at være en del af vores dygtige team?
Vi er altid på udkig efter uddannede frisører, som har ambitioner og ønsker om at være i en virksomhed med både historie og høj faglighed. Du skal have ambitioner, samt evnen til at yde en super kundeservice hver gang. Du skal ville faget og acceptere, at du kun bliver bedre ved at fortsætte med at uddanne dig, udvikle dine evner, følge med tiden, tilpasse samt tillægge dig ny viden.
Og er du frisk på mere, så kan du måske blive et af vores fremtidige medlemmer af vores kreative team. Det er dem, som sætter standarden for frisører i hele Norden!