- Sanne Hedegård
- 44 år
- Ansat siden 2016
- Uddanet Social- & sundhedsassistent og Salgsassistent
-
Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?
Jeg er bemandingschef i POWERCARE's Danmarksafdeling, hvor vi finder sundhedsfaglige vikarer til hjemmeplejen, plejehjem og sygehuse. Vi har knap 20 unge mennesker ansat i min afdeling til at booke vikarer og tale med kunder og sikre det bedste match mellem de to. Min primære opgave er ledelsen af de ansatte, få teamet til at arbejde godt sammen og spotte den enkeltes potentiale. Jeg står desuden for tilsyn og er tovholder for specialopgaver.
-
Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?
Ledelsen af personalet er det mest spændende, fordi der hele tiden sker noget i min afdeling. Det er både interessant og udfordrende at lede unge mennesker, hvor mange sidder i deres første job eller under uddannelse, mens de arbejder for os. Jeg er ser det som min opgave at være mentor for dem og give dem en god ballast til arbejdslivet. Det er også spændende at være del af en virksomhed, hvor vi er afhængige af licitationer fra kommunerne, og hvor forholdene forandrer sig løbende.
-
Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?
Jeg bruger i høj grad begge min uddannelser. Som sælger og SSA er jeg i høj grad en peoples-person, og begge dele bruger jeg i mit daglige job – hvor jeg skal sælge vores ydelser til kunder, vagter til vikarerne og en høj arbejdsmoral til mine medarbejdere. Min faglige baggrund bruger jeg til at vide, hvordan kundernes og vikarernes dagligdag fungerer. Jeg kører også ud som vikar indimellem for at have fingeren på pulsen med det faglige.
-
Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos POWERCARE?
1. Frihed – jeg kan selv tilrettelægge mit arbejde og min tid.
2. Arbejdsmiljøet – at vi har et godt arbejdsmiljø, og at der er fokus på det i hele virksomheden.
3. At dem som arbejder i POWERCARE ønsker at være her, og at vi går efter det samme – nemlig en fælles succes for hele virksomheden.
-
Hvorfor er POWERCARE en attraktiv organisation for dig at arbejde i?
Her kommer begge min uddannelser i spil, og det er en virkelig spændende drift at arbejde i, fordi den er så omskiftelig. Det er fedt at arbejde i en virksomhed, hvor man vil fremad, og hvor der er vækst. Der er en flad struktur, og der er udviklingsmuligheder som medarbejder.