Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Nicklas Bune, Kunderådgiver, PFA Pension

Nicklas er kunderådgiver hos PFA Pension, hvor hans primære arbejdsopgaver består i at hjælpe og rådgive virksomhedens kunder telefonisk samt skriftligt. 

PFA Pension
Kunderådgiver
  • Nicklas Bune
  • 22 år
  • Ansat siden 2017
  • HHX og Finanselev

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg sidder i PFA’s rådgivningscenter og bliver snart færdig som elev efter et toårigt forløb. Mine primære arbejdsopgaver består i at hjælpe og rådgive vores kunder telefonisk samt skriftligt. Alt fra de lavpraktiske opgaver, som ikke tager mere end et minuts tid, til de tungere rådgivningssamtaler om alt fra PFA’s produkter, til hvordan kundens pensionsordning er investeret.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

De mest udfordrende opgaver ved mit job er at bruge den viden, jeg løbende får fra min uddannelse og har fået fra andre afdelinger i PFA, og formidle den i praksis, når jeg kommunikerer med vores kunder. Det er helt klart også de mest spændende samtaler, da jeg typisk kommer rundt om emner, som jeg ikke er vant til tale om. Dertil hjælper det virkelig på det faglige niveau i samtalen, at jeg kan tillade mig at være mere dybdegående i kundens behov.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Min HHX bruger jeg løbende i form af den grundvide, som jeg har om den finansielle verden. Dertil er jeg igang med finanselevuddannelsen, og den kommer virkelig til udtryk i de samtaler, der handler om at rådgive kunden korrekt.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos PFA Pension?

De tre vigtigste ting for mig i mit arbejde er, at jeg har en udfordrende hverdag, et energisk miljø og varierede arbejdsopgaver.

  • Hvorfor er PFA Pension en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

PFA er en attraktiv arbejdsplads for mig primært grundet de tre ovenstående emner. Udover udfordrende og varierede arbejdsopgaver er PFA generelt en arbejdsplads med et meget socialt og energisk miljø, hvilket jeg prioriterer højt. Dertil er PFA en stor virksomhed, hvilket giver en anden vibe end på en lille arbejdsplads. Det giver naturligvis også flere muligheder for at komme rundt i huset, og hele tiden fortsætte sin udvikling fagligt samt lære nye områder af virksomheden og branchen at kende.

Læs mere om PFA Pension

Mød andre kandidater fra PFA Pension


Annoncer