- Mathias B. Hofman
- 21 år
- Ansat siden 2017
- HD, Aarhus BSS
-
Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?
Jeg er trainee i Assurance hos EY, hvor vores primære ydelser er revision og rådgivning af danske virksomheder. Mere specifikt rådgiver jeg både nogle af Danmarks største internationale virksomheder og virksomheder, der driver forretning inden for landets grænser – hvilket er en kundeportefølje, jeg er meget glad for at have.
Det globale forretningslandskab forandres konstant som følge af ændringer i økonomiske og regulatoriske forudsætninger, og vi hjælper ledelsen hos vores kunder med at forstå og håndtere de problemstillinger, det fører med sig.
-
Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?
En hverdag for mig kan foregå på kundens kontor eller fra vores eget. Den løbende dialog og kontakt med kunder og kollegaer gør min hverdag spændende, idet jeg konstant skal være forberedt og ovenpå i forhold til de problemer, der diskuteres. Det kræver disciplin og en stor arbejdsindsats at være velforberedt.
EY er en gigantisk international virksomhed med en kvart million ansatte, hvorfor jeg også jævnligt arbejder sammen med kollegaer på tværs af landegrænser. Det er spændende og giver følelsen af, at jeg bidrager til at stort internationalt samarbejde.
-
Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?
EY tager trainees med forskellige uddannelsesbaggrunde. Det kan være studentereksamen, bachelor og kandidat. Min baggrund er en studentereksamen. Sideløbende med mit traineeforløb hos EY, tager jeg en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD) på universitetet. Kombinationen af den teoretiske universitetsundervisning, det interne uddannelsesforløb, der er skræddersyet til enhver nyansat, og min daglige læring hos en bred palette af Danmarks førerende virksomheder i forskellige brancher, betyder, at jeg lærer hver dag.
Som trainee hos EY er det ikke nødvendigt at have en fin titel, før du starter – der er plads til ALLE. Muligheden for løbende at implementere og arbejde med den læring, jeg får fra universitet, er vigtig for mig og betyder, at jeg ikke bliver skoletræt.
-
Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos EY?
Ambition, sociale relationer og personlig udvikling. EY har tradition for at rekruttere de dygtigste unge mennesker, som betyder, at der er et ungt arbejdsmiljø med mange kollegaer på min alder, som går igennem det samme som mig. Muligheden for at arbejde sammen med og sparre med jævnaldrende er vigtig for, at jeg trives på min arbejdsplads. At have det godt socialt og fagligt er vigtigt for min personlige udvikling hos EY.
-
Hvorfor er EY en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?
EY er utvivlsomt det mest attraktive sted at arbejde for en ung, ambitiøs person, der også lægger vægt på det sociale. Det unge miljø, den intellektuelle sparring og det daglige indblik i både den danske og internationale forretningsverden betyder, at jeg hver dag går på arbejde med mod på at gribe dagen og bidrage mest muligt til kunden og EY.
Samtidig er EY repræsenteret i alle Danmarks større byer – samt alle verdens storbyer – hvilket giver et utal af muligheder inden for EY.
Mød andre kandidater fra EY