- Lina Schiel-Madsen
- 28 år
- Ansat siden 2015
- Bachelor i Matematik
-
Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?
Jeg startede for lidt over 2 år siden som økonomielev i DSV. I løbet af min elevtid var jeg rundt i forskellige afdelinger i virksomheden, deriblandt debit/kredit bogholderiet, finansafdelingen med perioder i lønafdelingen samt i treasury-afdelingen.
Jeg er efter endt elevuddannelse blevet ansat som Indirect Tax Consultant i DSV’s globale Tax afdeling. Her er jeg involveret i diverse projekter, hvor vores forskellige IT-systemer skal leve op til de lovkrav, der er på moms og afgiftsområdet. Jeg har derfor daglig kontakt med vores datterselskaber verden over for at finde en løsning i samarbejde med dem.
-
Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?
Momslovgivningen rundt omkring i verden gennemgår mange ændringer for tiden med skærpede rapporteringskrav og lande, der implementerer moms for første gang. Udfordringen er derfor at få kendskab til disse ændringer og analysere sig frem til, hvilke konsekvenser det får for de DSV-datterselskaber, som er i de pågældende lande. Jeg kan godt lide, at jeg har så meget kontakt med DSV-kollegaer over hele verden, og jeg synes det er spændende at analysere mig frem til løsningerne og dermed være involveret i opsætningen af vores IT-systemer. Mine arbejdsdage ligner sjældent hinanden, og det er derfor aldrig kedeligt at gå på arbejde.
-
Hvordan bruger du din bachelor i matematik i din nuværende stilling?
Min uddannelse tog 2 år og i løbet af disse 2 år, nåede jeg som sagt forbi flere forskellige afdelinger. Jeg fik derfor et stort indblik i, hvordan forretningen er bygget op, og hvordan alle afdelingerne indirekte er forbundet og påvirker hinanden. Derudover lærte jeg også at bruge flere af vores IT-systemer, hvilket er et stort plus, når jeg nu skal finde løsninger på de problemstillinger, som nye lovkrav medfører.
-
Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos DSV?
DSV gør meget ud af at skabe et stort netværk for eleverne – både for speditør-, IT-, lager-, og økonomielever. Dette netværk har jeg i dag stor glæde af, når jeg skal have hjælp til at forstå dele af forretningen, som jeg ikke selv beskæftiger mig med.
-
Hvorfor er DSV en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?
DSV er en virksomhed med mange muligheder og ens ledere gør meget ud af opfylde ønsker om evt. videreuddannelse samt at få én hen i præcis den afdeling, som man viser interesse for. Det vigtigste for mig er, at jeg har et arbejde, hvor jeg føler mig udfordret, hvor der er mulighed for udvikling, samt at jeg har et stærkt netværk og gode kollegaer, der bakker mig op. DSV formår at give mig disse ting og sammen med det internationale aspekt i virksomheden, er DSV en attraktiv virksomhed for mig at arbejde i.