Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Signe Have Balle, Analytiker, ATP

Her kan du møde Signe Have Balle, der er en del af ATP’s Pensions og Investeringsforretning, hvor hun arbejder som analytiker i teamet Quantitative Research.

ATP
Signe, Analytiker ATP

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er en del af ATP’s Pensions og Investeringsforretning, hvor jeg arbejder som analytiker i teamet Quantitative Research. Jeg har ingen driftsopgaver og arbejder derfor rigtig meget med større projekter og ofte i samarbejde med andre teams, som f.eks. klimarisiko i samarbejde med vores ESG-team, analyse af afkast, omkostninger og levetid i den danske pensionssektor i samarbejde med vores analyse-team og undersøgelser af pensionsystemer i andre lande bl.a. Holland og Chile.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spændende ved mit job er, at jeg får lov til at prøve forskellige opgaver og arbejde sammen med kollegaer på tværs af teams og ATP’s forretning. Det giver mig et stort netværk i ATP, og samtidig får jeg en masse ny viden, særligt omkring pensionssystemer i både Danmark og resten af verden, men også nye områder som f.eks. klima.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg er uddannet Matematik-økonom fra Aarhus Universitet, hvor jeg har lært en masse teori, og jeg prøver nu at omdanne noget af den teori til praksis. Derudover bruger jeg meget evnen til hurtigt at kunne tilegne mig ny viden, og vigtigst har jeg haft en del programmering på studiet, som jeg har en stor glæde af i min nuværende stilling.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos ATP?

Det er vigtigt for mig, at jeg kan få lov til at udvikle mig fagligt. Det sker både igennem den høje faglighed, der er blandt mine kollegaer, men der er også mulighed for at tage kurser på universitetet.

Jeg er også rigtig glad for mine gode kollegaer og de fleksible arbejdstider.

  • Hvorfor er ATP en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Jeg startede i ATP’s graduateprogram sammen med 17 andre nyuddannede unge mennesker, hvilket har givet os et rigtig godt sammenhold med en masse sociale arrangementer. ATP er en attraktiv virksomhed, da man har mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt, og der er plads og tid til at fordybe sig i projekterne og tilegne sig ny viden undervejs.

Derudover har jeg fået lov til at være ”udlånt” til 2 andre afdelinger, hvilket har givet mig en viden omkring ATP som forretning samt et stort netværk.

Læs mere om ATP

Mød andre kandidater fra ATP


Annoncer