Jeg valgte Rejsby Efterskole, fordi der er et højt fagligt niveau, og du har mulighed for at vælge flere sprog. Det var også fedt, at vi skulle til Bruxelles og Luxembourg, hvor vi besøgte en international skole, for så lærte vi også noget om, hvordan andre børn i Europa går i skole og lærer sammen.
Jeg boede i England, da jeg var mindre, så jeg har altid haft svært ved tysk og andre sproglige fag. På Rejsby kan man vælge at tage ekstra tysk, og jeg kan allerede mærke, at jeg er blevet bedre, siden jeg startede. Jeg føler også, at jeg allerede er blevet bedre til matematik, men jeg tror også, at det er, fordi lærerne gør en stor indsats for, at fagene bliver sjovere. De giver os små opgaver, som faktisk er spændende at lave, og de er gode til at forklare det på nye måder, hvis der er noget, man ikke forstår.
Det var også fedt, at vi skulle til Bruxelles og Luxembourg, hvor vi besøgte en international skole, for så lærte vi også noget om, hvordan andre børn i Europa går i skole og lærer sammen.
Hver morgen spiser vi morgenmad med vores kontaktgruppe, og det er altid virkelig hyggeligt. Vi blev inddelt i kontaktgrupperne i starten af året, og det føles lidt ligesom ens lille familie her. Efter morgenmad begynder skoledagen, men der er også pauser i løbet af dagen, hvor man kan mødes med sine venner og høre, hvad de har lavet. Når vi har fri, tager vi nogle gange til Ribe eller Skærbæk for at spise og hygge, men vi kan også blive på skolen og spille badminton, basketball, fodbold eller noget andet. Vi har også vores egen biograf, hvor man kan gå ned, hvis man har lyst til at se en film.
På skolen bor vi en i 4-mands eller 2-mands hytter, og det er virkelig hyggeligt. Det er fedt at prøve at bo med andre, og i løbet af året får vi lov til at skifte roomie, hvis man har lyst til at prøve et bo med en anden. Jeg valgte faktisk at blive med min roomie, fordi vi har det rigtig godt sammen.
Jeg er blevet positivt overrasket over, hvor dejligt det er at gå på efterskole. Jeg var faktisk lidt nervøs for, hvordan det ville gå med det sociale, men man møder så mange søde mennesker, så det har slet ikke været noget problem. Mit bedste råd til andre, der overvejer at starte på Rejsby Efterskole, er bare, at de skal gøre det og være åbne.