Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Mød Jacob fra Rønde Efterskole

Drømmer du om et efterskoleophold? Læs med her, hvor Jacob vil give dig et indblik i hverdagen og oplevelserne på Rønde Efterskole.

Mød Jacob fra Rønde Efterskole

Jeg kan rigtig godt lide konceptet ved efterskoler, hvor du bor og har din hverdag på skolen sammen med en masse nye mennesker, der også bliver dine gode venner. Samtidig kan jeg godt lide, at du har mulighed for at vælge en efterskole, hvor du kan dyrke din interesse eller noget, du går op i. Jeg havde fået anbefalet Rønde Efterskole af nogle af mine gode veninder, og da jeg kom herud til Efterskolernes dag, fik jeg et rigtig godt indtryk af skolen – både i forhold til de mennesker, der var herude, men også de linjer skolen tilbyder.

Jeg er rigtig glad for fodboldlinjen, fordi det er et rigtig godt og trygt sted at være. Der er en rigtig god holdånd til vores træning og kampe, og der er ingen, der er uden for fællesskabet. Vores trænere er gode til at vejlede os i forhold til kampene, så vi ved, hvad vi skal fokusere og huske på. Jeg har spillet fodbold i mange år, og det er én af de ting, som jeg går rigtig meget op i. Det var derfor vigtigt for mig at finde en efterskole, hvor der var gode muligheder for at spille fodbold. Her på Rønde Efterskole ligger timerne på nogle gode tidspunkter, så det betyder også, at dagene ikke bliver alt for lange pga. træning.

Jeg havde selvfølgelig en forventning om, at jeg ville få venner på efterskolen, men jeg er virkelig overrasket over, hvor hurtigt det er gået med at blive tætte venner.

Det var en rigtig fed oplevelse, da vi vandt det Østjyske Mesterskab til fodboldturneringen mod andre efterskoler. Vi gik selvfølgelig ind til det for at vinde, men på det tidspunkt havde vi ikke kendt hinanden så længe, og derfor var det stort at opleve, hvor godt vi alligevel spillede sammen. Det siger også noget om vores træning, hvor det selvom handler om at have det sjovt, samtidig med vi også skal tage vores træning seriøst. Til ØM gav det pote, og det var virkelig fedt at komme tilbage på efterskolen og vise de andre det.

Jeg glæder mig særligt til vores rejse til Sarbona i Sydafrika med mit valgfag til foråret. Vors valgfag hedder Sarbona ligesom området, og her lærer vi om Sydafrika og dets kultur. Vi lærer om deres værdier og traditioner, ligesom vi også lærer om vores egen kultur, så vi kan fortælle dem om Danmark, når vi rejser derned. Vi skal bo tæt på en Sydafrikansk familie og opleve deres hverdag. Jeg glæder mig rigtig meget til turen, fordi det er en oplevelse, du ikke bare kan få som almindelig turist. Vi skal ud at se de townships, hvor de lokale bor og opleve, hvordan det virkelig er at leve i et samfund som Sydafrika.

Er du interesseret i at gå på Rønde Efterskole?

Skolens hjemmeside