Jeg valgte først og fremmest at tage på Kongensgaard Efterskole, fordi jeg gerne ville tabe mig. Derudover ville jeg gerne prøve at gå på efterskole, fordi jeg vidste, at der ville være et godt fællesskab. Det betød også meget for mig, at jeg vidste, at man ville få så mange nye venner. Så syntes jeg, at Kongensgaard efterskole virkede som et rigtig godt og rart sted at være.
Kongensgaard Efterskole er jo en livstilsskole, så vi bevæger og generelt rigtig meget. Til hverdag har vi en masse valgfag, vi kan vælge imellem. Vi kan prøve kræfter med alt fra valgfaget Kreativ, hvor man fx kan sy eller male med akvaralmaling til valgfaget E-sport, hvor man spiller computer – der er mangle muligheder for alle. Jeg har bl.a. også haft et valgfag, der hedder Girls Corner. Her er vi nogle piger, der samles, og så kan vi fx holde brevkasse, sy tøj eller lign. Det er rigtig hyggeligt.
Jeg synes, at det er vildt hyggeligt at bo med en roommate. Det er noget helt andet end at bo hjemme, fordi man kommer tættere på hinanden
Motion er en stor del af hverdagen på Kongensgaard Efterskole. Hver eftermiddag fra 17.00-17.45 har vi motionsvalgfag. Her kan man selv vælge, hvad man vil lave, og det kan fx være fodbold, hockey, løbeture, cykelture osv. Derudover bliver der gjort meget ud af, at vi spiser sund mad. Til måltiderne skal alle tage en halv tallerken med salat, og så har køkkenet sørget for at lave god og sund mad, hvilket er det dejligt, fordi man lærer at spise nogle andre ting end derhjemme.
Jeg havde set rigtig meget frem til vores skitur til Norge, som vi var på her i starten af året. Det var en virkelig sjov og god tur på trods af, at jeg aldrig havde prøvet at stå på ski før. Om aftenen, når vi ikke stod på ski, sad vi på værelserne og hyggede, hørte musik og spillede spil, det var meget hyggeligt.
Hvis du overvejer at starte på Kongengaard Efterskole, er mit bedste råd, at du bare skal springe ud i det. Det er vigtigt ikke at være for indelukket, især i starten af skoleåret. Prøv i stedet at komme ud og snakke med en masse forskellige mennesker. Det kan godt være svært for nogen, hvis man fx hurtigt får hjemve, men jeg tror virkelig, at det er vigtigt at snakke med nogen om det, for så bliver det hele også meget nemmere – der er helt sikkert andre, der har det på samme måde som dig.