Vil du på højskole i dit sabbatår?

"Min rejse til Kenya med Brenderup Højskole har været en dybt lærerig oplevelse. Jeg har set, hvor forskellig verden kan være, både i positive og udfordrende aspekter.

Mødet med de lokale har virkelig åbnet mine øjne for, hvor meget godhed der findes, selv i det mest sårbare kvarterer og hårdt ramte områder. Deres varme og gæstfrihed har gjort et stort indtryk på mig, og det har fået mig til at reflektere over vores forskellige levevis.

Det har mindet mig om vigtigheden af at respektere alt, hvad man møder på sin vej. Kulturen er så rig og mangfoldig, og det har været en ære at få et indblik i den. Min tid i Kenya har ændret mit syn på verden."

"Man hører ofte, at sammenholdet på en højskole kan sammenlignes med efterskolen, og da jeg aldrig har gået på efterskole, valgte jeg at tage på højskole, da det var det en oplagt mulighed for mig til at mærke det fællesskab, som jeg har hørt så meget om.

Derudover var det naturligvis, fordi Askov Højskole havde en linje med journalistisk, som tiltalte mig. Jeg ville gerne ind på journalistuddannelsen i enten Odense eller Århus og Askov Højskole gav mig muligheden for at prøve de forskellige genrer og formater af, og dermed give mig en mulighed for at snuse til faget, inden jeg var begyndt på uddannelsen. På den måde blev jeg også bekræftet i, at jeg skulle læse journalistik.

I dag er der høje krav til de unge og mange vælger derfor en uddannelse, som de efterfølgende fortryder og derfor dropper. Her er højskolen den perfekte løsning, fordi det netop giver unge muligheden for at få et indblik i den verden, de måske begiver sig ind i. Om det så er journalistik, idræt og sundhed eller noget helt andet er underordnet. Derudover giver højskolen venner for livet, fordi sammenholdet på en højskole er unikt."

"Mit valg om at tage på Uldum Højskole har uden tvivl været det bedste valg, jeg har truffet i lang tid. Højskolens brede udvalg af fag og muligheden for at kunne fordybe sig i sine interesser tiltalte mig meget, ligesom det fællesskab og de stærke relationer, man opbygger på en højskole, virkelig fangede mig.

Jeg ønskede at møde nye mennesker, blive udfordret og få en oplevelse, jeg ville huske resten af livet.

I det halve år, jeg gik der, har jeg fået så meget med. En af de største fordele ved opholdet var muligheden for at kunne fordybe mig i mine kreative interesser, som jeg virkelig har savnet at have tid til i min hverdag.

Under opholdet fik jeg virkelig udvidet min horisont, og jeg erfarede, hvordan man går fra idé til færdigt produkt. Jeg lærte bl.a. hvordan man arbejder med keramik og glas, processen i, hvordan man laver sine egne smykker i sølv og messing, hvordan man arbejder med læder og fremstillingen af f.eks. tasker og bælter og meget meget mere.

Det, der gjorde opholdet ekstra specielt, var, at jeg havde et halvt år, hvor jeg ikke skulle tænke på andet end at gøre præcis det, jeg havde lyst til. Det gav plads til at, at jeg kunne udforske og kaste mig ud i nye interesser, som jeg ikke tidligere har haft mulighed for at dykke ned i. Jeg nød virkelig friheden til at vælge frit blandt højskolens mange spændende muligheder.

Men højskoleopholdet har givet mig meget mere end bare faglig udfoldelse. Jeg har fået veninder for livet, som jeg stadig ser jævnligt. Mange af dem er flyttet til Aarhus, hvor jeg bor nu, så vi mødes ofte og holder fast i det fællesskab, vi opbyggede på højskolen.

En af de mest uforglemmelige oplevelser var rejsen til Kenya, som højskolen havde planlagt og Zanzibar, som jeg og tre andre veninder fra højskolen valgte at rejse videre til efter Kenya. Det var en utrolig lærerig og oplevelsesrig tur, der gav mig et helt nyt perspektiv på verden.

Jeg lærte meget om en anden kultur, og det satte mange ting i perspektiv, især hvad jeg selv tager for givet herhjemme. Det var en rejse, der virkelig åbnede mine øjne for andre måder at leve på, og den efterlod mig med en større taknemmelighed for de små ting i hverdagen."

"Når man er på udkig efter den rette højskole, bør man undersøge fag, rejser, faciliteter, lærere og højskolens generelle ideologi. Man prøver at forestille sig, om man vil passe ind i alt det skolen repræsenterer. Men det er også en god ide at tale med nuværende eller tidligere elever.

Jeg valgte Silkeborg Højskole, fordi jeg kunne mærke, at eleverne virkelig havde lyst til at gå på højskolen og at de virkelig værnede om fællesskabet.

Højskolen er et helt specielt sted. Du bor, spiser, får undervisning, griner med venner, præsenteres for underlige holdninger alt sammen under samme tag. På Silkeborg Højskole er fællesskabet i fokus. At der skal være plads til alle er en mærkesag. Vi lykkes først, når fællesskabet lykkes.

Et højskoleophold er på mange måder en gave til dig selv, men det forpligter også. Et højskoleophold giver dig muligheder for at udvikle dig og styrke dine kompetencer og skabe nye ideer, som du kan bruge til at hjælpe andre.

Jeg tror ikke, der findes to ens højskoleoplevelser. Alle kommer med hver deres baggrund og hver deres tilgang til det at gå på højskole.

Mit højskoleophold har på mange måder gjort det muligt for mig at se mine muligheder lidt udefra. Når man for en tid fjerner sig fra sin normale hverdag og tillader sig selv at gå ind i højskoleboblen, bliver alt intenst, vigtigt og med store forventninger til det der er og det, der kommer.

Jeg tror ikke nødvendigvis, man skal regne med at finde alle sine svar på højskolen, men nærmere finde frem til de værktøjer, der gør en i stand til at danne dem selv."

"Jeg så højskole som lidt af en institution og kunne ligesom fornemme, at det var ved at være sidste chance for mig, hvis jeg skulle opleve, hvordan det er at være højskoleelev.

Jeg startede på højskole, primært for at indgå i et trygt og stærkt fællesskab. Men at jeg valgte Krogerup frem for mange andre danske højskoler havde noget at gøre med de fag, de kunne tilbyde mig - og kombinationen af rejse og højskole.

Jeg havde fotografi som hovedfag og rejste til Israel/Palæstina med mit hold af 8-10 personer. Kombinationen af fællesskab, nye venskaber, rejse og muligheden for at prøve kræfter med nye og anderledes fag, end hvad man har kendt til fra tidligere undervisning, gav mig følelsen af at det måtte jeg ikke gå glip af. Derfor startede jeg på Krogerup.

Dog vil jeg sige, at det er fuldstændig ligegyldigt, om du er 18, 25 eller 30 år gammel. Tag på højskole, hvis du er det mindste interesseret i at mærke efter, hvad du inderst inde brænder for.

Det kan virke corny at sige det på den måde, men har man muligheden for at prøve kræfter med så mange forskellige interesser/fag sammen med et hold af fede bekendtskaber, så skal man gøre det. Jeg tror kun man fortyder, hvis ikke man har været på højskole - ikke at man var det.

Jeg vil give det råd videre, at hvis man tager på højskole, så skal man trække alt ud af det. Man kan vælge at se film og være på sociale medier i gennem 4-6 måneder, men man har mulighed for at udnytte rum og materialer, så man kan lave ting, der er så meget federe end det. Det tror jeg, man kan glemme, når der går hverdag i den."

"Jeg har spillet teater i mange år som barn, men havde i en årrække holdt en pause også gennem gymnasieårene. Jeg vidste dog med mig selv, at jeg blev nødt til at prøve skuespil af igen for at finde ud af, om det virkelig var det fag, jeg brændte for.

Derfor virkede det også oplagt, at jeg skulle på højskole, da jeg vidste, at der på flere danske højskoler var mulighed for at fordybe sig i blandt andet teater. Jeg begyndte derfor min research.

Jeg kendte ikke nogen, der før havde gået på højskole, da de fleste af mine venner også netop var blevet studenter. Derfor var det også udelukkende min mavefornemmelse efter at have besøgt diverse hjemmesider, der afgjorde, at jeg endte med at vælge Testrup Højskole.

Hvad der særligt tiltrak mig ved Testrup var tværfagligheden. På Testrup tilbydes fem forskellige linjer, og jeg syntes det virkede spændende at få mulighed for at møde mennesker med andre interesser end min egen.

Derudover var der 20 forskellige valgfag, som man kunne vælge ved siden af sit eget linjefag. Dette tiltrak mig også meget, da jeg på den måde kunne få mulighed for at få en spændende og varieret hverdag på skolen og indblik i flere forskellige fag.

Sidst men ikke mindst var jeg bare fascineret af hele højskoleånden. At man i næsten fem måneder kunne få lov til at lære hver dag, med kun ting man virkelig interesserede sig for - uden at skulle bedømmes i nogle af dem."

"Det var et af mit livs største oplevelser, at være frivillig på Cheptigit Skole. Hvis ikke det var for de konstante 20-27 graders tropisk klima i januar måned, så var det den enorme hjertevarme, som alle kenyanerne viste os.

Vi blev taget godt imod i folks hjem og alle ville høre, hvem vi ”wazungu” var for nogen. Vi så løver og badede i vandfald, og vi var omringet af sælgere i de trafikerede markeder efter at have rejst med både dyr og mennesker i klemte ”matatus”.

Det var berigende, at give børn og voksne muligheden for rent faktisk at røre ved og arbejde med en computer, efter at have repareret 20 støvede donationer. Det gjorde indtryk, at se mine elever rykke sig fra, ikke at kunne tænde og slukke, til at kunne gå i gang med studie- eller sekretæropgaver.

Deres spontane og kollektivistiske kultur inspirerer mig til at leve mit liv mere i overenstemmelse med mig selv og mine medmennesker.

Jeg vil aldrig glemme de relationer og oplevelser, jeg fik gennem Brenderup Højskole og Cheptigit Foreningen."

"Jeg fik muligheden for at tage til Kenya samme med tre medstuderende fra Brenderup, og det blev en kæmpe og enormt inspirerende og livsbekræftende oplevelse.

Alle ungerne løb os i møde hver eneste morgen. De grinede, og vi havde det mægtigt! Jeg kendte den liste, skolen havde lavet over de ting, de gerne ville have hjælp til og meldte mig derfor til at hjælpe i deres drivhuse, som lignede en vissen urskov! Udenfor var der omkring 30 grader. Jeg målte ikke temperaturen inden i drivhusene, men den har nok været omkring 50.

Haveredskaber? Ja, en machete, en hakke og et kosteskaft! På et tidspunkt valgte jeg dog at bruge dagene på at lege med ungerne. Som gammel spejder- og konfirmandleder har jeg en forkærlighed for børn, som er så ukomplicerede at være sammen med. Og jeg har let ved at finde på simple lege, der kan få børn til at skrige af grin. Det lykkedes bestemt.

Især det taknemmelige ‘arbejde' med at være noget for børnene, satte sig i mit hjerte, og selvom jeg jo ikke længere er elev på skolen, ville jeg ikke tøve med at melde mig som frivillig på skolen igen."