Har du en stor interesse for ledelse og drift inden for turisme, hotelbranchen eller oplevelsesøkonomi?
Måske er du faldet over en uddannelse i Hospitality Management eller Hotel Management og har undret dig over, hvad uddannelsen giver dig af muligheder? Vilija Gecaite fra Swiss Education Group vil forsøge at give dig svaret her.
Flere og flere virksomheder har behov for at skabe de bedste og måske endda fineste oplevelse for deres gæster. Dette er en nødvendighed for at skille sig ud og skabe loyalitet hos de besøgende. Og hvordan gøres det bedst?
Det hele starter med uddannelsen. I hvert fald hvis man spørger Vilija Gecaite, da det danner grundlaget for ens forståelse. Uanset om du har det på rygraden eller ej, er det en god idé, at få et bevis på dine kompetencer, samt få styr på den grundlæggende viden omkring branchen og få et par gode råd med på vejen.
Og hvorfor ikke tage uddannelsen på en skole, der er blandt de bedste i verden?
Hvem er Swiss Education Group
Swiss Education Group (SEG) har gennem årene uddannet nogle af verdens mest succesfulde hotel managers, kokke og konditorer. Swiss Education Group er den største private underviser i Schweiz, og driver i øjeblikket fire af verdens bedste skoler inden for hospitality. Samlet har skolerne mere end 6.000 internationale studerende tilmeldt deres uddannelser, der undervises på engelsk.
På disse fire skoler kan du derfor se frem til nogle af verdens bedste uddannelser inden for bl.a. Hospitality, Hotel Management og Erhvervsøkonomi. Du er dermed sikret en uddannelse i særklasse på en af SEG's skoler:
- César Ritz Colleges Switzerland
- Culinary Arts Academy Switzerland
- HIM - Hotel Institute Montreux
- SHMS - Swiss Hotel Management School
Skolerne rangerer i top 10 i verden ifølge QS Rankings, så du kan trygt tage din uddannelse her. Som Vilija siger:
"Swiss Education Group skolerne tilbyder en bred vifte af uddannelser, herunder både bachelor- og kandidatgrader. Derudover finder man også korte faglige kurser, så hver elev kan vælge noget, der passer til deres behov og interesser.
Uanset hvad, tilbyder vores skoler state-of-the-art faciliteter, indkvartering på campus, måltider, sygeforsikring, bøger, karrierecoaching osv. Og det hele er inkluderet i gebyrerne, så der kommer ikke en masse uforudsete udgifter."
På uddannelserne har du mulighed for at komme på et eller tre betalte praktikophold, der kan udføres i Schweiz eller internationalt, og også her står skolerne klar til at hjælpe:
"Vores team af karriere coaches hjælper dig med at finde din drømme praktikplads og hjælper dig gennem hele processen, så du kan tage ud på dette eventyr med ro i maven."
Tag en uddannelse i hotel eller hospitality management
Med en uddannelse inden for hotel management eller hospitality får du ikke alene nogle fantastiske karrieremuligheder direkte efter eksamen, men det er også her, du får din grundlæggende forståelse for branchen.
Som Vilija forklarer det, åbner en uddannelse inden for hospitality også dørene til forskellige typer karrierer, hvor man som studerende kan vælge en virksomhed som de identificerer sig med og finder interessante, med det formål at vækste deres karrierer og dygtiggøre sig.
"En uddannelse inden for hospitality forbereder ligeledes de studerende til at arbejde inden for fødevare- og drikkevareindustrien, hvilket også inkluderer restauranter og koncepterne omkring disse, privat catering, food trucks, fine vine og spiritus samt bagerier. Listen er lang, så du har rigtig mange muligheder inden for denne branche, hvis du vælger en uddannelse inden for hotel management eller hospitality management," uddyber Vilija og tilføjer, at hospitality selvfølgelig også åbner muligheder for andre stillinger:
"Karrierevejene varierer rigtig meget. Det kan være alt lige fra folkene på gulvet og dem der tilbereder maden, men det kan også være 'back-end' roller såsom marketing eller salgs- og økonomiroller."
Følg dine drømme
Det kan måske virke voldsomt at forlade alt man kender, for at tage til Schweiz og jagte drømmen om uddannelse og karriere.
Opfordringen fra Vilija er dog klar: "Hvis du overvejer at studere i Schweiz, er vores råd at gå efter det! Vi forventer, at eleverne vil bruge enhver lejlighed til at engagere sig og forbinde sig med mennesker og deres omgivelser. Hvert øjeblik på en af SEG-skolerne i Schweiz er en mulighed for at lære noget nyttigt – så vi opfordrer eleverne til at være proaktive, være til stede og observere alle detaljer."
Du skal derfor ikke se det som, at du forlader noget derhjemme, og går glip af en masse. Det er derimod en oplagt mulighed for at lære fra nogle af de bedste i verden, og er en investering i din fremtid.
Desuden er Schweiz det bedste land du kan vælge, hvis du ønsker at studere hospitality management. Ikke kun fordi du finder nogle af de bedste skoler inden for området i landet, men også grundet schweiziske værdier såsom sans for detaljer, service og diskretion. Værdier, som uden tvivl kommer i spil, når vi snakker en karriere i hospitality.
Dine fremtidsmuligheder
Med andre ord kan en uddannelse i hotel management og/eller hospitality management forme din fremtid, så du har en verden af muligheder liggende for dine fødder.
"Hos Swiss Education Group tilbyder hver af vores skoler et forskelligt uddannelsesmæssigt fokus, men de deler alle den samme forskelligartede internationale erfaring med rod i den schweiziske tradition for hospitality, herunder gæstfrihed og værtskab.
Vi stræber altid efter at levere uddannelse i verdensklasse, der kombinerer erfaringsbaseret læring, forbindelser til brands i topklassen og ikke mindst en læringsmodel, der lægger vægt på personlig udvikling og præstationer i den virkelige verden.
Alt dette tilsammen klæder vores elever på til at være dynamiske, intuitive og fleksible med de rette færdigheder, både til nu og i fremtiden," fortæller Vilija. Du bliver med andre ord godt klædt på til fremtiden, og under uddannelsen har du selv muligheden for, at få stor indflydelse på, hvordan din fremtid skal formes.
Et af kerneområderne for en karriere i hospitality er nemlig det, Vilija kalder MICE. MICE står for Meetings, Incentives, Conferences and Events, som foregår i tæt relation til andre grene af branchen såsom sport, spa og wellness samt fritidsaktiviteter. Du får derfor et bredt kendskab, der vil gøre dig i stand til at yde god service og gode oplevelser.
Hospitality, værtskab og gode oplevelser
Har du en stor interesse for turisme, god service, hotelbranchen, værtskab og/eller oplevelsesøkonomi? Så kan en uddannelse inden for hospitality og hotel management være lige noget for dig. Ikke alene på grund af dine interesser, men også på grund af de muligheder, denne uddannelse kan åbne for dig:
"En traditionel karriere inden for hospitality starter ofte på resorts og hoteller, hvor man som studerende kan starte i receptionen, værelsesafdelingen eller lignende, og så arbejde sig op til højere stillinger. Med en uddannelsesgrad inden for hospitality har du mulighed for at springe denne proces over, og gå direkte ud og få adgang til stillinger som for eksempel manager eller supervisor direkte efter eksamen," forklarer Vilija Gecaite.
Med en uddannelsesgrad inden for hospitality har du som sagt muligheden for, at gå direkte ud og få en stilling som eksempelvis manager eller supervisor. Og der er rigtig mange muligheder, da mange virksomheder i dag beskæftiger sig med service, oplevelsesøkonomi og værtskab.
Du kan derfor blive ansat på eksempelvis et hotel, i restaurationsbranchen, eller du kan for eksempel arbejde på et event bureau, rejsebureau eller lignende.