Er du lige blevet færdig med gymnasiet, og har du allerede nu ambitiøse karrieredrømme? Så kan det godt betale sig at bruge dit sabbatår på at blive fagligt dygtig. En oplagt måde at blive dét på er gennem et praktikforløb hos en virksomhed.
Vi har derfor talt med Samlino.dk, der som Danmarks største sammenligningsplatform indenfor finansielle ydelser netop tager nyudklækkede studerende ind som praktikanter i en 1-årig periode. Herunder kan du læse mere om to af de nuværende praktikanters forløb og se, om det er noget for dig.
Du bliver fagligt stærk og har samtidig et stærkt team i ryggen
Samlino.dk er Danmarks førende onlineportal til at sammenligne produkter, services og tjenester inden for finans, forsikring og internet. Hver dag hjælper de os danskere med at spare tid og penge på komplekse produkter såsom bilforsikring. Det er et stort ansvar, hvorfor Samlino.dk hvert år søger nye ambitiøse unge til et 1-årigt lønnet praktikforløb, hvorunder de kan dygtiggøre sig i en specialiseret retning efter deres gymnasiale uddannelse.
Én af de nuværende praktikanter er Anton Ellegaard, som vidste, at han ville bruge sit sabbatår med noget, der giver mening på den korte, såvel som på den lange bane:
“Jeg søgte praktikken, fordi jeg anså den som den allerbedste mulighed for at lære fra de bedste i branchen. For mig er det enormt vigtigt at bruge mit sabbatår på at dygtiggøre mig og få de værktøjer, der gør, at jeg kan nå derhen, hvor jeg allerhelst vil være.”
For Anton har det altså været vigtigt at blive klædt fagligt på af nogle af branchens allermest dominerende spillere. Som Junior Business Analyst har Anton fået lov til at arbejde med virksomhedens rapportering og kvantitative analysearbejde. Anton fortæller, at de værktøjer han tager med fra Samlino.dk bestemt er nogle han kan bruge undervejs på sit drømmestudie, International Business på CBS, samt som et led i at lande en eftertragtet stilling som business analyst i et finanshus senere i karrieren.
Udover, at et praktikforløb hos Samlino.dk er med til at fundere dig fagligt, vil du også opleve at blive en del af en gruppe, hvor team spirit og fælles succes udgør dagligdagen. Sagt anderledes har du et stærkt team i ryggen, der støtter dig både i dit arbejde, men også socialt. Netop dette er noget af det Andreas Pedersen, der også er praktikant, har fundet vigtigt i løbet af hans ansættelse:
“Det at arbejde med andre unge, der demonstrerer drive, passion og arbejdsmoral udover det sædvanlige, er det vildeste ved praktikken. Jeg har aldrig arbejdet sammen med så engagerede mennesker før, og jeg er rigtig taknemmelig for muligheden. Samlino.dk er et fantastisk team!”
Du får hands-on erfaring og dine beslutninger tæller
Med et praktikforløb hos Samlino.dk vil du opleve, at du træder ind i virksomheden på lige fod med alle andre. Din mening bliver hørt, og du vil opleve at have direkte indflydelse på både store og små beslutningsprocesser, fortæller Anton:
“Det allerbedste ved praktikken har været den mængde af ansvar, jeg har fået lov at få helt fra begyndelsen. Til trods for, at jeg lige er blevet færdig med gymnasiet, har jeg fået lov til at sætte mit aftryk på både projekter og beslutninger. Det er en tillidserklæring, og det er enormt fedt at se, hvordan ens arbejde betaler sig. Samtidig gør mængden af ansvar, at du udvikler dig helt vildt både personligt og professionelt.”
Udover ansvar, får du også en masse erfaring med dig. Det kan Andreas, der er i praktik som Junior Marketing Analyst skrive under på. Han arbejder med at brande Samlino.dk, hvilket betyder, at han sidder og laver søgemaskineoptimering, opbygning af partnerskaber og e-mailmarketing. Altsammen er noget, der giver ham hands-on erfaring, siger han og uddyber:
“Jeg søgte praktikken, fordi jeg gerne ville have en erhvervserfaring, der både var sjov, udfordrende og belønnnende. Udover det, så tiltalte det mig meget, at Samlino.dk er en digital platform, da jeg gerne vil have erfaring med at drive en forretning, der er funderet digitalt.”
Derfor skal du søge et 1-årigt praktikforløb hos Samlino.dk
Du skal søge et praktikforløb hos Samlino.dk, hvis du virkelig ønsker at kickstarte din karriere.
Hos Samlino.dk får du lov til at specialisere dig indenfor dit interesseområde, og du vil komme derfra med en masse hands-on erfaring, der vil styrke din profil senere hen i din karriere. Du vil få ansvar fra dag 1, hvilket vil medvirke til, at du udvikler dig både professionelt og personligt. Samtidig bliver du en del af et dynamisk, ungt team, hvor passion og drive går hånd i hånd et godt socialt sammenhold.