Overvejer du at tage en kandidat- eller masteruddannelse i udlandet? Ved du ikke, hvordan du skal starte din ansøgningsproces til SU?
Her er alt, hvad du skal vide om at søge SU og/eller udlandsstipendium, direkte fra den studerende Emilie Schmücker, der nu modtager SU-støtte til sine kandidatstudier på César Ritz Colleges i Schweiz.
Lige efter at have afsluttet sin bacheloruddannelse i Danmark besluttede Emilie Schmücker sig for at pakke sine kufferter og flytte til Schweiz for at forfølge sin drømmeuddannelse.
Emilie blev nemlig optaget på det meget anerkendte César Ritz Colleges i Schweiz, hvor hun har planer om at færdiggøre sin kandidatgrad i Master of International Business in Entrepreneurship.
Som et led i uddannelsen forbereder Emilie sig nu på et spændende praktikophold på det betagende CERVO Mountain Resort i Zermatt i Schweiz, og hun siger, at det statsfinansierede SU-stipendium her i Danmark har hjulpet hende med at opfylde sin livsambition. Nu opfordrer Emilie dig til også at følge dine drømme.
I den forbindelse har vi taget en snak med Emilie, der herunder vil besvare vores spørgsmål, og give dig viden omkring alt det, du har brug for at vide om at søge SU til dine udlandsstudier.
Hvordan ansøger man om SU eller udlandsstipendium?
Det eneste, du skal gøre, er at udfylde de nødvendige papirer, sende dem til skolen for at få dem stemplet og underskrevet, og derefter kan du uploade dem til SU's hjemmeside. Et voilà!
Hvornår er deadline for at indsende dokumenter?
Her vil Emilie anbefale, at man starter ansøgningsprocessen så hurtigt som muligt for at være på den sikre side. Du kan begynde lige efter du er blevet optaget på dit universitet.
Emilie startede for eksempel selv på sin kandidatuddannelse på Cesar Ritz Colleges Switzerland tilbage i april 2022, og hun begyndte at ansøge om stipendiet allerede i januar.
Hvad skal man som studerende vide om ansøgning om SU før ens udlandsstudier?
Hvis du ved præcis, hvilke dokumenter du skal indsende - kan det gå relativt gnidningsløst! Hvis du derimod begår en fejl i dine papirer, kan det tage op til to uger, før du får svar på en afvist ansøgning. Mit råd vil derfor være - udfyld SU-dokumenterne og følg anvisningerne nøje.
Hvilke dokumenter skal man indsende for at ansøge om SU?
For at ansøge om at modtage SU i udlandet er der nogle dokumenter, du skal udfylde. Der er som udgangspunkt to dokumenter, der skal indsendes, hvis du vil søge om SU til dit udlandsophold.
Det drejer sig om Standardblanket for optagelse, studieaktivitet, afsluttet og afbrudt uddannelse samt Dokumentation for udlandsstipendium (studieafgift - tuition fee). Du kan finde skemaerne til SU og udlandsstipendium i udlandet her.
Hvad er processen?
Det kan måske virke overvældende, og du sidder måske med spørgsmålet: "Hvor skal de udfyldte papirer uploades?" Det gennemgår Emilie Schmücker med dig her:
- Gå til https://www.su.dk;
- Gå til "Log på min SU";
- Gå til "Søg om SU";
- Gå til "Søg SU til udlandet";
- Vælg "Fast track";
- Udfyld spørgeskemaet om dit universitet;
- Du vil til sidst komme til en side, hvor du kan uploade dokumentation:
7.1. Under "Søg Su" skal du uploade det første dokument, der er nævnt ovenfor;
7.2. Hvis du også er interesseret i Study Abroad Loan and Scholarship, skal du uploade det andet dokument under "Udlandsstipendium".
Eksempler på korrekt udfyldte papirer
Hvordan ved du, om din ansøgning er blevet godkendt?
Hvis ansøgningen godkendes, modtager den studerende et brev om godkendelse fra SU.
Herefter skal du ind på "Min SU" for at sætte flueben i et felt, der bekræfter, at din ansøgning er godkendt, og du vil modtage pengene til din NemKonto inden for 1-2 uger.
Når ansøgningen er godkendt, hvornår kan man så som studerende forvente at modtage SU's økonomiske støtte?
Hvis du starter dit studie i april, skal du modtage din første SU-betaling den 1. april.
Hvis ansøgningsprocessen af en eller anden grund har taget længere tid end forventet, vil du, så længe ansøgningen om SU var påbegyndt inden studiestartdatoen, stadig modtage den, om end muligvis med en smule forsinkelse.
Det kan tage 1-2 uger at modtage lånet og stipendiet på din NemKonto. Når du har modtaget det, kan du overføre pengene til skolen. Jeg valgte at sende det hele på én gang, selv om jeg på forhånd havde aftalt en betalingsplan med Cesar Ritz Colleges.
Er der andet man skal gøre, når man har ansøgt om og modtaget økonomisk støtte?
For at sikre, at du som studerende stadig studerer, beder SU dig om at uploade en "Attest for optagelse, aktiv deltagelse, afslutning eller afbrydelse af studierne" hvert halve år. Dette er dog ikke noget, du behøver gå og bekymre dig om. Du vil nemlig modtag en besked, når det er blevet tid til at uploade dokumentet.
Formularen finder du dog for en god ordens skyld her - så har du den til fremtidig brug.
Har du andre gode råd til studerende, der ønsker at søge SU for at læse en kandidat- eller masteruddannelse i udlandet?
Spar dig selv tid, og gør dig selv den tjeneste at gemme de URL'er, jeg nævnte tidligere, og tilføj dem til dine bogmærker. De nævnte formularer er nemlig stort set alt, hvad du skal bruge for at søge om SU og stipendium til dit udlandsophold.
Mit andet råd: Vær meget specifik med de oplysninger, du udfylder. Og udfyld ikke flere oplysninger, end du bliver bedt om. Det kan tage et stykke tid, før din ansøgning bliver behandlet, men bare rolig - hvis du følger mine tips, får du den til sidst!
Vi siger tusind tak til Emilie Schmücker for en brugbar guide! Kunne du også bruge guiden til noget, og drømmer du om et udlandsophold i forbindelse med din uddannelse, og lyder Schweiz lokkende?