Drømmer du om at læse til sygeplejerske og gøre en forskel for andre mennesker? Så læs med her om hvordan du starter din rejse mod din drømmeuddannelse.
Som uddannet sygeplejerske arbejder du i tæt samarbejde med lægerne - men også i nær tæthed med patienter og pårørende. Du får på uddanelsen viden om alt fra omsorgsteori, mikrobiologi og sundhedsvidenskab i et forløb med vekselvirkning mellem teoretisk undervisning på en professionshøjskole og klinisk undervisning på sygehuse i samme region.
Læs mere om livet som sygeplejerske her
Fakta
Navn: Sygeplejerske
Varighed: 3½ år
Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller fire enkeltfag + erhvervserfaring eller social- og sundhedsuddannelsen + specifikke adgangskrav
Økonomi: SU
Løn efter endt uddannelse: Se her hvad du tjener som sygeplejerske
Bliv optaget på Sygeplejestudiet:
Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse på en professionsbacheloruddannelse til sygeplejerske:
- Gymnasial eksamen
- Relevant erhvervsuddannelse. Ambulancebehandler, redderuddannelsen (speciale ambulanceassistent) eller social- og sundhedsassistentuddannelsen (ved den trinopdelte uddannelse fra før 2016 kræves bestået trin 2)
- Anden adgang med 9 måneders erhvervserfaring og 4 gymnasiale enkeltfag: dansk A og engelsk B samt enten matematik B, fysik B, geovidenskab A, kemi B, biologi B eller bioteknologi A. Desuden enten samfundsfag C eller psykologi C.
Adgangskrav sygeplejerske
Gymnasial eksamen: Ingen specifikke adgangskrav
En relevant erhvervsuddannelse: Dansk C, Naturfag C og Engelsk D
Anden adgang med 9 måneders erhvervserfaring og 4 gymnasiale enkeltfag: dansk A og engelsk B samt enten matematik B, fysik B, geovidenskab A, kemi B, biologi B eller bioteknologi A. Desuden enten samfundsfag C eller psykologi C.
Supplering
Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler som supplering. Se dine muligheder her:
👉 Dansk A
👉 Fysik B
👉 Kemi B
Mulighed for merit og udlandsophold
Er du uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet som social- og sundhedsassistent i 1 år på fuld tid eller 1½ år på 30 timer om ugen, kan du søge merit for dele af uddannelsen.
Du kan også se, hvilke muligheder du har for at tage uddannelsen i udlandet.
* Kilde: [Uddannelsesguiden (ug.dk)