Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Studieretning
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-5 af 5
Annoncer

Populære kategorier

Bygningsingeniør

Bliv en nøglespiller inden for bygge- og anlægsarbejde som bygningsingeniør

Er du dygtigt til matematik? Er du i stand til at tænke i praktiske løsninger? Drømmer du om at arbejde med projektering, rådgivning eller i entreprenørvirksomheder? Så er en uddannelse som bygningsingeniør måske en karrierevej for dig. På uddannelsen vil du blive i stand til at varetage rådgivende funktioner i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde.

Hvilke egenskaber er gode at have som bygningsingeniør? 

Det kan være en kompliceret og lang proces at undersøge forskellige uddannelser, for at finde den uddannelse, som passer til ens ønsker og fremtidsmuligheder. Det vil derfor altid være en god ide at opveje ens kvalifikationer i forhold til uddannelsens krav for at se, hvad dine fremtidige arbejdsgiver vil kræve og forvente af dig.

På uddannelsen som bygningsingeniør vil der være meget undervisning i både matematik, fysik og typisk kemi. Det er derfor en stor fordel at have et flair inden for disse fag. Det er også vigtigt at bygningsingeniører har evnerne til at anvende teoretisk viden til praktiske problemløsninger, som kræver gode analytiske evner. Herudover er evnen til at overskue samt planlægge længerevarende bygningsprojekters forløb efterspurgte inden for branchen.

Hvilke karrieremuligheder er der som færdiguddannet bygningsingeniør?

Som færdiguddannet bygningsingeniør vil du have flere forskellige karriereveje at vælge i mellem. Mange færdiguddannede bygningsingeniører bliver efterfølgende ansat i rådgivende funktioner i forskellige ingeniørvirksomheder inden for håndværks- og entreprenørfirmaer. Du kan også få arbejde i kommuners tekniske forvaltning eller i byggeindustrien. 

Herudover vil mange færdiguddannede bygningsingeniører også kunne få job, som vil indebære planlægning samt ledelse af andre ingeniørers arbejde. Du kan som bygningsingeniør også blive i stand til at lede virksomheder.

Hvilke arbejdsopgaver har man typisk som færdiguddannet bygningsingeniør?

Som nævnt ovenfor har en færdiguddannet ingeniør mange forskellige karriereveje, og dine arbejdsopgaver vil derfor afhænge af, hvilken karrierevej du vælger at gå. Overordnet set vil en bygningsingeniør normalvis arbejde med opgaver som fx projektering, planlægning, entreprenørvirksomhed, rådgivning, administration og tilsyn. Opgaverne inden for projektering er arbejdsgrundlaget for et byggeri eller fx et anlægsarbejde. Dette kan være af forskelligartede opgaver som fx byggeri af boliger, industri eller institutioner. Det kan også være anlæg af havne, kystsikring, trafikanlæg og veje, broer eller kloaksystemer m.m. 

Som bygningsingeniør der arbejder med projektering, vil du typisk komme til at arbejde tæt sammen med især bygherrer, arkitekter og entreprenører.

Dit arbejde som bygningsingeniør vil her typisk være at undersøge forholdene, hvor byggeriet eller anlægsarbejdet skal lave, og du skal dermed foretage tekniske analyser. Du vil hermed også være den ansvarlige for at udvælge det rigtige materiale samt beregne på de bærende konstruktioner.

Som ovennævnt kan dit arbejde som bygningsingeniør indeholde mange forskellige arbejdsopgaver, dette afsnit er dog med til at skitsere nogle af de mest normale og typiske arbejdsopgaver, som en ingeniør beskæftiger sig med.

Hvor kan jeg læse mere om mulighederne for en uddannelse som bygningsingeniør?

Vi har på denne side samlet forskellige udbydere, som b.la. udbyder uddannelsen som bygningsingeniør, kurser der relaterer sig til uddannelsen eller uddannelser som minder om uddannelsen. Dette giver dig muligheden for at læse mere om uddannelsen, men også at opveje dine forskellige muligheder op mod hinanden. Derved gøres det nemmere for dig at finde lige netop den vej, som passer bedst til dig. I tilfælde af, at du har en drøm om at læse til bygningsingeniør i udlandet, så har vi også samlet nogle udbydere, der tilbyder forskellige muligheder for dette.