Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Tysk
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-1 af 1
Annoncer

Flere kategorier indenfor

Bliv klogere på dine muligheder med en tysk uddannelse

Interesserer du dig for det tyske sprog, litteraturen, kulturen og de tysksprogede lande? Og vil du måske lære at tale tysk fra begyndelsen eller forbedre dine tyske sprogkundskaber? Så er en uddannelse i tysk lige dig. 

Du kan studere tysk på HF-centrer, sprogskoler og højskoler eller tage en videregående uddannelse i tysk på universitetet. Du kan også studere en negot i tysk, hvor du kombinere tysk med andre fag.

Find ud af hvor du kan studere tysk

Vælg mellem tysk på flere niveauer

Du kan studere tysk på gymnasieniveau (D, C, B og A niveau) på flere HF-centrer i Danmark. Du kan også tage på sprogskole eller højskoleophold i udlandet, hvor du lærer at tale tysk sidestillet med at du oplever tysk kultur på egen krop. 

Du lærer at tale, forstå og læse tysk og grammatik vil være en stor del af undervisningen. Derudover vil undervisningen rumme:

  • Tekstlæsning - enhver form for tekst – bl.a. fiktion, sagprosa og billeder
  • Erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold
  • Samfund og kultur
  • Almene og personlige forhold
  • Individuelt emne (du aftaler selv med din lærer, hvilket emne, du gerne vil fordybe dig i)

Det varierer dog fra niveau til niveau og afhænger af, hvor du studerer tysk henne. 

Tysk som HF-fag passer godt til dig, der vil finde ud af om tysk som vidergående uddannelse er det rigtige for dig.

Studer tysk som fjernundervisning

Du kan også studere tysk som fjernundervisning. Det betyder, at du skal have adgang til internettet, hvor du vil få adgang til det uddannelsessted, som du vælger, online forum til formålet. 

Fjernundervisning er godt for dig, der:

  • Vil arbejde selvstændigt
  • Vil arbejde i dit eget tempo
  • Vil fordybe dig
  • Kan motivere dig selv i studiet
  • Ikke har mulighed for at deltage i holdundervisning
  • Vil spare transporttid
  • Vil starte, når det passer dig

Fjernundervisning passer til dig, der vil have mulighed for at studere hjemmefra, i udlandet, sidestillet med et job eller lignende, der kræver fleksibilitet.

Tag en videregående uddannelse i tysk

Du kan både studere tysk som bachelor og kandidat uddannelse. Du:

  • lærer at tale, læse og skrive tysk
  • får et overblik over litteratur, kultur og samfundsforhold i tysksprogede lande, dvs. Tyskland, Østrig og Schweiz.
  • bliver i stand til at arbejde videnskabeligt med problemstillinger knyttet til tysk sprog og kultur
  • lærer at oversætte
  • lærer om grammatik og fonetik, der handler om sprogets lyde

Uddannelsen er delt op i flere hovedområder:

  • Sprog
  • Litteratur
  • Historie, kultur og samfundsforhold

Området sprog dækker både sprogvidenskab og sprogfærdighed, og der undervises i såvel praktiske som teoretiske fag. I området litteratur får du overblik over tysk litteraturhistorie.

Du arbejder med at:

  • fortolke tysk litteratur
  • sætte de enkelte værker ind i en større historisk og idéhistorisk sammenhæng

Området historie, kultur og samfundsforhold giver dig grundlæggende viden om den politiske og økonomiske udvikling i Tyskland og de andre tysktalende lande samt om væsentlige kulturelle og idéhistoriske strømninger fra 1700-tallet til i dag.

Adgangskrav til tysk på universitetet

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i tysk skal du have bestået en af følgende:

  • Studentereksamen (stx)
  • Højere forberedelseseksamen (hf)
  • Højere teknisk eksamen (htx)
  • Højere handelseksamen (hhx)
  • Eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Enten historie B, idéhistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere tysk fortsættersprog B eller tysk begyndersprog A

Alle fag skal være bestået.

Fremtidsmuligheder med en tysk uddannelse

Med en bacheloruddannelse i tysk kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område:

  •  tysk
  • sprogpsykologi
  • indoeuropæisk
  • litteraturvidenskab

Hvis du kombinerer tysk med et andet gymnasiefag, kan du siden søge pædagogikum. På den måde får du kompetencer til at undervise i gymnasiet, på seminarer, højskoler og meget mere. 

Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder inden for:

  • undervisning
  • informationsformidling
  • oversættelse
  • kommunikation
  • kulturarv og tysk historie

Du har også gode muligheder for at søge job i internationalt orienterede virksomheder og organisationer.

Lyder en tysk uddannelse som noget for dig? Så læs mere om dine muligheder her på siden og kontakt uddannelses-stedet for mere information.