Bliv klogere på dine muligheder med en turisme- og service uddannelse
Drømmer du om et spændende og varierende arbejde? Og kan du lide at servicere og informere om alt lige fra seværdigheder til oplevelser til gode restauranter og meget mere? Så er en uddannelse inden for turisme- og service måske det rigtige for dig.
Du kan tilpasse din uddannelse netop dit interesseområde. Uddannelserne er for dig, som er personlig engageret, serviceminded, lærevillig og initiativrig. Så hvis du brænder for servicebranchen, er en turisme- og service uddannelse en direkte vej til dit kommende drømmejob.
Hvad er turisme- og service?
Turisme og service er et uddannelses- og arbejdsområde med fokus på rejser og service-relaterende fag. Turisme- og serviceindustrien er en spændende og social branche.
Med en uddannelse inden for turisme- og service, kan du arbejde forskellige steder i verden, som f.eks. i:
- Australien
- Canada
- Cypern
- USA
Du kan eksempelvis uddanne dig inden for:
- Business and Service Sector Management
- Travel Industry Management
- Hotel Management
Det er en branche for dig, som vil have et spændende og varierende arbejde, og som samtidig kan lide at arbejde med mennesker. I øjeblikket oplever turismen i Danmark et opsving. Folk er igen begyndt at valfarte til de danske sommerhus-områder og de danske strande.
Derfor er der også i de senere år, kommet flere videregående uddannelser inden for branchen, og flere er på vej.
Kan jeg studere turisme- og service i udlandet?
Turismeuddannelser i udlandet er meget populære, og de fleste større universiteter har uddannelser og kurser inden for området. De studerende har altså rig mulighed for at komme ud og få luft under vingerne, og opleve verden med egne øjne.
Inden du vælger en turistuddannelse i udlandet, er det en god idé at undersøge, hvordan den pågældende uddannelse fungerer i det land, du senere påtænker at arbejde i. På den måde sikrer du, at din uddannelse lever op til de krav og standarder, som kræves i det pågældende land.
Turismeuddannelser kan i visse tilfælde indeholde nationale kurser, dvs. kurser, som er specifikt tilpasset en bestemt lokalitet. Og vil man arbejde i Danmark efter endt uddannelse, kan dette blive et problem.
Hvor kan jeg studere turisme og service i Danmark?
Du kan studere turisme og service uddannelser både på erhvervsakademier og universiteter.
Turisme,- og serviceuddannelser på erhvervsakademier er SU-berettigede og tager oftest ca. 2 år. Her kan du vælge mellem specialer som f.eks:
- turisme management
- hotel og restaurant management
- servicemanagement
Turisme,- og serviceuddannelser på universitetet er ofte 3-5 år lange. Du kan eksempelvis studere:
- International turisme og fritidsmanagement
- Hospitality management
- PGD in hotel or events management
- Serviceøkonom
Under uddannelsen lærer du bl.a. at analysere de problemstillinger, som er forbundet med udviklingen af turisme. Du analyserer de virksomheder, som i dag tjener penge på turisme. Og du får viden om, hvor stor betydning turisme har for en by, et område eller for et land.
Hvilke fremtidsmuligheder har jeg inden for service og turisme?
Inden for turistbranchen kan du både arbejde i den private og i den offentlige sektor. Den private sektor består bl.a. af virksomheder indenfor:
- hotel og restaurant-branchen
- campingpladser
- temaparker
Inden for den offentlige sektor er det i stedet myndigheder og institutioner, som arbejder for at øge turismen i Danmark.
Arbejdsopgaverne i både den private og den offentlige sektor kan f.eks. omhandle økonomi, planlægning, markedsføring, salg og strategisk udvikling. For at arbejde i branchen kræves der ofte et bredt, alsidigt kendskab til turismens mange forgreninger.
Lyder en uddannelse inden for service og turisme som noget for dig? Så klik dig ind på uddannelserne og bliv klogere på dine muligheder, kontakt skolerne og få mere information.