Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Spansk
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning
Annoncer

Bliv klogere på dine muligheder med en spansk uddannelse

Interesserer du dig for den spanske kultur, historie og sproget? Spansk er et af de største sprog i verden, og hele Latinamerika oplever i disse år en meget stor økonomisk vækst, som nødvendigvis også fører til mere handel og kulturel udveksling med et land som Danmark.

Du kan studere spansk som en videregående uddannelse, HF-kursus, tage på sprogrejse eller kombinere faget med et andet fag. Læs om alle dine uddannelses- og jobmuligheder med en spansk uddannelse her.

Bliv klogere på dine muligheder med at studere spansk

Studer spansk på flere niveauer som HF-enkeltfag

Du kan studere spansk tilsvarende de klassiske gymnasie- og HF fags-niveauer. Du kan lærer spansk fra begyndelsen eller øge dine spanske sprogkundskaber med et kursus. 

På spansk som enkeltfag lærer du om:

  • historiske og kulturelle spanske forhold
  • det spanske kropssprog
  • samfundsmæssige forhold

Det centrale i undervisningen er dog udtale og læring af sproget. Dette foregår gennemgennem grundlæggende principper for:

  • sprogets anvendelse og opbygning
  • elementær morfologi, syntaks, fonetik og pragmatik

Afhængigt af om du studere spansk på D, C, B eller A niveau, variere unvervisningens sværhedsgrad og indhold. 

Tag på sprogrejse og lær at tale spansk i spanske omgivelser

Hvis du endnu ikke er klar til at foretage dit endelige studievalg, er det oplagt at starte med et højskoleophold i udlandet eller en sprogrejse i kombination med frivilligt arbejde. På den måde får du din interesse for spansk ind under huden, og vil være endnu bedre rustet til en videregående uddannelse.

Du har mange muligheder for at kombinere din interesse for det spanske sprog med at rejse. Du kan eksempelvis tage på sprogskole i Spanien, hvorved du også får stor indsigt i den spanske kultur, samfundet og deres historie.

Den bedste måde at lære at tale et nyt sprog eller blive bedre til et sprog er at tale sproget i dets hjemland. Du kan også studere spansk som en del af et højskole-ophold i udlandet. 

Studer spansk på universitetet

Hvis du allerede ved, at du vil gøre spansk til din karriere, er der gode muligheder for at tage en videregående uddannelse. Du lærer at skrive, tale og forstå moderne spansk på højt niveau. Du får derfor undervisning i:

  • grammatik
  • fonetik
  • ordklasser
  • sætningsopbygning
  • sprogets lyde
  • oversættelse 

Derudover får du indsigt i spanske forhold, der vedrører:

  • geografi
  • sprog
  • litteratur
  • historie
  • kultur
  • samfundet

På uddannelsen vil du eksempelvis blive undervist i emnerne:

  • Spaniens historie, kultur og litteratur frem til år 1800
  • Det spansktalende Amerikas litteratur efter 1800
  • Latinamerikas historie, kultur og litteratur fra 1800 til i dag
  • Oversættelse og interkulturel formidling
  • Videnskabsteori

Undervisningen veksler mellem holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, lærerstyret undervisning og mere selvstændigt projektarbejde, der ofte er gruppebaseret.

Hvilke adgangskrav er det til at studere spansk?

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i spansk skal du have bestået en af følgende:

  • Studentereksamen (stx)
  • Højere forberedelseseksamen (hf)
  • Højere teknisk eksamen (htx)
  • Højere handelseksamen (hhx)
  • Eux
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen

Specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Spansk A
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B

Alle fag skal være bestået.

Kombiner spansk med andre fag og få en negot uddannelse

Du kan også studere en videregående uddannelse, hvor du kombinere din interesse for det spanske sprog og samfund med andre fag. Du kan eksempelvis studere:

  • International virksomhedskommunikation med spansk
  • Sprog og internationale studier med spansk
  • Spanske studier og spanskamerikanske studier

Dit valg af spansk i kombination med et andet fag kan styrke dig i dine fremtidige jobmuligheder, men du skal også være klar på at tone din uddannelse i den retning, som du drømmer om. 

Dine fremtidsmuligheder med en uddannelse i spansk

Du har først og fremmest mulighed for at studere videre på en kandidatuddannelse inden for spansk. Du kan eksempelvis studere:

  • spansk sprog og kultur
  • IT og kognition
  • litteraturvidenskab

Som færdiguddannet kan du arbejde med:

  • oversættelse og tolkning
  • undervisning

Du vil særligt være kvalificeret til at løse opgaver, hvor der kræves en profil med kendskab til til de spansktalende landes kultur og samfundsforhold. 

Hvis du drømmer om at undervise, kan du søge om at få et pædagogikum. På den måde får du kompetencer til at undervise i gymnasiet, seminarer, på højskoler og meget mere. 

Lyder en spansk uddannelse som noget for dig? Så læs mere om dine muligheder her på siden og kontakt uddannelses-stedet for mere information.