Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Filtrer efter
Smed
Uddannelsestype
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-1 af 1
Annoncer

Smedeuddannelsen - Et traditionelt og moderne fag

Arbejdet som smed er et gammel erhverv og med titlen følger mange traditioner og forestillinger om jobbet. I gamle dage havde hver by sin egen smed, som producerede værktøj til bønderne eller hestesko til hestens hove.

Siden er der sket en udvikling inden for faget, og i dag består arbejdet som smed i at forme og fremstille alt fra små metalprodukter til store stålkonstruktioner. Smede er eftertragtede fagfolk, som spiller en vigtig rolle i mange forskellige brancher – lige fra byggeri og industri til kunst og design. Uddannelsen som smed giver dig både praktiske og tekniske færdigheder, så du kan arbejde med metal på flere forskellige måder.

Hvad laver en smed?

Som smed er din hverdag præget af alsidige opgaver, der spænder over forskellige typer arbejde. En smed arbejder typisk med at bearbejde og forme metal ved hjælp af forskellige teknikker som svejsning, skæring og bøjning. Dit arbejde kan omfatte alt fra fremstilling af maskindele og strukturelle komponenter til reparationsopgaver på store byggeprojekter.

Smede arbejder med forskellige typer metal som stål, aluminium og kobber, og anvender en bred vifte af værktøjer og maskiner for at forme metallerne til præcise produkter. Mange smede specialiserer sig inden for bestemte områder, hvilket gør dem uundværlige i industrien. Uanset om du vælger at arbejde i en stor industrivirksomhed eller som selvstændig smed, vil dine opgaver som smed være både udfordrende og varierende.

Hvor lang tid tager smedeuddannelsen?

Smedeuddannelsen er en erhvervsuddannelse, der har en varighed på mellem 2 år 6 måneder til 5 år. Springet i varighed skyldes, at varigheden afhænger af, hvilken specialisering du vælger.

Du kan afslutte som bearbejdningssmed (trin 1), eller med speciale som klejnsmed, rustfast smed, energitekniker eller maritim smed (trin 2) eller med speciale som svejser:

Smedeuddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem perioder på din læreplads og perioder på skolen. Denne vekslen mellem teori og praksis giver dig en solid forståelse af smedefaget, så du efter endt smed uddannelse er klar til at påtage dig komplekse opgaver på arbejdsmarkedet.

Uddannelsen er SU-berettiget, så gennem din smed uddannelse vil du enten modtage SU, anden økonomisk støtte eller lærlingeløn.

Under smedeuddannelsen lærer du blandt andet om:

  • Maskinel og manuel bearbejdning
  • Måleteknik og materialeforståelse
  • Svejsning
  • Robotter og teknologi til bearbejdning af stål
  • Kvalitet og standarder
  • Miljøvenlig produktion

Du skal også have fag som dansk, engelsk og matematik.

Efter afsluttet smedeuddannelse har du gode jobmuligheder, men du har også gode muligheder for at tage mere uddannelse. Dine muligheder for at videreuddanne dig afhænger af, hvilket speciale du har valgt.

Bliv smed med EUX - to uddannelser på samme tid

Du har også muligheden for at uddanne dig til smed gennem et EUX forløb. Det betyder, at du læser til smed samtidig med, at du tager en gymnasial uddannelse. Uddannelsen er således opbygget af gymnasiale fag samt de fag, der vedrører smeduddannelsen. Undervisningen er en kombination af skole- og praktikforløb.

Muligheden for at blive smed gennem EUX findes på en række skoler rundt omkring i landet. For at blive optaget som EUX-smed skal du have bestået folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende med karakteren 2,0 i dansk og matematik.

Dine muligheder med en smedeuddannelse

Som uddannet smed er der gode muligheder for at finde arbejde inden for faget, på tværs af forskellige brancher. Alt efter dit speciale kan du fx arbejde i smedeværksteder, større virksomheder, der udfører reparation og installation af maskiner og udstyr, eller inden for metalvareindustrien.

Find din smed uddannelse

Lyder en uddannelse som smed som den rigtige karrierevej for dig? Find din uddannelse i listen herover og start din rejse mod at blive din egen lykkes smed.